The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Innsbruck den 20 Mai ,(anden Pindsedag) 1872

Kjre Ven!

Efter min Beregning vil dette Brev naae dig paa din Fdselsdag, de hjerteligste og bedste Hilsener og nsker ind i det nye Livsaar sendes Dig! skab flere mesterlige Billeder, brug din Sundhed og behold din Kone og Brnene glade og friske om Dig. Flere Gange har jeg med din Broder William, udbragt din og Familiens Skaal og vi skulle ikke glemme i Mnchen, paa Festdagen at tmme et Glas i god Viin. William har ret nydt Reisen, det var en Glde paa hele Udfarten at see hvorledes Alt interesserede ham og hvor han ved et hvert Sted vi forlod udbrd, :"her var dog smukkest." Dresden, Prag, Bruun, Wiien Salzburg Linz tiltalte ham srdeles og da vi i Storm og Sneefog gik over Alperne og kom ind i det foraarsfrodige Sydtyrol var han glad som et Barn. Vi kjrte til Mori og hansaae frste Gang en aldeles italiensk By, her leiede jeg en aaben Vogn og kjrte mellem Bjergene et Par Timer ned til Garda-Sen, den saae vi grn og klar i deiligt Solskin, fik i Hotellet Vrelse ud til Sen, men nppe havde vi vret en Time i Huset, saa sankede Skyerne sig og Regnen strmmede ned endnu paa tredie Dag, men din Broder saae dog ind i de smukke Citronhaver paa Bjergsiden hvor Trerne prangede med Frugter; vi laae en Nat i Desenzano og fik klart varmt Veir, alt for varmt.- Jeg havde altid sagt at Maalet for vor Reise var Verona og ikke lngere, men jeg havde en Flelse af at Deres Broder vilde blive glad overrasket ved ogsaa at see Venedig, som vi kun var fire Timers Reise fra og uagtet det altid har vret mig uhyggeligt at vre i den By, hvor jeg fler mig syg og febril, tog jeg derhen og Deres Broder takkede mig saa hjerteligt og smukt og det var mig Ln nok. Vi kom der og blev der paa fjerde Dag, boede fortrffeligt paa selve Marcuspladsen og havde isr een ganske romantisk Maaneskins-Aften hvor der var Musik paa Pladsen; febersyg blev jeg og flte mig ganske ilde, selv i Verona, hvor jeg fik et Hold lige hvor Hjertet sidder og blev frst nogenlunde Menneske da vi fra Verona, hvor Amphitheatret blev seet, kom ind i Bjergene over Ala til Botzen. Der fra reiste vi igaar over Alperne, hele ni danske paa Bangaarden. William og jeg kjrte i Vogn med den unge Rung som i Vinter har vret i Mentone og nu, som det synes, helbredt vender hjem. Hils hjerteligt din Kone og Brn. Brev faae vi vel ikke fra Dig, men dog ville vi i Nurnberg gaae paa Posthuset og sprge efter Breve poste restante. Verona tiltalte ikke ret din Broder han er kun fyldt af Venedig, maaskee skriver han et Lystspil derfra. Jeg ved det ikke

Din H.C.Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus