The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juni 1871
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen Christinelund d. 6te Juni 1871.

Vel sender jeg mit Brev til "Basns over Skjelskr", men venter dog ikke, at det skal trffe Dem der endnu. Tiden er lbet fra mig i Pintseugen med saa megen Selskabelighed, at der ikke blev levnet mig een rolig Time, og er det end for silde at sge Dem paa Basns, saa veed Familien der nok hvor De er at finde og giver mit Brev den forndne Adresse.

Tak fordi De skrev til mig, kjre Andersen! De veed det fornier mig altid naar De har Lyst til at meddele Dem til mig. Vi have som De, gldet os over de deilige Foraarsdage, isr de to Pintsedage; men nu klemmer Kulden os alle og liden knitrer igjen i Kakkelovnen. Det gjr mig meest ondt naar Dagene med "de lyse Ntter" ere kolde, saa man lukkes ude fra at nyde de yndige klare Aftner med Efterskin fra Dagens Herlighed, med Maane og Stjerner, med Duft fra alle Trer og Sang fra "alt Levende." Selv Frernes Kvk er saa hjemlig, og lierligt nok kommer jeg derved altid til at tnke paa Dem, det maa have vret en Foraarstid De besgte os i, fordi jeg vil uvilkaarligt mindes om Dem ved saa meget om Foraaret. Jeg har et lille Blomsterglas, kjbt i Venezia, som egentlig kun De kan stte Blomster i, saadan passer det til de smaa yndige Bouquetter De binder, kun De. Jeg husker nok, at jeg aldrig havde rigtig kjnne Glas, da De tidligere bandt dem til mig. - Men denne Kulde stjler al Glden fra disse kjnne stemningsrige Aftner og knapper af paa vor korte Sommertid. Henrik har hver Sommer Lyst til at reise en lille Tour og vor Udflugt til Stockholm ifjor havde vi megen Nydelse af. Men iaar fler jeg mig ikke rigtig oplagt fr henad Vinteren og saa havner vi dog vel alligevel i Kjbenhavn; dog veed jeg ikke hvad Somren kan bringe.

Jeg fik saadan en Lyst, da De skrev De havde faaet Brev fra Grevinde Frijs, til at bede Dem om jeg maatte lse hendes Brev. Ikke af Nysgerrighed, men fordi hun interesserer mig som et ikke almindeligt Menneske og saa fordi dette Tab af hendes Datter maa have ramt hende dybest i Hjertet. Jeg har ikke seet nogen ung Pige med en saadan medfdt Anstand og Skjnhed, som Agnes Frijs og dertil saa naturlig og fin i al sin straalende Fremtrden; saa da jeg hrte at hun var dd, saae jeg for mine ine bestandig det deilige Menneskebarn kold og bleg som et Liig i det varme fremmede Land. Rigmor havde en egen m Flelse for hende og hun viste Rigmor megen Venlighed. Jeg fik saadan en Trang til at skrive til Grevinde Frijs og tale til hende om vores inderlige Medflelse, men naturligvis gjorde jeg det ikke, dertil er jeg hende for fremmed og jeg vil ikke vre paatrngende. Men hvergang jeg tnker paa Agnes Frijs, kommer Taarerne mig i iet og i Hjertet, ligesom med Holger Rosenkrands, som paa samme Maade rrer mit Hjerte; en sjelden Skat der er taget bort fra Jorden, hvor man havde troet man skulde glde sig over dens Herlighed.

Hvis De virkelig har Ret, hvis virkelig den unge Mand De nylig har gjstet, har vendt Ryggen til al tidligere Daarlighed og afskyer sin egen Synd, og hvis han vender sig til en sand og kraftig Virksomhed, med aabent Sind og med Aand, da skal det hjertelig glde mig, thi til "Mnd" trnge vi, isr trnge Adelstanden dertil, men det er dog for mit Lands og ikke Standens Skyid, jeg nsker det. Men der hrer meget til virkelig at vre en "Mand" og endnu tr jeg ikke glde mig til at han skal blive det. Og om han har "Aand" er et endnu strre Sprgsmaal. - Min Fader var hos os i Pintsen, Marie Hornemann er her. Moder venter jeg senere, dertil nogle unge Piger. Min Svigerfader er rask og velforniet; han lever ret efter sin Hu og har i Frken Kleist et magels taalmodigt og hjertensgodt Menneske, der forsder ham hans gamle Dage. Else ventes til Nys i denne Maaned; hun har vret med til Festen baade for Constantin Hansens og for Grundtvig.

Herhjemme have vi det alle godt; i August og September tager Rigmor til Hellebk; Astrid skal maaskee lidt til Jylland, videre veed jeg ikke om vore Planer; som sagt, Henrik har altid Uro paa sig om Somren.

Levvel, kjre Andersen! tak for Brev og godt gammelt Venskab, som oprigtigt gjengjldes af

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus