The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

700. Til Henriette Collin.

Basns ved Skjelskjr den 9 April 1872.

Kjre Fru Collin !

Dette lille Brev, haaber jeg, at De modtager siddende oppe fra Sengen i stadig Fremadgaaende til Velbefindende, det samme gjlder Deres Mand ! jeg er, som De veed, ieblikkelig paa Basns og venter paa at jeg imorgen hrer fra William Bloch at han nu har sit Pas istand, saa at vi Torsdag aften kunne mdes i Korsr og Dagen derpaa, over Hertugdmmerne, naae Hamborg. Jeg forlod, som De veed, Kjbenhavn i Sndags middag. Paa Banegaarden kom flere Venner og sagde mig Lev vel, saaledes Moritz Melchior, William Bloch, Reitzel og Flere. Jeg traf derude ogsaa Grevinde Holck, fdt Ryge; hun var meget henrykt i mine sidste Eventyr og Historier. Jeg spurgte da om det isr var Gartneren og Herskabet der tiltalte hende, da denne Historie synes af Alle at blive stillet verst. Hun svarede da: Nei, Lysene, det Utroligste'ndash;! De er selv det Utroligste ! I Banevognen kjrte jeg sammen med Worsaae og hans Broder, de skulde til Roeskilde, hvor en ung Slgtning skulde confirmeres. Veiret var varmt og smukt, Solen skinnede, Markerne laae grnne, det var aldeles Foraar men dog paa enkelte Steder hi Snee; henimod 5 om Eftermiddagen naaede jeg Korser hvor Vognen fra Basns ventede mig, jeg havde tre Mile at kjre, men jeg havde to livlige fuldblods Heste, de foer afsted; Skyggen af deres Been paa Veigrfterne tog sig ud som Fingrene paa en udmrket Claveerspiller, der bevgede sig i utrolig Hurtighed. I 1 Time naaede jeg, over Skjelskjr, Basns, hvor Fru Scavenius endnu ventede med Middagsmaden. Jeg har to store Stuer ud til Haven og Stranden, men igaar strmmede Regnen saaledes ned, at jeg ikke var uden for en Dr; i Nat stormede det strkt, og jeg faldt ikke isvn fr Klokken henved fire imorges, i det jeg iaftes da jeg lagde mig til Ro og Alt var stille paa Gaarden, hrte en underlig Lyd, som jeg antog for at Nogen brd ind neden under, det var aldeles ikke Tilfldet, men min Phantasi var sat i Bevgelse, jeg laae ganske alene i hele frste Etage, langt fra alle Levende; jeg tnkte paa Overfald, og hrte hvert ieblik snart en Knagen, snart en Klirren, saa ruskede Vinden i Vinduerne og Regnen slog paa Ruderne. Nu er det lys Dag og til Aften kommer en ny Gjest, jeg veed han skal sove oppe i Etagen med mig, saa at jeg til Natten, rimeligviis, sover mere tryg. Hils nu hjerteligt Deres Mand, Jonas og Louise, ligesaa Frken Nutzhorn. Komme Breve til mig, som jeg skulle746 have, beder jeg om at de gaae til Leipzig eller Dresden, naturligviis poste restante. Fra Dresden skriver jeg Deres Mand til og beder da om at faae Adressen til Jonas.– Og nu lev hjertelig vel ! gid at Foraaret snart trives og at De og Deres Mand kunne komme ud til Hellebk. Familien i Byen og i Rosenvnget, mangem Hilsener.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen:] Fru Scavenius hilser!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost