The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns den 8 Marts [April] 1872.

Kjre Fru Melchior! Frst imorgen ville jeg skrive, men der er endnu et Par Timer i Dag fr Posten afgaaer, jeg kan ikke gjre bedre end i disse at faae et lille Brev paa Papiret, med Hilsen og Tak til Dem, Deres Mand og alle Deres.

Festen for Bille, veed De, gik smukt; jeg havde, ved Deres Mands Omhu, faaet en god Plads og gode Naboer. Der var ellers grueligt varmt og da Cigarene begyndte at dampe ved Bordet, omtrent Klokken 9, listede jeg mig bort. Hele Natten sov jeg uroligt, som altid naar jeg skal reise og stod op Kl: 6. Tidligt paa Formiddagen blev jeg overrasket ved Besg af Deres Svigerinde Frken Jette Melchior, der kom for at sige mig "Lev Vel". Saa kom Deres Tjener med Tilbud at Deres Vogn kunde kjre mig til Banegaarden, jeg havde imidlertid bestilt Vogn, men takker srdeles for Tilbudet! Paa Banegaarden traf jeg Deres Mand. Hvor han dog er magels god og opmrksom mod mig! gjentag endnu engang min Tak. William Bloch, Reitzel og endnu et Par Venner kom til. Jeg traf derude Grevinde Holck som var meget opfyldt af mine sidste Eventyr og Historier. "Er det Gartneren og Herskabet som har tiltalt Dem maaske!" spurgte jeg, "Nei", svarede hun, "Lysene" - og] "det Utroligste"! De er selv det Utroligste". Med Worsaa og hans Broder, som skulde til Konfirmationsfest i Roeskilde, kjrte jeg saa den Veilngde. Worsaae var srdeles indtaget i Historien om Gartneren og Herskabet; han regnede den til een af mine allerbedste. I Illustrede Tidende, for igaar, var en lignende Dom udtalt. - Veiret var srdeles smukt, Markerne grnne, mange Trer bare Knop, Solen skinnede varmt, dog paa enkelte Steder, hvor Banen gaaer mellem Hider laae endnu Snee. Klokken tre Qvarteer til 5 naaede jeg Korser, kjrte saa til Barberen og Klokken blev lidt over 5 fr jeg kom afsted, men jeg kjrte med to fuldblods Heste der tog saaledes Fart at jeg i halvanden Time fli de tre Mile fra Korser til Basns hvor Fru Scavenius, glad og hjerteligt, tog mod mig; hun var alene hjemme, Snnen er i Kjbenhavn; Huuslreren og Selskabsdamen (som er fra Paris og kun taler Fransk), ere ogsaa i Kjbenhavn og komme frst herud paa Onsdag. Klokken var halv 7 da jeg naaede Basns, men Middagsbordet stod dkket, Fru Scavenius ville ikke spise fr jeg kom. To meget store Vrelser ud til Haven og Stranden har jeg faaet, men Veiret er i Dag graat og regnfuldt saa at jeg ikke seer langt. Deres Hilsen til Fru Scavenius har jeg bragt og hun har bedet mig at sende Dem en lignende fra hende, ligesaa varm og hjertelig. Hun takker dernst for Bouquetten De havde tiltnkt hende. Den De gav mig fik jeg frisk bragt herud og den staaer nu paa hendes Bord. Overmorgen venter jeg at hre fra Bloch at han har faaet Pas og at Alt kan vre i Orden til hans Reise Torsdagaften, kan det ikke skee da venter jeg her paa Basns et Par Dage, det Fru Scavenius, er saa venlig, nsker maa skee. Bedst blev det dog om Bloch og jeg kom afsted Torsdag eller Fredag. Seer De ham, da hils! men srligt hils da Deres Mand og Brn, Torsdagsgjsterne, mellem disse isr Fru Lund, som nok tilgiver at jeg ikke fik Tid at hilse paa hende fr min Afreise. Mit nste Brev erholder De fra Leipzig; der

[fortsttes i marginen:] eller i Dresden, poste restante, glder De mig med et Par Ord.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad