The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Christiania [dkket af lap, men = man]ndag den 21. August 1871.

Kjre Fru Henriques!

Tak for Deres hjertelige Brev! den sde lille Marie Tak for hendes lille Skrivelse! jeg har sagt heroppe at hun er min Forlovede og altsaa tr ingen, nok saa sd lille "Jente", mlde sig! De maa tage dette Brev, som det bliver; thi jeg er trt af at vre Dag for Dag til Fest og Glde, jeg har ikke Legeme nok der til og i Dag har jeg aldeles maattet holde mig inde og vre syg, men Visit fulgte paa Visit, nu er jeg endelig ret ene ud paa Aftenen, men imorgen begynder det igjen og istedet for at reise herfra Torsdag, kommer jeg ikke afsted fr Lrdag. Indbydelse flger paa Indbydelse, jeg faaer kun lidt at see af den storartede Natur her oppe, men jeg lever med Menneskene, og dem er det jeg meest er kommet for, og har isandhed fornummet at jeg er som "Barn i Huset", nste Aar, om Gud vil, maa jeg her op og see dette Schweitz hvor hele Folket taler mit Modersmaal. I "Dagbladet", ja maaskee endogsaa i "Fdrelandet", har, tnker jeg, nu staaet Aftryk fra norske Blade, om den virkeligt storartede Fest Norges Hovedstad forundte mig; fyldigst, i det mindste min Tak og Tale, er givet i Morgenbladet. Der var, hrer jeg nu, henved 400 Personer, Alle saa - festlige, saa hjertelige, Musiken klang, Champagnen knaldede, Taler og Hurraraab fulgte, det var svrt for mig, saa bevget jeg var, at holde Tale, men Bjrnson sagde jeg havde talt saa inderligt og godt, Alle havde hrt mig og derfor kom der en Opfordring om at lse; jeg sad i en stor Stol verst paa Trappen, og rundt om, heelt ud i de grnne Plainer, sade og stode de kjre hjertelige norske Venner; jeg lste "Sneemanden", og "Det er ganske vist!" Der var en Jubel og da jeg sagde Lev vel og bad dem vre lige saa velstemte mod mig naar jeg et andet Aar kom igjen, ld det: "Velkommen! Velkommen!" og alle Damer tilkastede mig hver deres Blomster! Det var saa lftende og dog - altid maa jeg tnke, "Herre min Gud, hvorfor forundes mig, saa uendelig megen Glde! - I Dag har jeg ellers flt mig syg af Festmaaltider og det, ideligt at maatte tale og vre med, ja jeg var saa betaget i Nat, at jeg tnkte, jeg der vist heroppe, jeg ender som Lykke Peer, ender midt i Glde. I Dag har jeg derfor holdt mig stille hjemme, men ikke i Ro, venligtmenende Mennesker besgte mig den hele Dag og imorgen skal jeg til stor Middag og efter den, jeg gruer - til Sold hos de unge Studenter, og det frst Klokken 9 om Aftenen; jeg har imidlertid betinget mig at jeg kjrer hjem Klokken 10. Helst var jeg blevet borte, jeg har ikke Krfter der til, men det er saa magelst venligt af de ganske unge Mennesker at de ville see mig at der ikke kan vre Tale om fra min Side at opgive det. Statsraad Stang, Christianias Statholder, om jeg saa kan kalde ham, besgte mig i Dag, hos ham er jeg paa Torsdag Middag. Hils Deres Mand og Brn og lad Fru Melchior lse dette Brev; men snart, jeg lgger Hilsener med heri til "Rolighed".

Deres taknemlige H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 335-38)