The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. januar 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 23 Januar [1839]

I Sndags ventede jeg Brev, det var saa lnge siden jeg havde hrt noget fra Dem syentes jeg, der kom intet, De er dog ikke syg kjre Andersen? Jeg har idag en lidt urolig Flelse over mig, derfor skriver jeg, maaskee jeg dog faaer Brev i Aften. Fr. Drevsen er dog rask igjen? Jeg kan tnke mig at Sygdom og Sorg i denne Familie, maa virke paa Dem, som hvad der rrer sig i min Familiekreds virker paa mig, det er jo Deres Hjem som vistnok selv det eget i Hotellet maae staae tilbage for, i Hjemmets Hjem har De jo kjrlige Hjerter som forstaae og skatte Dem. For Tiden seer det lysere ud hos os, Fader er i betydelig Bedring, Gud lad det vedblive, til ret at stole paa er det jo ikke; men vi ville haabe det bedste, hvad der jo er en stor Trst for ham, og for Strstedelen har beroliget hans Sind er, at Timerne paa Skolen nu blive besrget af Timelrere paa Skolekassens Bekostning saalnge hans svage Helbredstilstand vedvarer, saa at han desuagtet hver sin Gage, da jeg tilskrev Dem mine sidste Linier, var der netop indtruffen en Bengtelse paa en Foresprgsel om han ved at tage sin Afsked kunde vente sin fulde Ln i Pension, det havde nedtrygt os Alle, og vistnok bidraget til at give mine flygtige Linier, som jeg om Morgenen fr jeg gik til Brnene maatte jage sammen, en endnu mrkere Tone, end selv min Sygelighed vilde have lagt i dem. De har ikke besvaret disse, hvorover jeg har gjort mig flere Gisninger; den vrste blandt dem er, at De skulde vre syg, dog det vil jeg ikke haabe, den Bedste, at Mulatten beskjftiger Dem saa aldeles, at enhver Ting som drager Tankerne fra denne maae tilsidesttes, og dertil hrer maaskee Correspondance! Nej, jeg fik heller intet Brev i Aften, maaskee det ogsaa er bedre saaledes! Vi have i den senere Tid paa begge Sider skrevet saa ofte, at det maaskee er gaaet uden for den Regel man ved venskabelig Correspondance br stte sig, her hjemme fortlle Sstrene mig ideligt, at jeg skriver alt for ofte, jeg troer det selv, o, min kjre kjre Broder misforstaae mig ikke, Deres Breve ere Lyspunkter i mit Liv, til Ingen skriver jeg selv saa gjerne som til Dem; men jeg fler alligevel at det var bedre om jeg, (som De nu har begyndt), sieldnere saae de kjre Skrifttrk, og sieldnere besvarede dem. De vil ikke misbruge, ikke mistyde min Tillid, derfor er jeg saa aaben, som min Flelse siger mig at jeg ikke burde vre; ringeagt mig ikke derfor, De vilde miskjende mig, uagtet denne Svaghed har jeg dog en Flelse af mit eget Vrd som ikke kan bedrage mig; mine nsker for Fremtiden indskrnke sig aldeles til, som min Tante Anna, at leve et roligt fredeligt Liv den Stilling hun indtog er den eneste der passer for mine Evner og Krfter , den eneste der fra Barn af er bleven mig forestilt at jeg kunde opnaae, dengang hrte jeg med en ret smertelig ja endog noget bitter Flelse paa hvorledes Moder og Bedstemor, altid sluttede de Planer og Forhaabninger, der af dem, som vistnok af alle Mdre og Bedstemdre bleve lagt og fattede for Barn og Barnebarn med det nske: Og hvem der saa havde en Plads til Jette i Eilskovs Boliger241 , disse Boliger forekom mig som et Fngsel hvori jeg skulde indesluttet; nu er det anderledes, jeg vilde nu ansee for en Lykke at opnaae hvad der Engang forekom mig saa srgeligt, jeg har besgt en gammel Jomfrue i en af disse Boliger, Solen skinnede langt ind i Stuen, der saae saa hyggeligt og stille ud, saa stille som jeg nskede at det altid maatte vre i mit Sind; Deres deilige Linier af "October Maaned" faldt mig ind og jeg nskede, at jeg maatte vre den gamle Pige, De deri har besjungen. Det forekommer mig som om jeg ikke ret havde takket Dem for Deres sidste livlige Brev, der gldede mig saa inderligt, ja det gamle Aar har endt godt, og skulde ogsaa det nye bringe enkelte mrke Dage, saa gaae jo dog ogsaa disse, o, naar Sorgen i denne Vinter ret har forknyttet mig, saa har jeg ofte tnkt, Gudskeelov at Du har en Broder der tidt med lidt Godhed og Interesse mindes Dig, og denne maaskee lidt forfngelige Indbildning, har givet mig saa lykkelige jeblikke som jeg nogensinde har ejet.

Lrdag d: 26de. Idag er det Faders Fdselsdag, og sal. Bedstemors, han er ikke ret rask, stakkels Fader, hvortil den slemme Kulde vistnok bidrager, jeg har listet mig herned i den grnne Stue, hvor jeg sidder ved Bordet, ligeover for de gamle Udsigter fra mit kjre Tolderlund, som De slet ikke holder af, for at underholde mig lidt med Dem, faaer jeg Brev i Morgen kommer dette Brev nok bort Mandag Morgen, faaer jeg intet, ja saa veed jeg ikke hvad jeg gjr ! Fr. Lesse skriver heller ikke, De har ikke sagt mig om De kunde benytte min Oversttelse, fr jeg veed det vil jeg ikke begynde paa Tinsoldaten. Frst for et Par Dage siden er det lykkedes mig at faae fat paa det Aftonblad, hvori, Spillemanden er recenseret, hvor den har gldet mig at lse, jeg synes at den er skreven som ud af min Siel. Flere som have lst den, have spurgt mig, om jeg ikke troede at den var af Fr. Brmer; men det har jeg beviist at den formdelst Artiklen om Sundtolden, ikke kunde vre, hvad vilde vel et Fruentimmer bryde sig om sligt deri har man givet mig Ret, og det har forniet mig, thi Alt har dog doppelt Anseelse naar det er skrevet af en Mand, og det er denne Recension jo bestemt ! Har De nu lst Lewalds? Ja, den er jo ikke nr saa enthousiastisk som den svenske; men mig synes dog at den er godt skrevet. Hvor jeg lnges efter at see de smukke Vignetter til Eventyrene, og at lse dem paa tydsk. Herzes nye Stykke har nok ingen overordentlig Lykke gjort, jeg har kun flygtigt lst den flvgtige Bedmmelse i Kjbenhavnsposten, det er Alt hvad jeg kjender til det. Det har fornjet mig at tnke mig det lille Theselskab som De har havt i deres ny Hjem, efter Grundtegningen i et af Deres foregaaende Breve, har jeg levende forestillet mig hvordan Alt den Aften maae have seet ud i Deres Stue, jeg kan tnke mig at Vrten har vret ret underholdene og ret barnlig glad. Nu har De da havt flere gode Dage for den nye Dragt, veed De hvad Virkning Deres Formaning mod Forfngelighed gjorde paa mig, den, at jeg nste Dag kjbte mig Tj til en nye Kjole, jeg synes den er smuk, det vil De maaskee ikke synes, De gjorde mig jo forrige Sommer den gte broderlige Compliment, at jeg slet ikke forstaaer at klde mig, og Sstrene sige jo rigtignok det Samme! Den nye Kjole skal vre til Kjbenhavnsreisen tnkte jeg, jeg tnker tidt paa denne Reise, som der dog vist nok intet bliver af, lille Anghelica minder mig ogsaa ofte om den, forrige Aar skulde hun have gjestet Hovedstaden og besgt en Tante242 ; men havde den underlige Idee, at det umuligt kunde gaae an, at reise allene med Faderen naar Bertha eller Moderen ikke vare med, nu har hun lagt den Plan at flge med mig og saa hedder det da ret ofte: . "Wenn ich nun recht fleissig bin, drfen wir denn von unserer Reise sprechen !" og saa bygge vi da Luftkasteller, som Foraaret formodentligt igjen vil nedrive !

