The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. august 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 6te August 1871.

Kjere Etatsraad Andersen!

De vil nu sikkert have modtaget mit Brev, der blev sendt til Gtheborg; da jeg antager at De har beordret dem sendt til Norge, og vil De da see hvorledes det staaer til herhjemme. Jeg er nu meget begjerlig efter at hre om Modtagelsen i Christiania, hvilket Indtryk "de urgamle Fjelde" har gjort paa Dem, men isr Menneskene om de have viist Dem en god nordisk Gjestfrihed, saa at De fler Dem rigtig vel tilpas. Jeg forstaaer egentlig ikke hvorfor De ikke blev noget lnger i Gtheborg og saae noget af den store Herlighed, der nu skal vre derovre. Jeg lste i Dagstelegraphen om Smandens Henrykkelse over at faae Lov at trykke Deres Haand. (Jeg tager feil, det var Correspondenten i Dagbladet, der fortller det.) Derimod fortller det frstnvnte Blad idag en meget opbyggende Fortlling om Redacteur Rosenberg der i Folks Paasyn har tildelt Robert Watt en refigen udenfor Tivolis Concertsal. Det er en stor Skandale at sligt skal skee blandt saakaldte eller snarere "selvkaldte" dannede Mennesker. - Jeg modtog i Onsdags Deres kjere Skrivelse fra Gtheborg, hvorfor jeg meget takker Dem; kun gjorde det mig ondt at De forgjeves havde ventet at hre fra mig, men De veed jo af Erfaring herudefra at jeg sjelden har Tiden til min Raadighed; jeg har vret meget ofte hos Johanne, der selv har vret syg, men nu er hun og Otto meget bedre, hvorimod den stakkels Sally er meget afkrftet af sin ulykkelige Sygdom. Alle de andre Brn bo her og ere de to Smaa elskelig sde. Min ldste ugifte Sster Amalie (ogsaa kaldet Maly) med hendes Jomfru boer ogsaa herude. Jeg vil haabe at Veiret har vret bedre i Norge, end herhjemme; vi have havt idelig Regn, undertiden har det klaret op om Eftermiddagen; heldigviis, for min Mand, der reiste bort i Fredags Morges med Snnerne, i Regn og tung Luft, har det igaar vret en herlig Solskinsdag, og have De forhaabentlig faaet Erstatning og rigtig kunnet bevge sig og beundret den deilige Natur paa Men. Idag feire vi Carls Fdselsdag han bliver 16 Aar. I Fredags var Louise og Harriet paa Petershi for at gratulere Anna, der ogsaa fyldte sit 16de Aar. Skulde man nske sig en Ungdomskilde, blive 16 Aar igjen, mon man vilde fle sig lykkelig? Man vil ikke undvre Erindringen om de svundne Aar, men skulde man beholde den, da kunde man ei heller fle sig tilfreds, thi Fordringerne og Forndenhederne ere stegne med Tiden, og hvad der dengang tilfredsstillede os i den unge Alder, det vilde man nu ikke nies med. Dog hvortil et saadant Tanke Experiment, der ikke frer til noget, jeg vil snarere strbe at flge Deres gode Exempel, lade den ubnhrlige Tid gaa sin ustandselige Fart og da tiltrods for mine 48 indbilde mig at jeg kun er 16. Kun Skade at der ingen Andre vil troe det! Jeg har med stor Glde lst Abdallah ud, hvor det er smukt og poetiskt og godt holdt i Stiil helt igjennem. Ved Diamantbladet, maatte jeg tnke paa Feber Phantasien i Lykkepeer; der er i det hele taget en Samklang imellem disse to Digtninge, skjndt de jo tilsyneladende ere saa forskjellige. - Forleden Dag var Carl Andersen her, han gldede sig meget til at skulle reise sammen med Gade; de have isinde at gjre Rhinturen. Gade er jo inviteret til den store Musikfest i Bonn, og vilde gjerne have nogen at reise med; det kan blive meget interessant for Andersen. I Torsdags havde vi det rigtig yndigt, skjndt vi ved Bordet savnede Dem. Vi forenedes Alle i at tmme et Glas paa Deres Sundhed og Fru Lund der sad ved Siden af mig, lovede at bestrbe sig for at kunne erstatte Dem. Fru Bloch var yndig som sdvanlig, hun morede sig over at trffe sin Reise og Sovekammerat fra Vestindien, Fru Schousbo, der for frste Gang efter at hun havde havde boet her, var paa Rolighed, da hun ikke har vret vel. Hun bad mig meget om at hilse Dem. Idag eller imorgen kommer Professor Melchior hjem. Han feirer den 16de sit Slvbryllup, jeg minder Dem derom, da jeg troer at han vil stte Priis paa en Gratulation fra Dem. - Da jeg forleden i Omnibus kjrte ud til Taarbk, sad der en yndig ung Moder med sit lille 3 Maaneders Barn paa Armen; jeg var ganske indtaget i hende og da hun i Talens Lb, fortalte mig at hun om 8 Dage skulde reise til Paris, hvorfra hun med sin Mand var flyttet bort, under Rdselsperioden, fik jeg at vide at hun var Broderkone til Oberst Venk i Rosenvnget; hun fortalte at Fru Heiberg den Dag var kommet hjem, jeg sagde da at det gjorde mig ondt at hun ikke som der havde staaet omtalt i Bladene var gaaet til Norge, thi det vilde vist have moret Andersen at trffe hende. Derpaa svarede hun, "jeg har nyligen vret sammen med Andersen, men De kan neppe gjette ved hvilken Leilighed; han har nemlig faaet Vaxinen af min lille Pige". Jeg kan ikke ngte at jeg kom hjertelig til at lee derover, thi det stod saa tydeligt for mig at De havde fortalt om det sunde Barn og den ikke mindre sunde Moder, hvoraf jeg havde faaet Indtrykket at det maatte vre en eller anden lille Bondekone; men at De ikke havde seet andet end en sund lille Kone i det yndige Menneske, det syntes jeg var magelst morsomt. Hun talte meget varmt om Dem. - -

Jeg har lnge ikke skrevet til Hgg, jeg er ham Brev skyldig, men jeg har saa svrt ved at betale min Brevgjeld. Jeg omtalte vist i mit forrige Brev at Anna skulde confirmeres, hun forbereder sig i denne Tid og jeg tnker at det snart skal vre, dog kun i al Stilhed og herhjemme.

[skrevet p tvrs af selve brevet p s. 5:] Skulde De see Amtmand Collets da glem ikke at bringe en venlig Hilsen fra mig, som og alle Dttrene sende Hilsen til Dem. Vr hjertelig hilset af Deres hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad