The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. november 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Lverdag den 24. November 1838.

Et langt Brev havde jeg skrevet, som Bertel Bruun186 tilbd sig at bringe Dem, men Brevet laae fire Dage i Studenterforeningen, Bertel kom ikke, nu maa det kasseres og det var slet ikke saa dumt skrevet. Nu et nyt, der rimelig kun bliver om Bull, min elskelige Ole Bull, som er kommet mig saa smukt i Mde, som spiller saa jeg har grdt, og ja De skal ikke tro Aviserne ! Nei, Kjbenhavnerne rive ham ned og mange tale imod, frakjender saagar Geni, men aligevel bestorme De Theatret. Det er dem noget Nyt, det er Geniet selv som spiller, Generalbas og Gud veed hvad dette, som kan lres, hedder, er ikke aldeles hans Sag og man oponerer. O jeg har kjmpet til hiere og venstre og gjort det fr jeg talte et Ord med ham, nu elsker jeg ham, han er som et sandt Genie skal vre, hr ham ! hr ham ! til Guldbrands kommer han, har han sagt mig, gjr der hans Bekjendskab. Hvorledes vi mdtes skal De hre. Han kommer hen til mig paa Gaden. "De er nok Andersen?" "Og De er Ole Bull, saa kjende vi hinanden!" Han beklagede at vi ikke vare trufne sammen i Rom, da vi vist der vare blevne Venner. Jeg sagde at vi kunne blive det endnu. Han talte om Improvisatoren, som han havde tnkt paa, da han traadte op paa Sanct Karlo ! Saasnart vi skildtes ad, gik jeg til Reitzel, tog en smukt indbundet Spillemand og skrev heri: Et Vesitkort til Tonedigteren Bull fra Andersen og leverede dette af hos hans Portner. Idag indbd han mig at overvre Prven, bad mig hjem til Middag, hvor han var saa elskelig, fortalte mig flere rrende, ja rystende Trk af sit Liv og har nu sendt mig Billet til frste Parquet ligesom til Oehlenschlger og Thorvaldsen, jeg er smigret, men jeg har elsket og beundret ham fr han kom mig imde. Hr ham ! Hr ham ! Forsultet sad han paa et Tagkammer i Boulogne, da man ved et Tilflde bad ham komme og spille paa Theatret, man havde den Idee, at hans Violin var et nyt opfundet Instrument og han kom; Lysene blndede og han saae hvor fattige hans Klder var; han flte, siger han, som Antonio i Improvisatoren, og gav dem paa Violinen Situationer af sit Liv, man bekrandsede ham, fulgte ham med Musik hjem til Tagkammeret, hvor han endnu ikke havde Brd, men saa fik han det. Han var ved at besvime af Hunger, da Huset jublede Bifald. De skulde hre ham fortlle det og De vilde elske ham, som jeg gjr det; taler De med ham, siig ham da, at han eier mig.

Mandagaften den 26 Nov.

I Eftermiddag fik jeg Deres ssterlige Brev ! De kan troe, jeg ogsaa seer efter Postbudet; mellem 3 og 4 kommer han altid i Nyhavn, men det gaaer ikke saa tidt paa han stiger op til Digteren, det er de rige Grossererer, jeg har til Nabo, som han lyksaliggjrer. Deres Brev har jeg lst og atter lst: ja De er mig en god, trofast Sjl. Iaftes gav Bull sin sidste Concert; da jeg kom der hen hrte jeg at han laae til Sengs, og Dr. Jakobsen187 havde forbudt ham at spille; man var i stor Uro, endelig kom han, han vilde spille. Alle disse studerede Genilse havde han imod sig; der var ordentligt dansk Lunkenhed; han traadte vaklende ind, saae ud, som et Liig, det levende ie, der Dagen forud havde tilsmilet mig, var, som bristet, hans Kn vaklede, o jeg leed med ham. Louise Collin var nr ved at grde og han spillede dog saa smukt ja, som om det var hans Svanesang. Lnge lever han ikke. Det tredie Nummer han skulde give, maatte han forandre, det var for langt for ham. Tilsidst fik vi hans Polacca guerriera, eet af hans bedste Stykker, o det var som Violinen grd og nu smltede den danske Iis, Alt jublede. Man raabte ham frem igjen, men den mere taktflende Deel hyssede af disse Ubillige; jeg gik op paa Theatret, han laae halv besvimet, var ddbleg, han trykkede sin iskolde Haand i min og jeg saae igjen det venlige, trofaste Smiil. Jeg gik hjem, skrev ham et Brev til, som Verden vist nok vilde smile af, lste de det nu. I Dag er det noget bedre; kan han reise, da vil han afsted Onsdagmorgen, og er altsaa Torsdag eller Fredag i Odense188. Nu ere enkelte saa nederdrgtige at sige, man veed ikke ikke om denne Hyssen gjalt Bull eller de, som vilde have den syge Mand frem for at de kunde faae mere Musik for deres Penge. O, der gaaer en ond Aand gjennem Landet, den aander Ddsgift paa det dleste og Bedste. Bellinis "Puritanerne", dette Melodiens Hjerte peeb Galleriet ud. O, jeg blev, som rasende, jeg klappede med Bnkeklappen og Hnderne, brlede med Munden, Thorvaldsen og Bull, nikkede til mig og bar sig ad, som jeg. Alle Prindsesser og Prindser toge Partie, klappede ud af Logerne; Alle i frste Etage med Parterre og Parquett halv rasede, aldrig har jeg oplevet saa levende Oposition, Piberne vare ganske simple Karle, de vare tydelige at see. Min Spillemand er nu udkommet paa Svensk. Byrons Enke har sendt mig en Hilsen efter at have lst Marmiers La vie d'un poete. Med Guds Hjlp lidt efterlidt kjmper jeg mig dog til et fortjent Navn; det alene jeg aander for og lider tantaliske Qvaler. Mine lyriske Digte ere blevne meget roste i Tydskland og man stter mig der hit over Winther af hvem der i samme Bog ere Digte189 ; de trste Winther med, at han er jo saa meget yngere og naar han tumler sig, som jeg kan han ogsaa komme med; men han er meget ldre end jeg og har tumlet sig. Dog bifalder jeg slet ikke Tydskernes Dom, Winthers Digt[e] staae Alle over mine. I Dag er det Fru Collins Fdselsdag, jeg havde skrevet en Sang til hende og een til een af Familien, som er blevet Prst, paa samme Tid nogle Ord over Petsholdt190 , om hvem det nu er vist, han har skaaret Halsen over paa sig; jeg troer derimod efter Brevene at han er drbt af sin Vert i Patras; Gud veed det ret. Jeppar Foersom spillede forleden Broderens Rolle i Bdkerne og gav den saa niagtig og tro efter denne at Flere gjorte Vddemaal om at det var Christian Foersom191 . Ypperligt var det, men jeg ynder ei Kopier. I disse Aftener har jeg i Theatret stadigt faaet tre Helsner, som mange misunde mig, nemlig ehlenschlgers, Bulls, og Thorvaldsens; jeg er nemlig i anden Parquet, de i frste, vi kunne altsaa kun mimisk tale sammen, endnu er jeg ikke voxet stor nok til at komme i Hofparquettet, men det kommer vel! Dog kjeder det mig at jeg skal vre ved en Jernstang udelukket fra det Sted, hvor de nsten Alle ere mine Bekjendte og Selskabs Venner, medens jeg nu maa sidde ved Siden af min Haarskjrer og ham som aabner mig Dren i de kongelige Gemakker, Mundskjnke og Garderobeforvaltere, Blovske Contorister, Mennesker som tale saa borneert om Kunst at jeg kjeder mig. De sprger i Deres Brev til min lille Guddatter. Vulle , som vi kalde hende, efter en Hund, Mimi, som hun hedder vil ikke ret falde, da det har en sorgbringende Erindring192. Altsaa Vulle ! hun er nydelig ! et deiligt Barn og det eneste, som kan bringe hende fra at grde, er at vise hende mit Portrt (Oliemaleriet af Kckler); hun kan sige A! og det betyder Andersen. Hun kan mange Kunster og jeg besger hende hver Dag, om kun et Secund. Dyresproget kan hun bedre end vort, hun siger til Koen, Bu! til Hesten, tik! o.s.v. Vulle sender sit fyenske Bekjendtskab en Hilsen. Fru Holten er blevet presenteret for hende, (Holtens boe hos Thybergs)193 . De maa endelig bringe Deres Forldre de kjrligste Helsener fra mig; jeg tager megen Deel i Deres Faders Sygdom, isr nu det er saa slem en Aarstid til at blive rask i, men han har jo en nordisk Natur, Grantoppen kan taale mange strke Rusk. Jeg haaber til Vaaren at see ham og Deres Moder her i Byen for at samle den Smule aandelige Solskin vi have at give. Paa Lverdag fltter jeg. Deres nste Brev (og Tantens) vil De sende til Hotel du Nord paa Kongens Nytorv, hvor jeg da har opslaaet min Bopl194 ; i et Hotel bilder jeg mig ind, at der er en Bevgelighed, der kan imaginere hos mig, nu er Du paa Reise; man maa see til at narre sig selv saa godt man kan. Hils Jane og Caroline! siig Thomsens nogle venlige Ord og bring bestemt Ole Bull endnu en Hilsen fra mig naar han kommer; skriv om ham; med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen

En venlig Hilsen til Schnheiders elskvrdige Smaae.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus