The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 4. november 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Sndagaften den 4 Novemb: 1838.

I dette ieblik kommer jeg fra Ole Bulls Consert181 ; jeg gik der hen i den Tro ikke at fle mig fyldesgjort; jeg vidste nok jeg skulde hre noget mesterligt i sin Slags, men jeg var halv overtydet om at hre kun en bedre Udgave af Lemmings Jongleur-Kunster182 paa Violinen. Der var propfuldt Huus, skjndt Priserne vare fordoblede (Parquettet 16 Mk.). Han begyndte med en Allegro maestoso, der var noget fuldendt i den Kunst, man stormede med Bifald, men jeg var kold; da begyndte hans Violin at grde, som et Barn kan det, det var et snderknuust Hjerte der hulkede, da kom Vandet mig i inene, jeg var hans Beundrer og vil altid blive det. Vi fik ogsaa en Capriccio fantastico, jeg kan ikke give den et tydeliger Idee, end at jeg syntes at Heines Digte omflagrede mig i Melodie, denne snderrevne Billedverden, med den dybe Flelse og den krasse Ironi. Ligesom ingen, selv ikke Thorvaldsen gjengiver os en Skjnhed, som den mediciske Venuss, saaledes findes der neppe en Violinspiller der kan vise dem paa Strngene, "saaledes spiller Bull !" Stundom hvislede det, som smaae Ildslanger fra Violinen, saa dandsede Buen saa lystig, jeg syntes at vre til et Bondebryllup og Satan stod bag Brudgommen og lo, mens Bruden grd blodige tunge Taarer. O, hvad Bull maa have lidt i denne Verden, flt og atter flt, fr det saaledes kunde flyde fra Hjertet ud af Fingerspidsene. Hver Gang han traadte frem blev han modtaget og efter hele Forestillingen fremkaldt, han takkede med at spille og variere: Kong Christian stod ved hien Mast, det var originalt, men greb mig ikke stort. Man fortller saa meget Eventyrligt af Bulls Liv, nu begynder jeg nsten at tro der paa; Violinen fortalte og jeg syntes at hre hvor eensom og srgende han sad i Boulogne, fr Verden kjendte ham, hvor fattigt han havde det og kun Violinen og de fire ngne Vgge vidste hvad der rrte sig i ham; jeg troede at see ham styrte i Seinen og kjmpe med Dden fr han fik det uddelige Navn. Ved Consertens Slutning, efter Teppets Fald, besvimede Bull og ligger i Dag syg. Ja, det er slet ingen Brevstil i Aften, det er jo nsten, som jeg skrev noget der skulde trykkes, saaledes springe Udtrykkene frem i dristige Figurer, men der klinge mig endnu Bullske Toner for rene.

I Deres sidste Brev var meget, der skulde svares paa; De er lidt vred fordi jeg ei har besgt Jane, jeg fortalte Fru Lesse det og hun holdt med mig, noget hun i lignende Tilflde sjlden gjr. Hos hende saae jeg, ved min Bortgang, Deres Sster komme; jeg var overtydet om at det var i en Sviptour til Byen og talte ikke mere derom; pludselig seer jeg hende en Aften i Theatret og da jeg derpaa sprger Fru Lesse, hvor er Jomf. Hanck her i Byen? da er hun alt reist. Jeg er nu meget daarlig i det hele taget til at gjre Vesitter; hvad Thomsens Fortlling angaaer, da besgte jeg kun een Gang Jomf A, da Thomsen just havde sagt mig at det var hendes Fdselsdag og at jeg der kunde gjre ham en Gjenvesit, siden kaldte han mig to Gange op fra Gaden. Dette er nu slet ikke sagt med Jomf A, jeg har megen Interesse for hende, men man maa jo forsvare sig. Poulsen fra Odense183 har gjort mig Vesit og endnu har jeg ikke vret hos ham, saaledes blive mange vrede paa mig, men jeg kan saa Gud ! vil De nu tro mig, ikke gjre det. Den lille Bernstorffs Selvmord184 greb mig meget, De veed at vi forrige Sommer reiste sammen fra Odense i Diligensen. Tnk Dem, Kuglen havde vret for stor for Lbet og han tilskar den saalnge til den blev lille nok og gik saa ned at springe og lege i Gaarden for et Qvarteer efter at gaae ind i den skjulte Verden. Fra Grkenland er kommet Efterretning om at Maleren Petsholdt, Augusta Collins Broder, er blevet myrdet, Hovedet skal vre blevet skaaret af ham; igaar sagde man frst til Sstrene at Rygtet gik at han var dd, dog ikke hvorledes, man har vret hos alle Blad-Udgivere for at bede Dem ikke at tale om den hele Sag endnu fr der kommer Brev fra een af Consulerne. Det har forstemt meget den collinske Familie. Jeg har sagt op hos min Vertinde, hun blev fortvivlet derover, vilde Alt hvad jeg forlangte, men man har ikke passet mig godt, jeg fltter til 1ste December og faaer to Vrelser i Hotel du Nord, et til Gaarden og eet til Gaden lige ud for Theatret, nrmere kan jeg da ikke komme det. Directionen har sendt min Bearbeidelse af "en deland" til Heiberg for at hre hans Mening, han ynder just ikke Stykket, men erklrer at min Bearbeidelse staaer hit over Originalen og raader til at det maa srdeles godt udstyres; dette siger Directionen Theatret ei har Raad til, det vil koste dem 1500 Rdlr og altsaa en deland bliver forkastet185 . Af Mulatten har jeg frste Act og 3 Scener af anden. Det gaaer langsomt seer De, men rsted, siger om frste Act at jeg maatte gjerne have vret 3 Aar om den. Der er aldeles ingen Theater Stads, det er kun menneskelige Flelser, mit "onde Blod" og mit "dlere jeg", som jeg lrer at prsentere sig i smidige Vers, det Stykke vil bestemme om jeg skal arbeide for Scenen eller kun som Romandigter. Jeg har forkastet frste Act flere Gange, frst nu har den vundet Naade, et Digt deri: Negerkongens Datter, hrer vist mellem mine bedste Digte. I det jeg nvner disse maa jeg da sige Dem at min Vise til Thorvaldsen har [hos] Alle her vundet et forunderligt udeelt Bifald, meer end noget andet Digt af mig, meer selv, end "det dende Barn". "Tante Anna" taler man meget godt om. Professor Sibbern var srdeles begjrlig efter at vide Forfatteren, og henvendte sig til mig, men jeg svarede at jeg ingen Ret havde til at nvne ham; Fru Lesse, som jeg fortalte det, forsikkrede at De intet havde derimod og at hun sagde det til Enhver. Deres Tante har altsaa opgivet at skrive mig til ! Dronningens Geburtsdag skrev De til mig, her i Byen springe Guldbler, De lod smaa Galbler springe i Blkket, men det gjr ikke noget, De havde jo ladet dem forgylde, med ssterlig Hengivenhed. Nu lev vel, gld mig ret snart med Brev, jeg stter Priis derpaa, og betaler strax med et halvt saa underholdende Epistel. Broderen

Hils Deres kjre Forldre og Sstrene.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus