The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

712. Til Henriette Collin.

Nrnberg den 27 Mai 1872.

Kjre Fru Collin !

Fra Innsbruck skrev jeg Dem og Deres Mand til; Natten efter havde jeg et stort Uheld, der let kunde have blevet en Ulykke, men som jeg dog er sluppet godt fra, hvorfor jeg ikke nok som kan takke Gud. Jeg laae ikke godt i Sengen, Madratsen var lagt skjvt, jeg reiste mig op for at vilde rette der paa, det var sort Nat, jeg hldede mig til Siden og vilde sttte mig paa en Stol, som slet ikke var der og nu fik jeg Overbalance og styrtede paa Hovedet ud fra den meget hie Seng, vltede et Bord og rev to store Lysestager ned, den ene slog mig i Ansigtet saa jeg fik en Skramme lige over Nsen og det smertede meget. Naboerne vaagnede ved Alarmen, Bloch foer forfrdet ud af Sengen fik Lys tndt, hjalp mig op, vaskede Blodet af mit Ansigt, men jeg havde slaaet mit Kn saa det snart var som en rdguul Orange omgivet af brede, blaa, grnne og sorte Ringe, min Hofte, mit Been og min Tinding smertede mig og Alt er endnu i Dag med Grnt og Blaat, og jeg fler mig som Masetto mrbanket; det var en smertefuld Tour at kjre til Mnchen, men jeg vilde der hen, da jeg jo der har en gammel Ven, Geheimeraad Gietl, Kongens Livlge; han trstede mig med, at om et Par Dage var Smerten fortaget og de forskjellige Couleurer vilde ogsaa vre borte fr jeg naaede Kjbenhavn. Jeg maatte kjre om i Mnchen, da jeg ikke kunde taale at gaae og paa Vandringen med Bloch for at vise ham de billedrige Sale paa Slottet, fik jeg ondt, blev svindel og maatte ud, mit Hoved var som slaaet itu. Igaar kom Bloch og jeg til Nrnberg, overmorgen gaae vi over Hoff, Leipzig og Braunschweig hjem, men Breve til mig maa ikke sendes andet Sted nu, end til Hamborg poste restante.–Tak Deres Mand for hans Brev, det jeg imorges modtog her i Nrnberg; de amerikanske Indlg, besvarer jeg ikke fr jeg er i Danmark, om de da blive besvarede757, jeg har i Bunkeviis Sligt ! det er758 nu en heel Mani med at faae min Haandskrift. Gid jeg dog snart maatte faae bedre Efterretninger fra Rosenvnget, jeg lser med Angst hvert Brev hvori jeg kan vente Meddelelser derfra. Rimeligviis tager jeg en Ugestid til Basns naar jeg paa Hjemveien naaer Kjbenhavn og glder mig siden efter at komme til de kjre Mennesker paa Rolighed. Fra Jonas, som jeg beder Dem hilse, har De vel gode Efterretninger. Frken Louise er vel, haaber jeg og har ikke min Hovedpine!–Vil De hilse Wilhelm Boye og takke ham for hans Brev, han nskede til en Dame i Hadersleb mit Portrtkort, men jeg har intet paa Reisen, senere skal han erholde det. Fru og Frken Petersen ere vel nu komne hjem ! Ogsaa Fru Boye min Hilsen. Og nu lev hjertelig vel!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter