The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Innsbruck anden Pindsedag den 20 Mai 1872.

Kjre Ven!

Fra Wien sendte jeg Brev til Fernanda til Tak for hendes venlige Skrivelse, hun har vel faaet det? De har senere vret saa elskvrdig at skrive og jeg skynder mig i Dag, da jeg endelig har en Hviledag, at bringe Dem min Tak. Jeg vil haabe at De, Deres fortrffelige Kone og alle Brnene ere glade og vel, maaskee fltte De snart ud paa Deres eget Landsted "Paa Skrnten", eller hvad det nu hedder. - Fra Wien reiste Bloch og jeg til Linz hvor vi havde en deilig Sommeraften ved den majesttiske Donau, der her viser sig i en mgtigere Storhed end ved Wien. Bloch var srligt henrykt over det gamle romantiske Salzburg hvor vi besgte Mozarts Fdehuus, Haydns Grav og alle Byens Mrkeligheder. I Innsbruck kom vi med Eet lige ind i Vinteren; det var et voldsomt Sneefog da vi kjrte op over Alperne, Trerne saae ud som Filegran-Arbeide. Oppe paa Brenner laae Sneen nsten en Alen over Skinnerne, Folk skovlede, isnende koldt var her, men alt som vi nrmede os Brixen smltede Sneen, Bge og Birke stode grnne og ved Botzen var det deiligt sommerligt, vi saae Cypresser og Citrontrer. Dagen derpaa gik vi til den lille By Mori, hvor jeg leiede en aaben Vogn og vi i flere Timer kjrte mellem de hie vilde Bjerge, med Dale hvori Morbrtrer og Viinranker voxte i yppig Frodighed, da aabnede sig fra Fjeldhiden en Udsigt til Gardasen, som et Syn ind i Feernes Land. Moses saae ikke et deiligere Canaans Land, da han kom med Folket derhen. Vi fik gode Vrelser i Hotellet ud til Sen, der som et grnt solbelyst Glas laae op til Terrassen. Maven vil ogsaa have sin Ret, vi gik fra Skue til prosaisk Nydelse, det vil sige kogte Foreller, Asparges og Jordbr, men da vi reiste os var Solskinnet borte, Skyer snkede sig ned i Sen, Regnen strmmede ned, vi bleve til tredie Dag, altid Regn, saa reiste vi og saae store Haver med Citron og Apelsin-Lunde, men dryppende af Regn det var Udbyttet af Lago di Garda. Paa dens Sydbred, inde i Italien, i den lille Stad Dezenzano havde vi det deiligste Veir, men en saadan Blst at Brndingen spritede hiere end vor Altan laae og det var i anden Etage. Mit Maal for Reisen var Verona, men jeg mrkede nok at det laae Bloch tungt paa Hjertet at vre Venedig saa nr og ikke at komme der; jeg overraskede ham da med at vi vilde gaae derhen og han blev gladere end nogensinde paa Reisen; vi bleve der fire Dage, men det er lidt kjedeligt at nu er han saa opfyldt af dette Besg at han ikke mere som fr glder sig ved hvad [han] seer; selv Verona med Amphitheatret og al den gte italienske Charachter er dog ikke - "hvad vi saae i Venedig". - Der flte jeg mig, som altid nerveus og syg, ligesaa i Verona hvor jeg leed af et Hold lige ved Hjertet, glad og opfrisket blev jeg ved at komme ind i Bjergene. Over Ala naaede vi Botzen og da vi igaar tog derfra, vare vi ikke frre end 9 Danske paa Banegaarden. I Vogn kjrte vi med den unge Hr Rung, Sn af Componisten, han kom fra Mentone, hvor han, som Brystsyg, har tilbragt Vinteren; jeg saae ham kort fr Afreisen fra Kjbenhavn og han havde Udseende af en Ddens Candidat, nu var [han] frisk, solbrndt, syntes aldeles helbredet. Kjender De Familien og seer Nogen af den, da fortl hvilket godt og gldeligt Indtryk hans Udseende har gjort paa mig. Han kommer hjem i Slutningen af Mai, altsaa et Par Dage efter at De har modtaget mit Brev. Imorgen, om Gud vil, reiser jeg til Mnchen; i Nrnberg sprger jeg efter Breve poste restante; hrer jeg fra Dem? Det har undret mig at ung Anna ikke har tnkt paa mig som Fernanda; lille Kjreste, Maria, er nu blevet saa stor at hun er voxet ud af det velsignede Barne-Kjresteskab, har vist faaet Krinoline og stor Bag-Slife, saa jeg naturligviis ikke hrer fra hende. Staaer hun endnu i Brevvexling med Emanuel Hansen? "Qvinder! , Qvinder!" (jeg vilde skrive Repliken paa Engelsk, men frygtede at i skriveukorect). Hils Deres Kone, Brn, alle vore flles Venner, Juliette og Sophie Price isr, Professor Hedt, Collin-Lund, Fru Salomonsen og Harriett, Magnus, alle velmeenende fra Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 348-51)