Basnæs ved Skjelskjør den 10 Juni 1872.
Kjære Fru Henriques!
Længe har jeg ikke hørt fra Dem! Alt for længe ikke hørt eller seet et Ord. Den kjære Fernanda og Robert have været saa venlige at skrive, men de sendte deres Breve til Wieri, hvor jeg jo ikke har været siden Begyndelsen af Reisen; jeg er imidlertid saa forsynlig at jeg hvert større Sted hvorhen Breve til mig kunne komme, naar jeg er afsted, lægger en Adresse hvor hen disse sendes om de indtræffe, saaledes faaer jeg alle mine Breve, men de gaae rigtignok fra Sted til Sted og naar de komme ere de overmalede med Adresser. Roberts Brev sendt til Wien fik jeg saaledes forleden Dag i Hamborg. Jeg har besvaret det. I Torsdags Eftermiddag kom jeg til Korsør og vilde med næste Dags Morgentog naae "Rolighed", hvorfor jeg aftelegrapherede mit Besøg paa Basnæs. Da jeg imidlertid blev underrettet om at Hr Melchior med Anna og Louise ogsaa indtraf Fredag-Formiddag og jeg vel indsaae at det var naturligst at Familien ene ret nød denne Hjemkomst og jeg ikke havde Lyst til at tage til Nyhavn, lod jeg bestille Vogn i Korsør og kom uventet til Basnæs, hvor jeg dog kun bliver til Overmorgen, og haaber til Gud, saaledes Torsdagaften at være hos de kjære trofaste Venner paa "Rolighed", Anna har det jo ret godt, seer jeg af Fru Melchiors Brev, og de ere alle glade og lykkelige ved Gjensynet, gid at det nu maa stille sig saa at Anna med Held kan overvintre her. De veed ikke hvor trofast og god Fru Melchior har. været mod mig ved at skrive Breve, uagtet hendes Tid var. og er meget optaget. Jeg er inderlig glad og taknemlig. De veed at jeg i lnnsbruk havde det Uheld at falde, jeg slog slemt Knæ, Hofte og Tinding, men da intet var itu søgte jeg ikke Lægehjælp, jeg kjøbte Arnika, men blandede den ikke med Vand og da en Ugestid efter Faldet, de stærke, brogede Farver tabte sig, slog Huden ud med ildrøde hovne Knopper, der brændte forfærdeligt. Jeg kjøbte da Tjæresæbe for at faae denne Udslet bort, men det var ikke Udslet, det var stærk Irritation i Huden. Det Onde blev nu værre og jeg syntes at brænde op. I Hamborg talte jeg endelig med en Læge, han sagde jeg sktilde strax ophøre med min Cuur og kun bruge Col-cream, dette Middel har lindret og taget den ildrøde Farve saa temmeligt bort, men endnu i Dag, 21 Dage efter Faldet, har jeg endnu Fornemmelse deraf. Paa Fredag reiser Fru Scavenius til Kjøbenhavn, hvor Otto Scavenius, Sønnen, vil ride til Konge-Præmien; hun ønskede at jeg blev herude paa Basnæs de to Dage hun er borte og blev her en Maanedstid, da først reiser hun til "Wildbad", men jeg længes efter Vennernei Kjøbenhavn, de ere jo rigtignok nu ude paa Landet, men jeg kan naae til dem. Nu naaer jeg først til "Rolighed", der faaer jeg nok et lille Brev fra Dem, kjære Fru Henriques, Deres Mand søger jeg inde i Byen. Hils ham og alle Børnene, hils Vennerne, Høedt, Magnus, Frøknerne Price & & Lad mig høre at De ret har det godt og er glad ved Deres landlige Hjem i dets nye Skikkelse. Jomfruens Forlovede saae jeg ikke i Fredericia, jeg troede han var i Hotel Kronprindsen, men der var han ikke. Hils hende, hils Kokkepigen, hver Blomst og hver lille Fugl.
Deres inderligt hengivne
H. C. Andersen.
