Gå til første fund Tilbage til søgeresultaterne
Kjøbenhavn den 11 October 1871
Kjære ædle Ven!
Hjertelig .Tak for Deres seneste, venlige Skrivelse og de medfulgte Penge-Anvisninger af mit Honorar for Skrifterne; jeg har allerede .indløst samme. Det var mig en stor Glæde igjen, efter lang Hvile, at høre fra Dem; Sommeren er imidlertid flyvet hen, jeg er igjen vinterligt indrettet her i Byen og som det synes forfrisket og atter i Stemning til at arbeide.Jeg takker Dem meget for den Omhu De viser mine Skrifter og. indseer fuldkommen hvor vanskelig jeg er at gjengive i et fremmet Sprog, selv i Engelsk, der dog i Ord og Construction er det Danske saa beslægtet og liigt; jeg billiger derfor aldeles Deres Bestemmelse, at De ikke vil levere nogen Oversættelseaf mine "Digte", da disse ved saaledes at fremtræde ikke kunne hævde deres Plads. Jeg har læst i en Kritik der stod i et amerikansk Blad, Jeg troer det var over min Bog: I Spanien, at min Prosa .var meget poetisk, jeg skulde holde mig til den og ikke skrive Vers hvori jeg er mindre heldig. Denne Bebreidelse vil neppe kunde anvendes paa mine danske Poesier; og derfor Tak for dette fornyede Tegn paa sand Omhu for mit Digternavn at Oversættelse af "Digtene" udelades. Men hvorfor er Romanen: At være eller ikke være udeladt i Samlingen? I et Land hvor Emmersons Skrifter læses og paa ny oplægges, kan vel ikke den Sjælekamp jeg har villet give vække Forargelse, især da hele Grundtanken er religiøs og opløser sig i Troens Klarhed. Dog De har tilvisse en betydende Grund for at skyde denne Fortælling tilside. Skildringen af Skagen og Silkeborg, kommer jo mellem Reiseskizzer? Mit Livs Eventyr, den Fortsættelse Americanerne have faaet og endnu ikke mine danske Læsere, bliver nu læst her hjemme og i eet af vore første Blade har Oversættelsen været underkastet Kritik. Jeg veed fra de mange fremmede Oversættelser hvor vanskelig jeg er at gjengive, hvor eiendommeligt mit Skrive-Sprog er og hvorledes jeg da ddt bliver misforstaaet. Den danske Anmælder gjør opmærksom paa, at altfor mange Navne paa Personer og Steder ere skrevne forkeert, der anføres saaledes mellem flere Feil at Heibergs Vaudeville Aprilsnarrene, (der paa Dansk betyder: De som den første April ere blevne narrede, en dansk Skik) er oversat ved April-Snares, der giver et ganske andet Begreb. Om Ingemann og hans Frue hedder det: The old People by the Forest Lake: De gamle ved Skovsøen, &&. Anmælderen slutter med at da han antager at der snart vil komme en ny Udgave i America, at der da maa foretages en omhyggelig Revision af Texten. Jeg skal med Glæde give de Oplysninger jeg . kan og det var deiligt om De kunde faae min Landsmand Hr. L. Bagger , fra hvem De sendte mig en Hilsen; til at hjælpe os. De misforstaaer ikke min aabne; venskabelige Udtalelse. Tak for Deres Portrætkort! jeg er meget. glad ved nu at have ,et tydeligt Begreb om Deres Udseende, jeg seer hele det kloge, hjertensgode Udtryk jeg tænkte mig. Vore Breve have vist krydset hinanden; jeg sendte først fra Norge en norsk Avis der meddeelte Dem om Festlighederne for mig deroppe og hele Digteren, Jørgen Moes smukke Fest-Tale; senere, saasnart jeg kom her ned til Danmark, sendte jeg Dem Brev, det jeg nu ogsaa haaber at De har modtaget. Samtidigt gav jeg Redacteur Robert Watt en Anbefalings Skrivelse med til Dem, jeg veed ikke om den er: naaet til Dem? Efter min Hjemkomst, oplivet og forfrisket har jeg igjen følt mig i Stemning til ny Digtning og skrevet, særligt for mine amerikanske Læsere, til hvem jeg herved først sender det, et nyt Eventyr Den store Søslange, De erho1der det her i Brevet og jeg beder Dem at det saa snart det skee kan, maa blive trykt og optaget i Maanedskriftet, men uden Afbrydelse, det maa staae i sin Heelhed i det samme Nummer, helst i December-Heftet, thi saa kommer det først ud i America, eller i det mindste jevnsidigt med det danske, hvilket jeg har lovet til Udgiveren af illustreret Tidende, men ikke før i December.
Bring Deres Familie og mine ærede Forlæggere min hjertelige Hilsen. Dem selv kan jeg meddele at jeg efter min Hjenikomst fra Norge har nydt en Ære og Glæde, idet Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge har, decoreret mig med St. Olafs-Ordenens Cominandeur Kors. Jeg har megen Glæde i mine ældre Aar og tidt, ja altid, maa jeg spørge hvorfor mon Vorherre dog er just mig saa uendelig god.
Nu lev vel! Tak for Deres trofaste Deeltagelse
Deres hengivne
HANS CHRISTIAN ANDERSEN
Til Horaee E. Scudder Esq.
