The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Riva ved Garda-Sen 12 Mai 1872.

Kjre Fru Melchior! Fra Innsbruck sendte jeg Dem og Fru Johanne et Epistel; hvad Reisen senere har frembudt vil jeg see at nedskrive her. - I forgaars tidligt paa Morgenen gik vi fra Innspruck, Sneen faldt i store Fnokke og blev, alt som vi steeg opad Alperne strkere og strkere, Bjergene nsten skjultes, Floderne brusede; vi foer gjennem Tunnel paa Tunnel og da vi endeligt naaede Brenner, det hieste Punkt, laa Sneen nsten een Alen hi over Jernbaneskinnerne, mange Bjergboer maatte skaffe den bort; det var bitterligt koldt, dog saa snart det atter gik nedad, blev Luften mildere og ved Brixen var ingen Snee, Markerne laae grnne, Lvtrerne stode saa vaarfriske og da vi endeligt naaede Botzen flte vi en heel Luftning fra Italien. Igaar morges tog vi afsted i deiligt varmt Solskinsveir; det italienske Sprog blev talt, Markerne prangede med Morbrtrerne og yppigt Viinlv, vi kom med Toget til den italienske lille By Mori, hvor man havde sagt os, skrev Reisebogen, at vi traf Diligense til Riva men det var ikke Tilfldet, vi kom Klokken elleve om Formiddagen, Diligensen gik frst Klokken 9 om Aftenen. Der var intet andet for end at leie en Vogn med to Heste, da vi frte Kufferter med; det blev imidlertid en deilig Fart, Veiret var srdeles smukt, Naturen rundt om riig, fyldig og storartet. Vi kjrte i aaben Vogn. Fra den lille Bjergfstning Arco fik vi Nedblik paa Garda-Sen, den laa klar og grn, solbelyst og henrivende, omgivet af mgtige Fjlde, vi fik Vrelse i det frste Hotel med Udsigt over Sen og nd ret Skuet, men strax efter Middagsbordet, Klokken var kun tre, begyndte det at regne, Skyer snkede sig mellem Bjergene, og i Dag, da vi ret skulde nyde Skuet af dette romantiske Sted, see vi kun Skyer og Taage, Regnen strmmer ned, her er meget koldt, jeg sidder i Vinterfrakken og skriver dette, Bloch ligger udstrakt paa Sengen, var hans Broder Carl her, da kunde han ligge Model som den trtte Reisende. ieblikkets Lngsel og Lyspunktet for os begge i Dag er et godt Middagsmaaltid, og da hvile i Sengen dog ikke lngere end 10 til 11 Timer. Vil Gud, gaae vi med Dampskib imorgen over Sen. - Vi sidde ivrigt idag som stille matte Guldfiske i en Vand-Kumme, dkket til af det tunge graa Blylaag; gid at det imorgen lfte sig og vi faae Solskin.

Venedig 15 Mai 1872 Ja her til ere vi komne; jeg havde en Fornemmelse af at Bloch havde stor Lyst til at se denne By, hvor jeg aldrig har flt mig hyggelig, jeg vilde da berede ham en Overraskelse med at gaae disse 4 Timer paa Jernbanen lngere end vort Maal var og han blev srdeles glad, udtalte sig saa taknemlig, jeg sagde imidlertid at det slet ikke var fordi han var flink til at staae op, den Lyst til at ligge lnge har forbauset mig. Han er imidlertid, tilsyneladende i hj Grad opfyldt af Venedig og jeg vil lgge en Dag til Opholdet, saa at det bliver paa fjerde Dag vi tage herfra. I forgaars forlod vi Riva, men det daarlige Veir fulgte os, Regnen strmmede ned, Skyerne hang om Bjergene, vi frs Alle og det var underligt i denne Kulde at see langs med Kysten store Orangehaver med Citroner og Apelsiner samt deilige Roser. Natten over blev vi i Desenzano paa den anden Side af Garda-Sen, det stormede saa at Brndingen spritede op mod Hotellets Terrasse. Igaar tog vi forbi Verona, Vicenza og Padua her til og boer srdeles smukt og godt paa selve Markus-Pladsen i Hotel Bellevue. Iaftes drev vi om paa Pladsen, har i Dag vret i Markuskirken og Dogepaladset. Veiret er smukt, Solen skinner, ja lidt for meget. Herfra gaaer vi til Verona og bliver paa anden Dag og da gaaer det igjen til Insbruck hvor vi begge glde os til at finde Breve fra Hjemmet. Vil De lade Blochs vide at William er med mig i Venedig og henrykt over Alt hvad han seer. Om hans Lyst til at ligge lnge, er ikke vrd at tale. Hils nu hjerteligt Deres Mand og Brn, Torsdagsgjsterne og srligt Sophie Melchior, Hr Moses Melchior, Tante Jette & og Collins.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad