The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Espe ved Skelskr, 8 Mai 1871.

Kjre Fru Melchior! Strax i den frste Morgen herude vil jeg sende mit Brev til Dem og Deres og sende min Hilsen til det kjre Hjem De have forundt mig. Posten er imidlertid allerede afsted for i Dag, den afgaaer tidlig i Morgenstunden og dette mit Brev kan altsaa ikke blive afsendt fr imorgen, De faaer det saaledes neppe fr Onsdag; det er Herregaards-Postgangen naar man ligger udenfor Jernbane Stationerne. Igaar reiste jeg da fra Byen i deiligt varmt Solskin, det var en sand Foraarsdag. Jeg var paa Banegaarden allerede halv ni og traf der Warburgs fra Stockholm, som fulgte med til Roeskilde. Jeg var ivrigt paa hele Reisen ganske ene i Vognen. Klokken eet naaede jeg Korser; der var endnu ikke indtruffet Vogn efter mig. Jeg havde i Brevet skrevet at jeg ventede at blive afhentet Klokken to senest og det havde Grevinden, der vidste at Toget kom Klokken eet, forstaaet at jeg vilde hvile en Times Tid fr jeg kjrte videre. Klokken blev saaledes over tre fr jeg naaede Espe. Flere Trer stode med store grnne Knoppe, Markerne grnne og Grfterne med prangende gule Blomster. Espe ligger op til Skoven nr ved store Belt, man seer Sprog, Langeland og Fyen. Jeg har faaet to store Stuer, mit Sovevrelse er strre end begge mine Stuer var i Tordenskjoldsgade, og det andet Vrelse ligesaa udstrakt som Deres smukke Hjrnestue paa Hibroplads hvor Osteribilledet hnger; her er godt varmt og igaar skinnede Solen deiligt ind til mig, i Dag tilmorgen er Himlen graa, det har regnet i Nat men det vil hjlpe paa Skoven; kommer igjen det varme Solskin springer den ud i al sin Herlighed. Skovbunden er hvid af Anemoner, de blomstre der som laae der Snee paa det Grnne. Jeg tnker at blive her paa Espe til Torsdag og kjrer da, om Gud vil, over til Basns, som ligger 1 1/2 Miil stligere. Der faaer jeg nok, i Lbet af en 8 Dage, et Par Ord fra Dem eller fra Frken Louise, at jeg kan vide hvorledes Alt staar til paa Hibroplads. Hr Hgg gaaer vel stadigt Morgentour med Frken Sophie, i stille Skridt og gteskabelig Afstand! som jeg saae det fra mit Hotel-Vindue. At de to ikke vare forlovede saae man strax. Hils venligt begge. Deres Mand, Frken Louise og alle Brnene tnker jeg levende og hjertelig paa, Tankerne naae ud til Grnningen, srligt til Poul og Sally; sidstnvnte nsker jeg ret maa snart fle sig bedre. Tak Deres Datter, Fru Johanne og hendes Mand, for en behagelig Middag de i Lrdags forundte mig. Hils hos Deres Broders, Henriques, maaskee skriver jeg dog i Dag Brev til ham og hans Frue, det naaer da ind imorgen, samtidigt med dette. Hils den livlige, elskvrdige Fru Bille, hvis Energi er strk som Basunerne mod Jerichaus Mure, hun veed jo at sprnge Murene i sit nye Huus og der, for Gemalen, at aabne god Udsigt til nste Stue. Hils alle Kjre. Gid at vi snart samledes paa "Rolighed".

Deres taknemlig, hengivne

H. C. Andersen.

Bilag til Brevet.

Espe den 8 Mai 1871. Det maa jeg dog fortlle Dem, kjre Fru Melchior, at da jeg i Lverdags kom hjem fra Grnningen prangede paa mit Bord et udsprunget smukt Rosentr og en blomstrende Geranium, begge sendte mig fra Hotel-Eier Krgers Frue, som altid er saa opmrksom mod mig, naar jeg boer der i Huset at sende mig Blomster; det var imidlertid kjedeligt at de kom lige Aftenen fr den tidlige Afreise, den hun ikke vidste om, og jeg maatte derfor igjen aflevere til hende den smukke Blomsterpragt; jeg aflagde Besg hos hende og derpaa hos Grev Moltke-Hvitfeldt, hvis Befindende jeg fandt paa samme Standpunkt, som da jeg sidst saae ham. Han var imidlertid, som altid, hjertelig, venlig imod mig, fornyede Indbydelsen for mig at komme til ham paa Glorup, selv om ikke hans Frue var der, ja tilfiede, at jeg kunde tage en Ven med; jeg har endnu ikke nogen Planer! den nrmeste er nu, at komme over til Basns og derfra hjem til "Rolighed", hre Slvbryllupsklokkerne klinge og see igen de kjre, milde Ansigter, - Sundhed og godt Humeur!

Deres hengivne

H. C. Andersen. [i marginen, s. 6:]

Vil De srdeles hilse Hr Moses Melchior og Frken Jette, ligesaa Bloch.

Tekst fra: Niels Oxenvad