The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Dresden Sndag den 21 Aften 1872

Kjre Fru Melchior! Igaar Middag, Klokken 12, kom Bloch og jeg her til Dresden og toge ind i Hotel Bellevue, hvor vi have et Vrelse med den allerbedste Udsigt over Elben, Elbbroen, brhlske Terrasser og den katholske Kirke. Strax iaftes fik jeg hentet fra Posthuset Deres inderligt kjre, ventede Brev, Tak derfor! Tak for Alt hvad De skrev. Jeg fik ogsaa et Brev fra Fru Collin, men det forstemte mig meget da Efterretningerne om Fru Drevsen i Rosenvnget klang saa triste. Hun er meget daarlig; ogsaa hos Collins gaaer det svageligt fremad; Fru Collin er endnu lidende og hendes Mand slet ikke ved sit gamle gode Humeur! - Fra Hanover sendte jeg Brev til Dem, kjre Fru Melchior, jeg vil troe at De har modtaget samme. Da jeg tog derfra kom Fru og Frken Koppel med Frken Frederici ud paa Banegaarden og bragte mig smukke Blomster. I det sidste ieblik fik vi at hre at det var Messetid i Leipzig og da nsten umuligt at erholde Logi, Toget, som afgik, vilde frst indtrffe der efter Klokken 9; jeg bestemte da at vi overnattede i Magdeburg og samme Aften telegrapherede til det frste Hotel i Leipzig: "Hauffes Hotel", at vi kom nste Middag, vi fik da ogsaa to gode Vrelser og det paa frste Sal, men tnk Dem min Overraskelse da jeg igaar morges modtog Regningen, havde jeg at betale alene for de to Vrelser, i to Ntter, 12 Thaler preusisk, det er som De veed 16 Rdlr dansk, de vrige Udgifter svarede her til, saa at jeg aldrig har vret fr i saa dyrt Hotel uden ved de store Festligheder i Granada da Dronningen af Spanien var der og alle Priser skruedes op til det Utrolige. Mine Venner Geibels, som jeg vilde besge var paa Reise og det eneste Udbytte af det dyre Leipzig blev at vi hrte Operaen Wilhelm Tell, som blev vel udfrt. Igaar morges reiste vi her til Dresden, hvor jeg strax efter Middagsbordet gik hen til Fru Serre, hun var meget lidende, kunde Ingen see, ja man turde ikke engang lade hende vide at jeg var indtruffet da hun der ved kunne komme i en Sindsbevgelse, der kunde vre ddsfarlig. Det er Vattersot i Underkroppen. I Dag, tilmorgen, vilde man underrette mig om jeg kunde komme. Jeg fik endeligt Besg af Snnen, der for Moderens Skyld var kommet her til Byen, og Fru Serre, hrte jeg, havde da faaet at vide jeg var her hun ventede mig med stor Lngsel i Eftermiddag Kl 4. Jeg fandt hende dog mere levende end jeg havde troet, hun var glad bevget ved at see mig og jeg maatte love, at jeg hver Dag, et Par Minutter, vilde besge hende; - Imidlertid var jeg i Formiddags med Bloch kjrt hen til Raaslff, Generalen var bortreist, men Fruen og Frkenen, ja selv den danske Tjenestepige, modtoge os med stor Glde, der spise vi nu i Morgen, efter frst at have gjort en lille Landtour med dem. Aftenen kalder os til Operaen Martha. Hele Quarteret vandrede vi med Frken Raaslff om for at finde Digteren Ipsen, men i det Huus hvor han efter Veiviseren skulde sges boede han ikke, vi sgte da samme Huusnummer efter den tidligere Stiil, heller ikke, endelig fik jeg for en Time siden en Skrivelse fra Frken Raaslff at hun paa Posthuset havde erfaret Ipsens Bopl. Jeg kjrte derhen og det var netop lige overfor hvor vi tidligere havde sgt, men ikke en Sjl var hjemme og ganske rgerlig kjrte jeg bort og havde intet andet Udbytte end at jeg rev min Haand paa et rustent Sm i Vognen. I Dag har jeg ogsaa besgt min gamle Ven Excellensen Beaulieu de Marconnai, som engang var Hof-Chef og Theater-Intendant i Weimar, han lever her nu som Privatmand; hos ham spiser Bloch og jeg Overmorgen. Onsdag eller Torsdag gaaer Reisen, om Gud vil, til Prag og Wien; paa det sidstnvnte Sted haaber jeg at erholde Brev poste restante. William Bloch hilser paa det hjerteligste. Hils Deres Mand, Brn og alle Kjre fra os begge, dog srligt fra Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad