692
Til Henriette Collin.
Christiania den 11 August 1871.
Kjære Fru Collin !
Netop i Formiddag, nu jeg allerede er her i Christiania paa 8de Dag, jeg kom forrige Fredag, modtog jeg det venlige Brev De havde sendt mig til Rolighed. Melchiors havde sendt det, tillige med et Telegram der var indtruffet, sendt det740 poste restante til Jønkøping, hvor det aldrig faldt mig ind at spørge om Breve, da jeg kun havde opgivet Gøteborg og Christiania jeg har saaledes maatte skrive til Jønkøping efter de henlagte Skrivelser og fik, som sagt, disse i denne Formiddag. Mit Brev fra Sverrig har De vel faaet?–Jeg kom ind i Norge ved Kongsvinger hvor jeg strax af Flere jeg mødte blev hilset med »et Velkommen i Norge !«; jeg blev oppe i Grændsebyen et Døgn og glædede mig ved den brusende Glommen og da jeg i Fredags kom til Christiania modtog Bjørnson mig saa glad og inderligt ude paa Banegaarden, vi kjørte sammen til Hotel Victoria hvor jeg er fortræffeligt indqvarteret og hvor jeg hver Dag, siden jeg kom, faaer mange deilige Blomster tilsendt fra venlige Mennesker. Bjørnson næsten lever kun for mig i disse Dage, han kjører hver Dag om og viser mig herlige Udsigter, fører mig sammen med elskværdige Mennesker og i forgaars og igaar gjorde vi med hans Kone og to af Sønnerne en mageløs deilig Tour til Sandvigen og Tyrifjord, sov derpaa ved Hønefos og tog igaar med Jernbane til Drammen og derfra med Dampskib i 6 Timer, til Christiania, hvorved jeg saae Fjorden fra det aabne Hav ind til Byen selv. Det første Besøg var imidlertid, som De kan vide ud hos Valdemar, som da om Middagen spiiste med mig hos Bjørnsons, Dagen derpaa gjorde en riig Mand Hr. Halvor Skou741 en glimrende Middag, hvor til Bjørnson og742 Frue vare indbudne, mange Honoratiores og Hertuginden af Ricksbrough hvis Gemal er i Norge for at fiske. Dagen derpaa var jeg til Middag hos den danske Generalconsul Andersen; overalt heiser man festligt det danske Flag og igaar da jeg kom paa Stationen ved Drammen hilsede to Fruer Collet og to Frøkner Collet paa mig og bragte mig hver Blomster. Der stod ved min Ankomst til Christiania, et særdeles velvilligt, varmt skrevet Stykke om mig i »Aftenbladet«, jeg tænker det bliver vel meddeelt i een eller anden dansk Avis. Jeg er meget glad ved Menneskene heroppe og ved det storartede Land. Her er en særdeles skjøn Natur, dertil frodigt og friskt!–Jeg kunde have Lyst at komme her igjen en anden Sommer og da blive her i længere Tid.–Hos vor Landsmand Boghandler Dahl, og hans Frue, De veed at hun har været Opera-Sangerinde, tilbragte jeg da ogsaa en Middag; Bjørnsen, (med hvem jeg er blevet Duus,) fulgte mig, samt hans Frue. Jeg havde glædet mig til at see Theodor Boye og jeg kommer netop som de begrave ham. Hans Enke kjender jeg ikke og hos Sembs har jeg ikke været, der er hun for Tiden. Jeg gaaer der hen før min Afreise, men vil ikke komme der i de første triste Dage;–Det gjør mig ondt at læse om Slagsmaalet743, hvorledes Rosenberg og Watt ere stødte mod hinanden;.–Jonas er vel oppe ved Liimfjorden? Hils ham!; Deres Mand, Louise ogTheodor vil De hilse. Det er rimeligt at jeg gaaer over Helsingborg hjem, og er da Veiret godt, lader jeg mit Tøi staae i Helsingør og gjør en Udflugt til Ellekilde, maa jeg kun ikke blive tvunget til at tage Søveien hjem; skulde der, som Gud forbyde, komme Colera til Stockholm, bliver det nok rigtigst ikke igjen at gaae Landeveien jeg kom.–Men nu Lev vel ! jeg har det godt, seer milde Øine, seer Fjelde og Fosser, taler mit Modersmaal og Veiret er dertil varmt og smukt.
Hjerteligst
H. C. Andersen.
[ I Margen:] Beed Louise være varlig, Lækatten er farlig !
