The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. juli 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Jnkping

den 27 Juli 1871

Kjre Fru Melchior! Det er i Dag Torsdag; jeg er ikke hos Dem og Deres, jeg er i Jnkping. Det var en lierlig Begyndelse paa Reisen, det at ville Eet og at gjre et Andet. Nu skal De hre om Farten. Jeg maatte da vente halvanden Time paa Banegaarden fr Toget gik; ved Sorgenfri kom Grev Holck ind i Vognen til mig, De veed at han for ieblikket er Kavaleer hos Kongen af Grkenland, han fortalte mig en Deel Smukt og Godt om den unge Regent, og jeg bad om at blive bragt i venlig Erindring. I Helsingr tog jeg ind i Hotellet som eies af Briggs og fik et daarligt Vrelse ud til en smal Gade, det var det eneste, sagde de, der var at erholde; jeg var meget utilfreds og lngtes efter mine to friske, lyse Stuer paa "Rolighed", med Skuet ud over Sundet. Regnen skyllede ned om Natten, i Morgenstunden var det godt Veir, men der truede med Tordenbyger, saa at jeg opgav at tage til Hellebk, det jeg havde tnkt paa. Jeg gik da Klokken 10 om Formiddagen med Dampskib til Helsingborg, Sundet var opfyldt med Skibe, det lille Farti slingrede i Strm og for Vind; Dagen forud, da jeg ikke gik til Malm, havde Sen sat saa store Blger, at Vandet spritede over Rkvrket i Havnen, fortalte Capitainen mig. Vi kom i Land, men fr jeg naaede Banegaarden fik jeg en Tordenbyge, saa mine Stvler bleve gjennembldte og jeg maatte faae Trt om Fdderne i selve Ventesalen. Klokken var kun halv elleve og fr eet gik ikke Toget. Den ene Regnbyge fulgte den anden, jeg kunde saaledes ikke gaae ud og maatte der sidde halvtredie Time og vente. De seer hele Reisen har vret et rigt Liv i Ventesalene. Toget gik meget langsomt, og frst ved Eslf kom jeg i Hurtigtoget fra Malm til Jnkping hvor vi indtraf iaftes lidt efter Klokken 10. Jeg var i Vogn med to Amerikanere, den ene havde sin unge Frue med, de bleve meget glade ved, ud paa Reisen, at erfare hvem jeg var. Underveis kom en ldre adelig Dame ind i Vognen, hun kjendte mig fra Stockholm sagde hun og var saa varm i Udtalelse om mine Skrifter at hun blev ubillig mod Dickens. Ved Sfsi-Stationen overraskedes jeg ved at see en Broder til Fru Henriques, han spurgte meget til sin Sster og hele Familien. Kongen af Sverrig kom ogsaa forbi paa samme Station, han skulde til Bckaskog. Jeg havde telegrapheret til Jnkping om at faae et rigtigt godt Vrelse med en god Udsigt og jeg har faaet et saadant med heel Sallon tt ved til mit eget Brug. Jeg har en storartet Udsigt over Vettern. Kysten fortoner ganske blaalig, det Hele gjr Indtryk af et skotsk Landskab. Jeg bliver her til imorgen og, vil Gud, er jeg da fr Aften i Gtheborg. Idag har jeg sovet til Klokken 8, er meget trt og har Hovedpine. Endnu har jeg ikke vret ude, mit frste Hverv, min frste Fornielse, her, er, at skrive dette lille Brev, som jeg tnker naaer til Dem imorgen. Jeg haaber at jeg under Opholdet i Gtheborg faaer en lille Skrivelse fra Dem; jeg skriver derfra naar jeg har vret der et Par Dage og veed hvorledes jeg lgger min Reiseplan. Jeg haaber at Enden bliver bedre end Begyndelsen, thi ellers maa jeg nok kalde den nye Bog, (som jeg ikke skriver) "Livet i Ventesalene". Hils nu paa det kjrligste Deres Mand og Brn, siig til Frken Anna at hun ikke maa sidde i Trk, at hun skal tage noget Mere over sig. De vil hilse Blochs, Lunds og alle Torsdags-Gjster og gode Venner. I det jeg slutter Brevet, regner det igjen, en stor Tordenbyge hnger over Sen. Her er ganske eensomt; ogsaa i Hotellet er jeg Een af de Faae som er bleven tilbage efter at Toget imorges foer afsted. Lev vel! inderlig Tak for Deres Hjertens Godhed mod Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad