The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

709. Til Henriette Collin.

Venedig den 16 Mai 1872.

Kjre Fru Collin !

I Dag faaer De Brev og det et Brev fra Venedig; ja saa langt syd paa er jeg nu og det allerede paa tredie Dag, men imorgen, om Gud vil, tnker jeg paa at naae Verona og da gaaer det nord paa hjemad. Deres Mand skrev jeg til fra Innsbruck. Her havde jeg daarligt Veir og ved Afreisen strkt Sneefog der tiltog op over Alperne; Sneen laae nsten en Alen over Skinnerne oppe paa Brenner og det var srdeles koldt. Ved Brixen blev Sneen til Regn og Alt stod i frodigt Grnt, vi vare igjen inde i Foraaret da vi naaede Botzen. Her gik det ind i det varme Italien og da vi naaede Mori tog jeg en aaben Vogn og kjrte den deiligste, vildromantiske Vei, i Solskin, til Riva ved Garda-Sen, denne laae klar og grn, som et Luftsyn under os og vi gldede os ret til Opholdet her; men neppe vare vi i Hotellet, saa blev Luften graae, Skyerne snkede sig og hele Dagen maatte vi blive inde da Regnen ideligt skyllede ned, det var den kjedeligste752 Dag paa hele Reisen, nste Dag seilede vi i fire Timer over Sen til den lille By Desenzano; der fik vi klar Luft, men en Blst saa at Sen spritede favnehit op mod Strandbredden. I brndende Solhede kom vi i forgaars her til Venedig, Aftnerne ere fortryllende. Imidlertid fler jeg mig aldrig vel i denne By, og jeg har faaet en stor Philipens paa Hagen, som jeg bilder mig ind er Begyndelse til Skjgge-Pest. Bloch er uendelig lykkelig ved Opholdet i Venedig. Hils nu Deres Mand og Brn; nste Brev der sendes beder jeg om at det gaaer til Mnchen hvor jeg tnker at vre, om Gud vil, nstkommende Onsdag, altsaa om 6 a 7 Dage. Siig mig lidt om Familien i Rosenvnget.

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen:]

Brevet sluttes her i Veronaden 18 Mai. Vil De sende Reitzel vedlagte Epistel !

Innsbruck

Her er jeg nu! send Breve til Nrnberg poste restant[e.]

No. 2. (NB ls det mindre Brev frst.)

Kjre Fru Collin !

Innsbruck. Anden Pindse Dag den 20 Mai 1872.

Iaftes kom jeg med Bloch753 her til Innsbruck, jeg havde, som De vil see, allerede begyndt paa Brev til Dem i Venedig det jeg vilde afgive i Verona, men jeg var der ikke ganske vel og opgav754 at gaae paa Posten, igaar var det Pindsedag og Posthuset i Botzen lukket, Brevet er altsaa fulgt mig over Alperne, og kommer nu frst i Dag afsted. Imidlertid har jeg i denne Morgen erholdt ikke frre end 5 Breve hjemme fra og mellem disse eet fra Dem og Deres Mand. Inderlig Tak derfor! Det er mig ubegribeligt at jeg ikke har takket Dem for det Brev De sendte mig til Dresden, hvori laae Brev til Fru Raaslf, jeg modtog samme strax ved min Ankomst; Deres Mand og De selv nvner det nu anden Gang. Det piner mig lidt. Men jeg erindrer at da Sprgsmaalet frste Gang blev fremsat, tnkte jeg, nu veed Fru Collin at jeg har modtaget det, da Fru Raaslff maa have skrevet hende til, det hun sagde at hun vilde. Siden da jeg selv skrev glemte jeg at tale om Brevet, derfor denne Gang des mere derom. Efterretningerne om Einar bedrve mig srdeles, og jeg vilde have vret meget ulykkelig om det havde stillet sig saa at han, efter min frste Tanke, havde fulgt mig paa Reise. Han er en hjertens755 god Fyr, men vist nok srdeles nerveus, gid Badene ved Christiania maa styrke ham.–Harald flger ham vel derop; saaledes som jeg har opfattet Einar, efter et Par nerveuse Stemninger, de Gange vi reiste sammen, kan jeg godt forstaae at han i sin nuvrende Tilstand ikke br reise alene. Hils inderligt og hjerteligt ude i Rosenvnget. Fru Lind kommer der vel daglig ! hils hende meget.–

Igaar, som sagt, kom jeg over Alperne og traf paa Banegaarden i Botzen 7 Danske, saa at vi vare ni i Tallet. I Vogn med os kom den unge Rung, som for Brystsvaghed har tilbragt Vinteren i Mentona, han saae srdeles vel ud, hans Forlovede, med en anden Familie, fulgte ham. Det var et smukt Par. Vi havde det deiligste Solskin over Alperne, og Bjergene laae is som bedkkede med grnne Fliels-Tepper brodere[de] med Skove og brmmede med skummende Floder og Vandfald. Her i Innsbruck blive vi i Dag for at hvile og skrive et Par Breve. Imorgen om Gud vil, gaae vi til Mnchen og blive to Dage. Jeg besger Ingen der. I et Brev fra Nicolai Bgh til Bloch staaer at Aviserne hjemme fortlle at jeg bliver srdeles feteret i Tydskland, det har jeg ikke mrket stort til, ikke andet end at et hvert dannet Menneske der hrer hvem jeg er, vise sig venlige og takker for mine Skrifter, srligt for Lykke-Peer756.–Den frste eller anden Juni kommer jeg vist til Danmark, men om jeg strax gaaer til Kjbenhavn eller til Basns veed jeg endnu ikke selv. Det glder mig at de uhyggelige Uroligheder hjemme ere dmpede, med Guds Hjlp bliver vel Alt godt.–Hils Frken Louise, Jonas, og alle Kjre, Deres Mand, fremfor Alle. Brev haaber jeg at faae i Nrnberg poste restante.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen