Christiania den 13 August 1871.
Kjære Ven!
Tak for Brevet! det hilsede mig heroppe i dette smukke Fjeldland, hvor jeg nu allerede har været paa anden Uge. Dagene flyve hen, jeg er evig og altid paa Farten, saa at det bliver vanskeligt at faae Tid til Brevskrivning, dog i Dag maa jeg sende Dem Brev. Bjørnson og hans Frue ere særligt imødekommende og med dem har jeg gjort flere smukke Toure, een af disse var paa to Dage heelt op til Hønefoss og hjem over Drammen; den første Dag kjørte vi med egen Vogn, den anden Dag vare vi deels paa Jernbane, deelspaa Dampskib. Fra Munch har jeg faaet Indbydelse, langt ud paa Landet, men tog ikke derimod; jeg vil endnu kun gjøre een større Tour, nemlig til Mjøsen hvorhen Bjørnson og hans Frue ogsaa ledsage mig. Jeg boer godt i Hotel Victoria; her indtraf forleden fra Kjøbenhavn, Deres Ven Fritsche; han førte til mig en elskværdig Nordmand Hr Agent Rolfsen og hos denne tilbragte vi igaar vor Middag. Hr Rolfsenhavde skrevet en smuk Sang, der blev afsjunget som Hilsen til mig. Overåltmøder jeg stor Opmærksomhed og hver Dag faaer jeg tilsendt smukke Blomster. Paa Fredag, hører jeg; skal der i bothanisk Have være en Fest for mig. Denne Uge bliverjeg her endnu, men tænker da (den 21, 22), om Gud vil, at begynde Hjemreisen, samme Vei jeg kom, gjennem Sverrig. Bliver Veiret ved at være smukt tager jeg over. Helsingør for at besøge Collins i Hellebæk og da gaaer det over "Rolighed" til "Petershøi", hvis der paa den Tid er Huusrum, som der er Hjerterum! Hils Deres Kone, alle Børnene, lille Marie ikke at glemme, ligesaa Melchiors, jeg har dem Alle varmt og levende i min Tanke, men maa nu slutte Brevet, Vognen holder uden for jeg skal paa Besøg. Hils Frøknerne Price, Professor Høedt, Hr Magnus og hver som har et venligt Sind for Deres
hengivne
H. C. Andersen.