Mandag Eftermiddag. [28. Jan.]. Jeg skulde i Gaar Aftes tilligemed Line i Selskab hos Schnheyders og da jeg havde hrt Posten komme trak jeg Tiden ud og nlede med at gaae endskjndt Caroline skjendte over min Langsomhed, jeg tnkte hver Gang jeg hrte Gadedren gaae underneden: "det er Brevbreren"; endelig kom han det var et langt langt norsk Brev til Thea, jeg fik endnu intet. Kunde jeg tnke mig at en eller anden Yttring i mit sidste lille Brev havde stdt deres Forfngelighed, og at De nu, som De engang fortalte mig at De brugte som Kur mod Deres Ven Collin vilde straffe mig med Ligegyldighed og derfor ikke skrev, saa vilde jeg ikke bryde mig det mindste derom ; men det, at jeg i den senere Tid har vret saa omgivet af Sygdom, selv har vret saa svag, gjr at jeg frygter for Deres Helbred og det giver mig en ngstelse som jeg ikke formaaer at betvinge, een Samvittighedsskruppel har jeg endnu: Da jeg om Morgenen tilskrev Dem mine sidste Linier stod Caroline ved Thebordet foran mig: "Fortl nu ogsaa Andersen Rygtet om hans Forlovelse" sagde hun og den ivrige Vigtighed hvormed Jane K. bragte det, som om hun selv kunde have en faible for ham det vil bestemt more ham. Jeg vilde i Begyndelsen ikke, der var Noget i som stdte mig; den veemodige Erindring der gik igjennem Deres nstsidste Brev til mig stemte saa aldeles ikke med dette Rygte, et Brev jeg fik forrige Vinter rigtignok meere ! men jeg tnkte dog efter en kort Betnkning ligesom Line at det som Rygte vilde more Dem. De er dog ikke vred derover? Skulde jeg have saaret Dem dermed vilde det inderlig bedrve mig. Der har maaskee vret flere Ting i Livet som har givet Dem en bitter Flelse, jeg vilde ikke for Alt i Verden give denne den ringeste Tilvxt; men jeg fler nok at jeg maaskee ofte er for ubesindig i mine Yttringer! Det er i ikke klogt at bede om Tilgivelse har man gjort det nogle Gange er man siden (selv blandt de bedste Mennesker), altid den der har Uret, det har min Forstand ofte sagt mig; men det er mig vigtigere at tilfredsstille mit Hjerte, og jeg kan ikke taale at det skal have Ret til at bebreide mig, at jeg har givet mine Kjre nogle mrke Timer, uden ved bedre Erkjendelse, at gjre hvad der stod i min Magt for igjen at forjage dem ! For et jeblik siden kom Bladene, hvori jeg lste deres Sang ved Jagtfesten i Fredriksborg243 , siig mig var De med der? Man skal nyde den flygtige Glde siger De, gribe den fr den er forsvunden, ak hvad hjelper det at jage efter den, den maae komme af sig selv. Er min kjre Fr. Lesse rask? Jeg har drmt saa meget om hende i Nat. Oldenborgs fordums Informator, der har opholdt sig et Fjerdingaarstid i Kjbh.244 og idag reiste her igjennem til Jylland fortalte mig endeel fra Hovedstaden, efter hans Mening har da Herzes nye Stykke ingen synderlig Lykke gjort. Jeg spurgte om han havde seet og talt med Dem, kun i Forbigaaende mdt Dem paa Gaden sagde han, og det var alt lngere Tid siden. I Bispegaarden og hos Klaumanns245 har jeg nylig vret sammen med Schleppegrell, jeg bragte hende deres Hilsen, hun underholdt mig begge Steder lnge, og nsten udelukkende om Dem. Jeg har pyntet Sstrene til Raadstueballet i Aften246, og vil nu igjen underholde mig lidt med Dem, jeg skulde ogsaa have vret der; men opgav det igjen, Lysten var ikke stoer. I Aften seer De vist det nye Geburtsdags-Stykke. I Morgen opvarter det hervrende Skuespillerselskab, med: "Peters Bryllup" Prolog og Sang af Carl Bagger der som Folk siger skal vre meget enthousiastisk for Jfr. Sichlau247 ; men Folk sige jo saa meget, at jeg intet troer deraf man tr jo neppe troe hvad man seer med sine egne jne, naar jeg f Ex seer Bldel af hvem jeg fr har seet skrevne Ting, hrt Taler og andet mere, der vidnede om en dyb religis Flelse, om Fornuft og Sands for noget Bedre, naar jeg nu seer dette samme Menneske paa Baller og i Selskaber spille den meest lapsede Drengerolle, saa er det sandelig ikke fordi vor Familie ikke har Aarsag til at vre ham god, at jeg faaer en Flelse af Ringeagt for ham. Skulde man ikke kunde tilgive Folk Svaghed i Charakteeren, den er jo som oftest medfdt; men et saadant Overmaal af Letsindighed, en saa aldeles Trodsen mod al Smmelighed og det i et Vsens Nrvrelse hvis Agtelse og Godhed han dog fr har sat Priis paa, det har noget oprrende ved sig, og jeg takker Gud at Line ikke skal flge ham til Hederne, hvor han nu snart skal prdike Moral for Andre. Hvor det dog er tungt at mange Mennesker tabe saa meget ved njere Bekjendtskab, jeg har forestillet mig dem og Livet saa ganske anderledes, derfor gjr jeg vistnok for store Fordringer, jeg har selv mange og store Feil det fler jeg godt, og det er vistnok en hj Grad af Egoisme, at den almindelige Middelmaadelighed nsten opfylder mig med ligesaa stoer Sorg som mine egne Feil og Svagheder. See der er nu Thomsen han skylder Gud og hver Mand, traktorer (og trakteres vel ogsaa) alligevel hver Aften paa Postgaarden; medens hans stakkels Kone ikke kan komme udenfor en Dr, fordi hun ikke mere kan lade sig see med en Kaabe der, som der siges i: "Maria" er en Gang vendt og to Gange vasket, og har gjort Tjeneste i 10 Aar248 . Dog jeg veed ikke hvor jeg kommer til denne triste Philosophie over Livet, det er virkelig tidt utaaleligt af mig at fylde mit Brev dermed ; men det paatrnger sig en uvilkaarligt. See der er nu i denne sidste Hverdagshistorie en ung Mand af en retskaffen Charakteer med en dyb og fiin Flelse249 , o, han er bestemt ikke bedre end min Fader altid har vret og som jeg anseer Dem for at vre, ham kalder alle vore unge Herrer et Dydsuhyre, ja selv Mnd som jeg virkelig har Agtelse for benvner ham saaledes, jeg tr aldrig sige noget naar jeg hrer Sligt, ellers vilde jeg blive kaldt forskruet. Denne Bog er vistnok ellers den mindst heldige af Hverdagsfortllningerne jeg synes at man mrker saa tydeligt at den er skreven af en Dame; hvilket imidlertid ingen Dadel skal vre. Jeg har i dette ieblik lst Orla Lehmanns Udfald mod den gamle Collin250 , det gjr en ondt at see en ldre og saa fortjent Mand, som Confr. Collin saaledes tiltalt eller rettere omtalt af en Yngere, det er ogsaa ubehageligt for hans Familie; men Lehmann har vel ligesom Fabers Uvenner her mange Modstandere. Min stakkels kjre Fader har igjen faaet et slemt Tilbagefald, han er saa magels taalmodig; men derfor er det jo dobbelt tungt at see ham lide. Ruge er i Schlesvig for at besge sin Familie der, inden han mod Sommeren forlader vor Verdensdeel, det er tungt at Fader har saa liden Tillid til de vrige Lger her. Det fornjer mig at De har saa megen Glde af deres lille Guddatter, hils hende som sidst, lad hende hver Dag gjentage sit Arres for Dem, ja lad hende ret holde af Dem, den Tanke vil glde Deres Sster Jette.

Hils min sde Fr. Lesse, faaer jeg Brev idag med Deligencen, kommer dette Brev bort imorgen tidlig, dog det skeer neppe, De pleier sielden at skrive fr med Onsdagsposten, kommer der intet i Morgen saa

Tirsdag d. 29. Januar.Onsdag Aften. Posten kommer neppe i Aften, da Veiret har vret saa haardt, saa maae jeg da sende mit Brev bort inden jeg seer om den, (hvad der ahner mig), bringer mig Noget fra Dem, skeer det ikke faaer jeg paa Sndag nogle venlige broderlige Linier fra Dem min kjre Broder Andersen, ikke sandt - Om det ogsaa, (hvad jeg forud siger Dem) skulde vare Noget, (ikke alt for lnge ), inden jeg igjen besvarer dem, De har jo lovet at skrive strax og jeg troer paa deres Ord ! Med min stakkels Fader er det slet ikke godt vi have idag faaet en ny Lge Doctor Mller251 . Gamle Justisraad Jrgensen dde i Nat252 . Levvel, Levvel ! Jeg er for ieblikket ret rask.

De har jo dog faaet den lille Pakke med Leutnant Faaborg253 ?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost