The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. december 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Mandag Aften d: 10de Decbr. 1838.

Iaften sidder De maaskee i Deres nye Bolig og tnker: Jette kunde dog gjerne med Dagsposten have mldt mig lidt om Ole Bull da hun dog veed hvormeget det interesserer mig, men Jette har vret syg har ligget i 4 Dage, og er idag frste Gang igjen oppe og kun nogenlunde vel, derfor har De fr intet hrt derfor faaer De paa Torsdag et daarligt Brev, det er godt at jeg har Ole Bull at skrive om; men han er ogsaa mit eneste Thema nu da det er saa kort siden De hrte fra mig. Jeg lgger Dem nok paa Pinebnken med min lange Indledning, men Et maae jeg dog endnu fortlle Dem frend alt Andet, det Vigtigste og Gldeligste for mig; min kjre kjre Fader er bedre, hans Onde er desvrre ikke fuldkommen hvet; men han er dog oppe det meste af Dagen og vi haabe at han dog maaskee efter Julen kan begynde at gaae lidt ud igjen, o, hvor jeg er Gud taknemmelig jeg har lidt saa meget af Sorg og Angst! Men nu til Tonekonstneren ! Jeg har hrt, seet, elsket og beundret207 ; men ikke talt med ham, Deres Hilsen har jeg ikke kunnet overbringe, det har gjort mig ondt; men han sender Dem en ret hjertelig gjennem Thomsen der var meget om ham, Deres Brev har han her ikke kunnet besvare; men det vil skee en af de frste Postdage, maaskee Brevbreren paa Torsdag bringer Svaret tillige med mit, jeg vilde nske det min kjre Broder Andersen jeg vil gjerne finde mig i, at mit vistnok derved synker langt i Priis, naar jeg tnker mig Deres Glde over Vennens vil det vre mig en rigelig Erstatning for mit Brevs mindre Held. Bull har talt med megen Varme og Interesse om Dem, De eier ogsaa ham, som han Dem. Den Aften han her lod sig hre fik vi netop et Steentryk af ham, en af de norske Fettere sendte Thea det, og jeg synes det ligner ret godt, det have vi hngt over Fortepianoet under Deres Portrait, det hnger i et Baand som er befstet under Deres Ramme, derfor siger Fader: Naar Du nu igjen skriver til Andersen, saa beed ham, at han saaledes vil tage min Landsmand med paa Slbetouget til Uddelighed!" Jeg blev lidt stdt paa Bulls Vegne jeg syntes nok at han kunde komme der paa sin egen Regning sagde jeg, og dog naar de himmelske Toner ere forstummede hvad bliver der da tilbage, en Efterklang der maaskee begeistrer et Digterbryst giver det friske Ideer ny og skjnne Billeder; men disse tilhrer jo Digteren og ikke den der fremkaldte dem; men saaledes br det jo ogsaa vre, den exeqverende Musikus brer jo somoftest alt for den Laurbrkrands, som man frst hnger paa Digterens Urne ! Hav Taalmodighed med mig, jeg vilde fortlle, og sladdrer kun ! Vi vare 11 her fra Huset som hrte Ole Bull thi Oldenburgs vare ogsaa herude, og naar jeg undtager Oncle vare vi Alle lige begeistrede. Moder maatte og skulde med sagde Fader, Gudskeelov han alt dengang var saa betydelig bedre at vi med Glde kunde nyde denne Aften, o, gid han dog selv kunde have vret med han havde nsket det saameget. Gusta som havde hrt Bull i Christiania, og desuden Seinton208 og Kellermand209 , blev da hos Fader og vi Andre toge derhen jeg halv syg efter den ngstelige Spnding jeg, og Alle i saa lang Tid havde gaaet i; ethvert Strg af de sdvanlige Violiner i den strke Ouverture foer mig gjennem Nerverne; men da Bull begyndte at spille glemte jeg Svaghed og Alt, hvor det var henrivende og eget, ved hvert nyt Nummer steeg ogsaa Begeistringen for ham jeg har aldrig her i Byen hrt et saa tordnende Applaus. Under hans Polacca guerriera, mindedes jeg Deres frste poetiske Beskrivelse; men den passede ikke ganske med mine Flelser, det gaaer som med Perlen i "Fata Morgana" ethvert Indre har et nyt Billede for den. Til Slutningen efter Fremkaldelsen, spilte Bull: For Norge Kjmpers Fdeland ! som Barn har jeg hrt Fader nynne den, da jeg i mit 16de Aar saae Norge hrte jeg den engang synge der af fire smukke Mandsstemmer, hvor jeg var ung dengang, hvor jeg var lykkelig, Norges deilige Natur, alle de kjre Ungdomserindringer stormede ind paa mig, jeg maatte grde, da de sidste himmelske Toner vare hendede, trykkede jeg jnene tt til og nskede at jeg ogsaa maatte due i dette jeblik. De har Ret Bull har et meget behageligt Smiil, jeg synes grumme godt om hans Ydre og om den simple Elegance i hans Paakldning han bar ikke engang sin Orden. Det er Stolthed vil De maaskee sige. De har Ret; men jeg elsker denne Stolthed. Han saae bleg men lykkelig ud da han spillede: "Jeg kunde gjerne have falden ham om Halsen", sagde Jane da vi kom hjem: "og jeg, tilfjede Moder, kunde have taget ham om Hovedet og kysset ham ! Jeg blev virkelig ganske perplex aldrig i Verden har jeg fr hrt Moder sige sligt, jeg huskede i det jeblik ikke paa at hun jo er en gammel Kone og derfor gjerne kunde sige det; men det var dog godt at hun ikke blev taget paa Ordet, thi saa vilde hun dog nok have fortrudt det. Jeg flte mig saa angreben efter Concerten at jeg strax maatte gaae til Sengs, havde Feber om Natten; men hrte bestandig de deilige Toner, idag er jeg dog ret vel igjen og imorgen haaber jeg fuldkommen rask. Den hslige Notice, som stod i Hempels Avis mod Bulle, var af Sren Hansen210 ; han var da heller ikke paa Concerten. Jeg kan tnke mig at De og Bull maae have mange Foreningspunkter, jeg glder mig over at han er kommen Dem saa smukt imde, ikke sandt dette Bekjendskab har vret et Lyspunkt i Deres Liv, o, De har dog mange, mange, skjn paa det kjre Andersen ! Tak for Beskrivelsen over den lille Guddatter, den har rrt og moret mig, naar De seer hende igjen, saa klap hende paa den lille fine Kind og siig hende, (hvad hun ikke forstaaer) at det er en Hilsen fra Fyen! I Lrdags har De da seet Jfr. A som Pariserdrengen ikke sandt, det er langt bedre end naar hun er Dame, hun savner da i mine Tanker Fiinhed og Qvindelighed, som Pariserdrengen derimod spiller hun med Liv og sand Flelse, om hun endog undertiden gjr Joseph lidt for meget til Gadedreng saa tilgiver man hende dog for det Held hvormed hun har opfattet Overgangen i Drengens Characteer, at hun har Talent er jeg overbeviist om. Deres lille Veninde fra Nysne Sophie Bruun211 gjorde megen Lykke her ved Hofballerne, man fandt hende smuk, hun var en Eftermiddag hos os, jeg betragtede hende ret, et mere fromt og uskyldigt Ansigt kan dog ingen have, det er ret et elskeligt Hoved og vist ogsaa en elskvrdig Pige. Jeg er lidt vred paa den gode Bertel, fordi jeg ved hans Skyld er gaaet Glip af et Brev fra Dem, isr da "det ikke var saa dumt" det var da underligt. Siig mig hvordan kunde det ligge i Studenterforeningen, laae det der til Alles Eftersyn? Paa Comoden, lige under Improvisatoren og Spillemanden staaer Thorvaldsens Buste vis a vis for Andersen og Bull , forstaae vi ikke at pynte vor Stue? Hvad Thomsen i sin Avis skrev om Bull synes mig var ret vakkert, han var ogsaa som fortryllet af Kunstneren. Han havde talt om sit kjre Klippeland der vilde han hvile sig efter sine Reiser havde han sagt, der fuldkommen uddanne sin Konst, hvori der endnu manglede ham meget! Men jeg glemmer Alt over Bull, det er nok bedst at jeg kommer ned paa Jorden igjen til Prins Frits212 f. Ex. han frte til det sidste Hofbal her Kehraus op med Fr. Schleppegrell, det morede ham, det morede hende, og Publicum allermeest, saa alle Parter vare tilfredse. Da vi sidst hrte fra Louise havde hun faaet den tydske Oversttelse af Deres Spillemand kort fr hun begyndte sit Brev og jeg har endnu ikke bladet i den skriver hun; men allene det at see Andersens bekjendte Navn, at lse noget af en dansk Forfatter forekom mig som en Hilsen fra Hjemmet der bevgede mig dybt! Af Bladene vil De ses i hvilken en offentlig Krig vore frste Mnd her i Byen ere indviklede, tildeels ved den bekjendte men lidet bermte Hansens Skyld, det er ret et slet Menneske, det gjr mig meget ondt for Biskoppen213! Naar De skriver da fortl mig lidt om Deres ny Logi, er det paa Solsiden? Det vil blive en stille Juel her i Hjemmet, Jane, Gusta, og Line tage til Marslev tillige med Frits Oldenburg, der alt har vret et Fjerdingaar hos os for at gaae i Latinskolen, Tante A og Christian med dem, Eline til Dalum Blum hjem, Thea og jeg blive da allene tilbage hos Fader og Moder, hvis De er et ret nobelt Gemyt saa skriver De mig et Par Gange til i Ferierne ogsaa om De intet Svar faaer fra mig, vil De det? Jeg faaer saa grumme travlt i Helligdagene, dog det er vel for meget forlangt - ? Jeg har mange Hilsner til Dem fra Alle herhjemme de nske Dem en munter Juel og et gldeligt Nytaar, hvad skal jeg nske Dem? "Det eneste De aander for " skriver De, "er et fortjent Navn", gid det da bestandigt maae stige mere og mere men om det end naaer den hjeste Grad af Bermthed vil De dog bestandig nske mere, mon De da vil vre lykkeligere end nu? Gid Gud i det nye Aar vil skjnke Dem Sundhed og Tilfredshed det skal vre min Bn for Dem, og hvad vil De nu nske

Deres Sster

Jette?

I dette jeblik fik jeg et lille Brev fra min sde Fr. Lesse, var det kommen lidt fr havde jeg lagt et Svar inden i dette, nu bliver det for seent, naar De seer hende, vil De da fortlle hende at Fader er saa meget bedre; men glem det ikke kjre Andersen!

Jeg gad nok seet den svenske Oversttelse af Spillemanden! Har De endnu intet hrt fra Fr. Brmer? Hvor opholder Byrons Enke sig og gjennem hvem har De hrt fra hende? Dog nu intet Ord mere, uden: Levvel.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost