The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

681. Til Henriette Collin.

Espe ved Skjelskjr den 8 Mai 1871.

Kjre Fru Collin !

Igaar Eftermiddags naaede jeg herud over Korser og beboer to deilige store Stuer; Skoven er ved at springe ud, Skovbunden pranger med hvide Anemoner, som laae der nysfalden Snee, Haven blaaner af Violer og Turtelduerne inde i Skoven har bragt mig Hilsen i Dag paa min Morgentour. I Lverdags aftes, da jeg kom hjem i Hotel d Angleterre stod paa Bordet et deiligt blomstrende Rosentr og en Geranium, det var fra Hotellets Frue, som ikke vidste at jeg allerede i den tidlige Morgen vilde afsted, jeg maatte give hende dem tilbage ved Afreisen. Denne gik for sig, igaar Morges og jeg havde deiligt varmt Solskin og sad alene i Vognen hele Veien, to Goder jeg ret skjnnede paa. Nu bliver jeg her paa Espe til Torsdag og tager da, om Gud vil, over til Basns og tilbringer der hele Mai, i Juni er det min Agt at vre inde paa Rolighed, da er De forlngst i Deres nye Sommerhjem ved Ellekilde; lad nu Mand og Snner vre forsigtige med de kjedelige Seilbaade ude paa det rullende Vand. Jeg kommer naturligviis en Dag ud til Dem og rimeligviis den eneste kolde og stormende Dag, thi den findes jo der kun naar jeg aflgger Besg. Faae nu ret den unge Skov til at trives at den kan give L mod Vest- og Nordvinden, som jo ikke blse734 saa gelinde. Seer De, tidligere end jeg, den Bog Mantzius udgiver, da siig mig lidt om den, ligesom ogsaa om De lykkeligste Brn; jeg antager at det Stykke er skrevet af Forfatterinden til Rosa og Rositta. Hils Theodor ! jeg misunder ham at han i aften kan hre Lohengrin; det er Savnet herude paa Landet, i Aftenerne, som ere jo lidt drie, at vide, nu sidde Folk inde i Byen i Theatret og jeg sidder her. Dog jeg sidder jo godt, men Tankerne flyve saa vide ! Vorherre veed hvor lang jeg skal komme i denne Sommer. Seer man frste Gang i Aaret Storken flyvende, da betyder det at man skal reise, igaar saae jeg den frste Gang, men den var ikke flyvende, den var spankende, skal jeg ogsaa kun spanke lidt ud. Hils Deres Mand, Jonas og Louise, Deres Broder med Familie, ligesom ogsaa de Kjre i Rosenvnget. Dette Brev kan nu frst komme afsted i morgen tidlig og er da istand til frst at naae Dem paa Onsdag, saa langsomt gaaer det naar Herregaarden, man lever paa, ligger uden for Jernbane Stationen. Hav Sundhed og godt Humeur og imellem en venlig Tanke for

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost