The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Pintse Sndag 28 Mai 1871.

Kjre Fru Melchior! Det er Pintse-Morgen, deilig Solskins Dag, alle Frugttrerne i Blomster, som var der faldet Snee paa de grnne Grene! min Tanke er imidlertid paa det livlige "Rolighed", der er nu De og Deres flttet ud; maaskee staaer De i dette ieblik og pynter Glas og Vaser med Blomster, venter kjre Venner i Besg, eller lser gode Breve fra Vestindien. Her paa Basns er omtrent hele Herskabet kjrt til Kirke, dog ikke til Gaardens Kirke men til Capellet paa Holsteinborg hvor nok Prsten mere tiltaler dem. Jeg sidder ved Skrivningen af dette Brev og naar det er sluttet vil jeg begynde min Vandring i Haven; jeg vil forsge at fre Dem med. Frst maa vi over en Bro, som ligner, i det mindre, Marmorbroen ved Christiansborg, og vi staae i Haven paa en grn Plet med Frugttrer, hvor der, en stor Deel af Dagen, spilles Croquet! endnu en Voldgrav skiller Haven fra Stranden; vandre vi nu til Hire komme vi forbi Gartnerens Huus der er bygget som de landlige Schweiserhuse og mellem Bede med Asparges og andre Kjkkensager naaer man ind i en hi gammel Alee der begrndser en Skovgrund fra gammel Tid, hvor Alt voxer som det kan og vil! her er en heel Fugleverden, Rogger, Krager og Allikker omkredse de hie Trer, der ere besatte med Reder som var der tabt Gjdningsbanker paa alle Grene, det er nu ikke noget smukt Billede, men sandt og herfra har jeg Motivet til Hnsegrethes Skov-Omgivelse; gaaer man fra Gaarden hen til Venstre kommer man i "Anlget", en skovgroet Mosegrund, hvor De finder i hele sin Udstrkning Hnsegrethes to Etages Hnsehuus, hvor "gamle Hnse-Cathrine" passer Kalkuner, nder og Hns mens en stor Hund ideligt bjffer uden for Hundehuset; herfra kommer man til Stranden og om man vil ud af den til Mark og Skov, saavel Gran-Plantage, som Bgeskov.- Jeg har begyndt paa en lille Historie om "Tante Tandpine" men den groer lidt langsomt! Imidlertid har jeg endeligt lst Paludan Mllers "Ivar Lykkes Historie", frste Deel, som allerede udkom 1866, den forekom mig bedre end sit Rygte, derimod er anden Deel, som jeg har begyndt paa, usand og kun mrkelig ved at en Digter som Paludan Mller vil lave saadan en Bog og udgive den, jeg lser neppe anden Deel ud. Efterretningerne fra Paris overvlde mig! det er som en forfrdelig Drm, en Vandalisme af Landets egne Brn! de ulykkelige brave Familier som frdes i al den Forfrdelighed. Gud veed hvormange der leve af de Enkelte jeg har kjendt der, eller af de unge Mnd som besgte Danmark. Mon Deres Gjst Genevay er mellem Levende eller Dde. - Menneskenes Dage er snart talte. Jeg tnker i den senere Tid ret ofte paa, hvorlnge mon jeg endnu har at leve, og faaer da med Eet en mgtig Lyst til at tumle mig endnu lidt i denne Verden. I Sommer bliver det dog vistnok stille Dage. Fra Munch, som nu boer for en Tid i min forrige Leilighed i Tordenskjoldsgade, fik jeg nyligt Brev, han foreslaaer mig at komme til Kristiania og boe hos ham, men komme i Juni, da han ved Maanedens Udgang reiser med sin Kone og lille Datter hiere nordpaa; Bjrnson er ogsaa borte og jeg har derfor svaret at jeg ikke

kom, ja rimeligviis slet ikke besgte Norge i denne Sommer. I Juni er Deres Slvbryllupsfest, Juni lyser frem for mig med smukke Dage paa "Rolighed"

og senere tager jeg Bestemmelse om "at vre eller ikke vre" Resten af Sommeren i Danmark. Forleden fik jeg et venligt Brev fra den danske Konsul i de amerikanske Veststater, en Hr Rambusch, hvem jeg ikke personligt kjender, han skriver at Aviserne derovre melde min Ankomst og beder mig dog endeligt komme til Veststaterne hvor jeg skal have saa mange Venner og at jeg da vil boe hos ham. Jeg kommer naturligviis ikke! Var jeg tredive Aar yngre, saa reiste jeg maaskee, uagtet jeg skal over det umaadelige Hav, der har slugt flere af mine Venner. Deres Mand lser maaskee dette Brev, jeg skriver derfor ikke i Dag til ham, uagtet jeg srligt burde, for ret at takke ham for al hans sdvanlige Opmrksomhed og Godhed mod mig; jeg fik saa srdeles snart hans engelske Gjengivelse af mit Brev til lille Mary Livingstone og dertil et velsignet hjerteligt [overstreget: Brev] Skrivelse fra ham. Min inderligste tak vil han modtage. I Dag har jeg en Forudfornemmelse af at jeg faaer Brev fra Dem, kjre Fru Melchior, uagtet jeg tr ikke vente det, da der ikke er hengaaet saa lang Tid siden De skrev, desuden har De vret i stor Travlhed i disse Dage med Indflytningen paa "Rolighed". Hvorledes lever mit Bgetr der? hvorledes have mine Cacter det? Frken Louise og Frken Sophie have begge faaet Brev fra mig; Hilsener har jeg sendt til Brnene, den kjre Carl vil tilgive at jeg har ladet ham glide ind under den Benvnelse, jeg vil derfor tage den adopterede Sn Hr Hgg med, som har Skg paa Hagen, saa falder det Stdende bort. Hils alle kjre! Brn og Brnebrn, Blochs, den fortrffelige Frue "som fster", dernst den trofaste kjre Tante Jette, som nok nu er ude i sin landlige Gaard. -

Deres Datter, Fru Johanne, ligesom ogsaa Henriques ere vel nu ogsaa fra Byen. Theatret lukkes om et Par Dage; Varmen er vel allerede slem derinde. Gaderne blive tomme, isr, tnker jeg mig, i disse Pintsedage, der lyse saa solvarme og lokke Folk ud paa Dampskibe og i Banetog for at nikke til Skoven og al dens Deilighed. - Naar De nu, efter at have lst dette, ikke korte Epistel, uddeler mine Hilsner, da glem ikke Jomfruen, ikke heller Husets Folk, som jeg Alle glder mig til at gjensee, men srligt Slvbryllupsparret! om to Dage begynder jo Slvbryllups Maaneden.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad