Gå til første fund Tilbage til søgeresultaterne
Kjøbenhavn den 10 December 1871
Kjære, fortræffelige Ven!
To Breve har jeg at takke Dem for; det sidste fik jeg iforgaars, det første skulde jeg allerede for flere Uger siden have bragt Dem min varme, inderlige Tak for, men jeg har lidt af en stærk Forkjøle1se og det nu i henved to Maaneder, den var saa haardnakket, jeg følte mig lidende og aldeles ikke oplagt til at skrive, ikke engang til kjære Venner. Det første Brev var heller ikke let at svare paa; - svare øieblikkelig. Jeg har stor Lyst til at besøge America og mine Venner der, men en Angst for Verdenshavet, hvor min søsterlige Veninde Frøken Wulf omkom paa det brændende Skib Austria. Deres Brev er imidlertid saa overtalende, jeg har fra Landsmænd, fra flere Amerikanere, ligesom fra Dem, kjære Ven, hørt hvor vel jeg vil blive modtaget, at mange - fortræffelige Mennesker ville aabne Dør og Huus, for mig, ja Deres Brev siger mig at mine Forlæggere ville betale Reisen, det er en mageløs Venlighed og Godhed, jeg synes jeg maa, jeg synes jeg vil og skal, i den nye Verden slutte mit Livshistorie, som Vorherre saa vidunderlig naadig og god mod mig har sat sammen, men jeg kommer dog neppe! bestemme mig der til maatte være i den bedste Sommertid, hvor der var, Rimelighed for at det kunde blive en god Overreise, nu: i Vinteren at tænke derpaa sætter min hele Phantasi i Skræk. Vi have just en stormfuld Vintertid, hver, Dag læser jeg i Aviserne om Strandinger her paa Kysterne, selv store Dampskibe forulykkes. Foraaret maa lyse ind i min Phantasi før jeg kan tænke paa Reise over Atlanterhavet. Men vær forvisset om, at mit Hjerte er opfyldt af Glæde og Taknemlighed over det kjærlige Sindelag jeg veed at jeg der vil finde; jeg føler en uendelig Lyst og Længsel efter at see det mægtige Land i Vesten og de Mange som ere mig saa venlige og gode. Udtal, kjære Ven, min Tak, min Glæde, for mine ædle, mig saa velmenende Forlæggere, siig dem hvor lykkelig og glad jeg vil være ved en Dag .at træde ind i deres Stue, trykke deres Hænder og vi, ved i Uger at være sammen, kom ret tit at blive gode Venner! udtal min Tak for Indbydelsen, ja læs, i Engelsk, dette Brev for dem, jeg er da usynlig med i Stuen og sukker, "jeg kommer dog vist aldrig derover, lærer ikke at kjende Vennerne der!" – I det jeg skriver dette slaaer Haglene paa Ruderne, Vinden suser i Skibstougene paa Kanalen uden for mine Vinduer. "Gud beskytte dem som ere paa Havet!" siger jeg, og saa forstaaer De, man har Skræk for at komme ud paa Verdenshavet. - Jeg har det forresten, naar jeg undtager Forkjølelsen, velsignet og godt! Prøvede jeg i en tidligere Tid Miskjendelse, Uret og tunge Dage, saa har jeg nu Aar for Aar, ja Uge for Uge, næsten formegen Glæde og Erkjendelse. I forrige Uge blev jeg indbudt til "Enkedronningens Asyl-Skole", det var en heel Fest, de værdige Damer som styre Asylet, havde indgivet Børnene den Tanke at naar de hver fik en lille Skilling skulde de ikke kjøbe sig Kage eller Sukker, men lægge den ned i en. Sparebøsse, naar der saa var Penge dertil, da kjøbe, i Kultegning Billeder af danske gode Mænd og med disse pynte Skolens Vægge, saaledes have de forskaffet sig Portræt af Ingemann og Øehlenschlæger, nu skulde de have, som rimeligst var, Portræt af Holberg; men alle de Smaa stemte for at faae Andersen og da det jo var for deres egne Skillinger, saa fik de deres Digter; mit Billed hænger der nu.
Jeg blev modtaget med Hurraraab af hele Befolkningen, Allesammen smaa Piger, to af dem havde hver skrevet en Sang, der blev afsjungen ved min Ankomst og Bortgang. Mit Portæt blev afsløret og til Tak læste jeg nogle af mine Eventyr for dem. Dandse dandse Dukke min! som De kjender fra Børnebladet, gjorte stor Lykke. Da jeg sagde Lev vel vilde de alle række mig Haanden, jeg sagde at, jeg ikke kunde trykke hvers Haand da de vare saa mange, hvor trængte de da paa; ja een lille Pige vilde slet ikke slippe men holdt fast. De vil forstaa hvor glad jeg var ved alt det venlige Barnesind mod mig. Vor geniale Balletmester: Bournonville, har komponeret en ny Ballet, Motivet fra mine Eventyr, "Den standhaftige Tinsoldat" er Hovedfiguren;.Balletten skal førstegang gives anden Juledag. I London er udkommet paa Samson Lows Forlag 8 Fairy Tales by Hans Christian Andersen! det er et Pragtværk, som dette er endnu aldrig før nogen Bog af mig blevet udstyret. Billederne ere givne i Farve-Tryk, ret til at skinne ind i Barneøine, men kunstnerisk Betydning kan jeg ikke tillægge dem, det er Farvepragten og Forgyldningen som er det rigeste. Min danske Boghandler Reitzel har kjøbt et Exemplar af denne dyre Bog og foræret mig.
Naar De igjen glæder mig med Brev vil De da sige mig min Landsmand Baggers Adresse. Og nu inderlig Tak for det gamle Aar, et nyt ruller op naar De modtager dette Brev.
Gid det nye Aar bnnge det Bedste for os hver. Hils paa det hjerteligste mine Forlæggere, lige saa Deres egen kjære Famille.
Deres inderligt hengivne
Hans Christian Andersen
