The Hans Christian Andersen Center

[Kbenhavn 18/12 1871]

Ogsaa jeg faaer Lov at kaste Runer paa Papiret, Hilsener, Haandklap, Juleklap, de bedste nsker om Glde i Julen og et deiligt nyt Aar der vil rulle op - Imorges sendte jeg i Krydsbaand "den store Sslange" til Carl Melchior, Slangen blev prsenteret i Onsdagsaftes i Studenterforeningen og blev srdeles beklappet, jeg fik da ogsaa min Deel. Carl viser den vel nu nok frem for Sstrene og alle danskforstaaende i den gode Stad Torquay. Men nu tr jeg ikke tage mere af Pladsen paa dette Blad, jeg tnker Vrdigere end jeg vente den. Hjerteligst

H. C. Andersen.

Kjre Louise og Anna! Igaar sendte jeg Dem en Hilsen i Carls Brev og har idag modtaget Dine Linier, kjre Louise, af 15de med Indlg til Elise og Henriette Meyer, og deraf seet hvorledes det staaer til hos Dem. Mama skal iaften i Comedie og faaer derfor ikke selv sluttet det begyndte Brev.

Jeg sendte Frken Otte for en Tid siden Allens Fdrelandshistorie, men har aldrig hrt om hun har modtaget den, naar Du seer hende, saa sprg hende derom, da jeg dog gjerne vil vide det. Jeg saae at Harriet har fortalt Dem om Rigsdagsgildet, det var meget morsomt og jeg troer at Folk morede dem godt. Jeg havde srget for de meest udmrkede Vine, og Mama for meget god Anretning.

Og nu farvel for idag

Deres Dem hengivne Papa.

... syntes om det. Efter Bordet, hvor vi havde en Masse Retter, som jeg ikke har Lyst at nvne, saameget mere som jeg ikke vilde spise meget af dem, talte jeg meget med Gade; og fortalte ham om Carl som Anfrer for Orchestret, og lo han og mente (ikke saa meget smigrende for Carl, men han kjender jo ikke hans Talent!!) at de andre ikke maatte vre meget musikalsk begavede. Han bad forvrigt om at hilse ham og Eder mange Gange. Nogle af Herrerne spillede. Herr Sonne en rigtig pn jevn Bornholmer der ivrigt skal vre meget dygtig sad hele Tiden inde hos os; Madvig sad ogsaa lnge og fortalte om sin Rejse i Italien, og var rigtig behagelig. Brevet skal nu af, og da ..... Harriet fortsat, vil jeg slutte fra Eders Broder

Emil

Tekst fra: Niels Oxenvad