Linz den 5 Mai 1872.
Kjære Fru Melchior! De vil af vedlagte lille Brev til Deres Fru Johanne, see at Bloch og jeg igaar morges forlode Wien og er for Øieblikket i Linz for i Eftermiddag at gaae til Salzburg. Varmen er aldeles ulidelig, og jeg føler mig, i det mindste indbildt syg. Iforgaars spiiste vi hos Jungs [Juncks], Musikerens Forældre, strax ved den første Kjødret fik jeg Noget i Halsen der stak som en Knappenaal, jeg maatte fra Bordet, hoste og anstrænge mig, Tingen vilde hverken op eller ned, tilsidst gik den da ned, til min store Skræk, og der kom lidt Blod fra Halsen. Nu gaaer jeg og troer at jeg har en Knappenaal i Livet, jeg føler rigtignok ingen Stikken i det Indvendige, men alle muelige andre Fornemmelser, snart her, snart der, og dette virker paa mit ellers gode Humeur. Bloch er henrykt ved hver ny By han seer, nu er altsaa Linz den fortrinligste. Aftenen igaaer var ogsaa mageløs smuk, ganske italiensk varm og let; den deilige Donauflod, ved hvis Bred vi længe spadserede, var storartet og skjøn. Fra Hägg har jeg de kjærligste Hilsner, jeg tror at han med noget tungt Hjerte gaaer til London, det er ogsaa et lunefuldt Indfald af Jenny Lind. Hägg boer vist hos en meget god og skikkelig Dame som har moderlig Deeltagelse for ham, men efter Blochs Skildring er hun meget original, hun og Hägg sige"Du" til hinanden, dog det maa De ikke berøre i Deres Breve til ham, jeg har en Fornemmelse af det generer ham. Bloch vilde ikke gjerne aflægge Besøg hos Falbes, men jeg fik ham til det, da jeg fandt at det ikke var høfligt han blev borte, naaer jeg kom i Besøg. Vi fik strax Gjenbesøg af Kammerherre Falbe og var derpaa en Middag hos ham, gik da strax efter Maaltidet i Theatret og hørte "Don Juan", som, paa "Donna Anna" nær, ikke blev videre godt udført. Raben-Levetzau og Baron Holck til Holckenhavn, der begge kom til Wien med samme Tog som vi, reiste igjen med os igaar fra Wien, vi mødes iaften i Salzburg. Derfra gaae vi om to Dage til Innsbruck hvor jeg haaber at finde Breve.
Salzburg den 6 Mai 1872.
Igaar Eftermiddags kom vi her til, jeg førte strax Bloch op paa een af Høiderne ved Byen hvorfra han kunde see ud over [overstreget:Byen:] og Floddalen; Bjergene ligge bedækkede med Snee, nedenfor blomstre Frugttræerne og Græsset breder sit grønne Fløielstæppe. Vi ere særdeles vel indqvarterede med Udsigt over Floden til den gamle Borg og den i italiensk Stiil byggede Dom. Det plejer ellers altid at regne i Salzburg, men vi have Held med os, Solen skinner varmt og smukt. Naar jeg nu har sluttet dette Brev skal jeg ud og vise Bloch Mozarts Fødehuus og Monument. Vi tænke paa imorgen at reise til Innsbruck; gid at vi nu maa slippe for Regn i Bjergene; i Innsbruck, hvorhen jeg beder Dem at sende, indtil videre, alle Breve, komme vi, om Gud vil, to Gange, paa Hen- og Hjemreisen til og fra Verona, vort sydligste Maal af denne Reise. Men hvor i Alverden er dog Billes? Have de endnu ikke forladt Kjøbenhavn, de reise ud mod en varm Tid. Vi havde glædet os til at møde dem, nu skeer det ikke. Jeg vil haabe at det bedres med Deres Øine, og at Efterretningerne fra Børnene i Engeland ere tilfredsstillende. Nu reiser jo snart Deres Mand der hen; hils ham! ligesaa Harriet, Thea og Emil, alle Torsdagsgjæster, særligt Frøken Sophie, Blochs, Lunds & - . Jeg kan tænke at nu er "Rolighed" allerede tillokkende og at De snart fløtter derud. Saa varm og deilig Sommer som jeg allerede i henved tre Uger har nydt, vil neppe vente mig hjemme. "Jeg troer der er skjønnest i Danmark!" synger Poeten, men jeg vil dog tilføie: "naar der ikke var den ulidelige Blæst.". Lev hjertelig vel!
Deres trofast taknmlige
H. C. Andersen. E.S. Hils Familien Henriques.
