The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juni 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns den 10 Juni 1872.

Kjre, velsignede Fru Melchior! Ja, jeg vidste nok at De strax, naar De fik mit Brev, vilde skrive samme Dag, og det skete ogsaa; iaftes modtog jeg Deres kjre Skrivelse! De er altid den trofaste, deeltagende Veninde og vil i alle Tider blive det. Hvor glad er jeg dog over hvad De meddeler mig om den kjre Anna, jeg vil haabe at vor Sommer maa blive varm og god, ja just god for hende og det maa vise sig at hun tr overvintre her, det hun og de Alle dog helst nske. Jeg kan levende see og fornemme Gjenkomsten! det maa have vret en deilig Dag, og jeg vil haabe at De i uforstyrret Ro har kunnet nyde den, ret talt med Dttrene og igjen vret sammen med de nrmeste Kjre! Hils dem, hver isr inderligt og tak Deres Mand fordi han sgte mig i Hamborg, jeg var desvrre reist i den tidlige Morgenstund. De mener at jeg nu ganske har forvundet mit Fald og dets Flger, siden jeg i mit Brev fra Korsr ikke berrer denne Sag, men det er ikke Tilfldet. Da jeg skrev var jeg kun opfyldt af ikke at skulle see Dem og Deres den Dag, og at jeg maatte afsted til Basns hvor jeg ikke var ventet, i det jeg netop Dagen forud havde afsagt Besget og meldt at jeg gik til Kjbenhavn. I Hamborg var jeg hos en Lge, han saae de stdte, mme og brndende Steder, og han beroligede mig for en Deel. Jeg havde, som De veed, brugt Arnika, men aldeles ikke blandet denne med Vand, dagligt badede jeg flere Gange, Kn og Side, Farverne begyndte tillige med Hvelsen at forsvinde, men omtrent paa den ottende Dag, blev Huden som oversaaet med blodrde Gryn, smaa Hvelser, jeg var da igjen min egen Lge og da jeg vidste at man for Philipenser og den Slags bruger Tjrevand gik jeg paa Apotheket og da jeg ikke kunde erholde det Efterspurgte, og man sagde at Tjre-Sbe vilde vre ligesaa godt, tog jeg denne, vaskede og vaskede, men snart blev det Onde vrre, jeg fik en Hede, en Brnden og Svien, men blev ufortrden ved. Lgen i Hamborg sagde jeg havde vret aldeles grusom mod mig selv, Tjrevand var mod Udslet, den jeg ikke havde, men kun en hist irriteret Hud, jeg skulde bruge Cold cream, dette har jeg nu til Dato brugt og Heden, Svien og det blodrde Udseende har betydeligt tabt sig, men jeg er ikke frdig endnu og mrker ogsaa nogen mhed i selve Knskallen. Min Tinding er stadig meget heed og nu bliver den her paa Basns ideligt stukket af Myg, det er ingen Lindring. Her har De min Jobsiade og De vil ikke skrive som Fru Collin skrev i forgaars, "Jeg skylder Sandheden at tilstaae at jeg fik mig en lille Latter ved Deres "Fald i Bjergene", som Aviserne med stor Hensynsfuldhed kalder Deres uskyldige Saltemortale ud af Sengen; og det vil trste Dem at hre at saavel Sophie Pedersen som Frken Svendsen, som reiste sammen har fristet samme Skjbne fornyligt!" - Mit Saltemortale har ikke vret saa let og Flgerne ere endnu ikke endte uagtet det i Dag er netop 20de Dag siden jeg faldt.

Da De, kjre Fru Melchior, i Fredags fik mit Brev og sad hos Deres Mand og Brn, var jeg naaet til Basns, jeg tog Vogn i Korsr, og naaede ved Frokosttid her til, men Fru Scavenius var ikke hjemme, dog ikke lngere borte end paa Nabogaarden Borreby hvor Datteren boer, den unge Kone var, en 14 Dage tidligere end man ventede, nedkommet, Natten forud, med en Datter og Alt er vel. Der blev sendt et ridende Bud over, for at mlde at jeg var indtruffet, og nogle Timer efter kom Fru Scavenius, som gldede sig over at see mig. Hun bad mig om endeligt at blive her en Maaned, efter den Tid reiser hun til Wildbad i Wrtenberg; kun maatte hun i Slutningen af denne Uge i to Dage til Kjbenhavn, til Vddelbene; Snnen Otto Scavenius vil selv ride til Konge-Prmien og altsaa reiser hun ogsaa derhen; han tog allerede afsted igaar. Jeg skulde i hendes og hans Fravrelse gjre mig det saa godt jeg kunde her paa Gaarden. Jeg sagde hende imidlertid at jeg lngtes efter at see Familien paa "Rolighed", og at jeg hellere, efter hendes Hjemkomst fra Wildbad, vilde gjentage Besget paa Basns. Hun meente da at vi kunde reise ind sammen frstkommende Fredag-Aften. Jeg har nu sat mig i Hovedet hellere at komme paa den "melchiorske Torsdag "; men at gaae med Morgentoget vil vre det samme som ikke at sove Natten forud, da jeg maa reise fra Basns fr Kl 5 om Morgenen, gaae med Middagstoget er at kjre med Snegl og jeg opnaaer dog ikke at naa Rolighed til Spisetid Kl 6. Nu trffer det sig imidlertid at der fra Korser om Eftermiddagen gaaer et Tog, som kaldes "Klokken fem Toget", med dette naaer jeg Kjbenhavns Banegaard Klokken 8 og 45 Minutter om Aftenen, kan altsaa, om Gud vil, naae "Rolighed" naar De, og Torsdagsgjsterne endnu ere samlede. Dersom De altsaa, kjre Fru Melchior ikke senere faaer Brev eller Telegram med anden Bestemmelse, da indtrffer jeg altsaa Torsdag-aften den 13de. Tilgiv at jeg har talt saa meget om "mit Fald"- og Flgerne, men jeg er som Hans Mortensen der siger, "naar jeg ikke maa tale om min Kjrlighed saa har jeg ingen Fornielse af den!" Jeg siger, "maa jeg ikke tale om mine Smerter, saa har jeg ingen Fornielse af dem." Paa et glad og lykkeligt Gjensyn. Hils alle Kjre. [i marginen: Fru Scavenius hilser paa det hjerteligste. ]

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad