The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. juli 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

687. Til Henriette Collin.

Rolighed den 1ste Juli 1871.

Kjre Fru Collin !

Igaar sendte Hr Melchior Telegram fra Bchen at han og Dttre vare indtrufne og kom i Dag til morgen med Dampskibet fra Lbek. Kl. 5 var allerede Beboerne paa Rolighed oppe, fr 7 kjrte Fru Melchior ind til Byen og halv ni indtraf de Bortreiste her til Rolighed. Anna seer meget zart ud, de Andre sige hun seer ud som da hun reiste. Hun var usigelig glad ved at komme til sit Hjem. Harriet er blevet noget svr! jeg fandt Fru Hnschel forynget, en bedre Teint end fr og glade, straalende ine hendes lille Pige er her i Dag. Fru Hnschel spurgte strax til Dem og Deres og jeg veed saaledes at jeg kan bringe de varmeste Hilsener. I dette ieblik gaaer hun med Dampfrgen fra ster- til Nrrebroe; hvor hun vil aflgge Besg. Jeg tog i Formiddags ind til Byen for at see Theodor da der var sagt mig at den frste i Maaneden var det den eneste bestemte Dag Hr Doctoren var at trffe i Byen, men han var der ikke. Deres Mand vil vist sige: igjen en Spydighed !–hils ham imidlertid, og tak ham for Brevet, Slutningen deri var hjertelig og fornielig, jeg saae der igjen den gode gamle. Forleden sgte jeg Wilken Hornemann, da jeg er forfrdelig lidende af Gigt, men tog feil af Gaden, saae kun nedrevne Rnner og nye i Vext staaende Huse; jeg blev ganske rgerlig, og slog med min Stok i Steenbroen, men der viste sig Intet af den gamle Gade; saa vendte jeg om igjen. Nu har jeg endeligt opdaget at Hospitals gaden endnu er der. Jonas har vret saa venlig at besge mig ! Med min Bopl hos Jomfru Levison er der aldeles ingen Udsigter. Dette fatamorganiske Paradiis bliver ikke til Virkelighed. Hun kan ikke finde Leilighed og har ikke det Mindste til at udstyre Vrelserne, hverken Lagner, Gardiner eller de ringeste Sager, 30 Rdlr om Maaneden bliver hende for lidt, hun maa siger hun naar jeg skal boe hos hende have endnu en Pige og opgive hele sin Virksomhed for at passe mig'ndash;jeg forstaaer ikke det. Der er imidlertid blevet sagt mig at hun ikke kan opveies med Guld, jeg maatte ikke see paa Penge, for at komme i hendes Beskyttelse. Jeg anseer nu at der for enhver Ting er en Grndse, men gik endogsaa saa vidt at hun skulde opgive hvor meget Mere end 30 Rdlr maanedlig for to Vrelse[r] hun forlangt[e]; men det var saa Meget sagde hun selv, at hun ikke vilde sige det og jeg heller ikke kunde gaae ind paa736 det'ndash;saa maa jeg lade den Fugl Phnix flyve. Imidlertid har Frken Hallager mldt sig med Naboleiligheden til de Vrelser hos a Porta, jeg tidligere beboede, Dr Pingves Leilighed, 2 Vrelser, tredie Sal, 30 Rdlr. Jeg har givet mig i Skjbnens Vold, og dersom ikke Himlen kalder mig til sig, der hvor der jo er mange Vrelser, saa boer jeg igjen i den gamle Historie. Jeg har igjen Brev fra Bjrnson om at komme op til Norge, men han nsker at jeg frst kommer i August og da skal nok de unge Trolde tage Fdderne af Faddet og staae opstillede at hilse !–Jeg har ikke ret Lyst, gik heller Syd paa, men der er jo alle Byer befngte med Typhus og Kopper! Jeg er slet ikke i Humeur, glder mig ikke til Noget, venter hver Dag paa at jeg mit Vandre Budskab faaer, og har derved en heel Deel hamletske Tanker, det var lykkeligere at have christelige, nok om det. Hils Mand og Brn og gld mig snart med et Brev; mit Humeur duer ikke !

Lev vel!

Deres gamle

H. C.Andersen.

[ I Margen:

] Shakspears Overstter skal vre valgt til Skuespil Censor;

E. S.

Da De endnu var i Byen var De saa elskvrdig at sige: jeg skulde i Deres Stue finde den engelske Udgave af mine Skrifter henlagt, den amerikanske Udgave. Jeg gik forleden til Byen, saae og sgte, men der fandtes ingen bger. De har vistnok glemt Deres Lfte.–Kneppelhouds have allerede vret 8 Dage i Byen. De ere i Dag paa Men. Der blev sagt mig at Familien vilde besge Dem i Hellebk, men da de forleden Dag vare i Fredensborg og ikke kom til Helsingr, antager jeg at Hellebeksreisen er opgivet. De gaae til Sverrig og Norge; om 6 Uger ere de igjen i Danmark. Jeg har Lyst til at see ElleKilde, men da jeg endnu aldrig har vret i Hellebek uden at komme hjem med en nsten ddelig Forkjlelse, er jeg angst, som Brn ere det naar de skulle i det kolde Vand. Meget trnger jeg til at komme paa Reise'ndash;! men hvor hen ! det ender vist med at jeg kommer til Norge og da kunde det ligne Skjbnen, der jo er bermt ved sin Ironi, at jeg dde der og skulde ligge der oppe, gjemt, glemt.–Bjrnson skriver paa et nyt digt Sigurd Jorsalfar, jeg hrer at Ibsen skriver paa det selv samme. Jeg skriver paa Intet og nsker at jeg aldrig havde skrevet Noget !–Vr glad og nyd de smukke Dage paa Ellekilde'ndash;Sommeren flyver, fr man veed det og vi flyve med.

H. C.A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost