673. Fra Henriette Collin.
Aalsgaard 9de Aug [1870]
Kjere Andersen Af Deres Brev maatte jeg antage at De troer at have skrevet sidst til mig, men det er ikke Tilfældet, det vil sige jeg har intet Brev modtaget før Deres sidste fra 8de August'ndash;Tak fordi De skrev; Jeg har ofte tænkt paa hvordan De maatte være tilmode i disse strænge Tider, det er deiligt at være i sit Hjem og mellem sine Egne medens hele Jorden synes at ryste under Fødderne af os.–Det er dog det gyseligste af Alt naar de store Riger sender Kjernen af deres Befolkning imod hinanden til gjensidig Lemlæstelse, og vinder Preusen saa bliver jo hele Europa en uhyre Armee'ndash;og hvad blive vi Stakler ?–Jeg kan ikke see Andet i Frankrig end det Redskab som skal bruges som Tugtemester for Preusens Overmod og Vold og derpaa haaber jeg; skeer det ikke som vi ville, ja saa er det jo en Gentagelse af Alt hvad vi hver Time af vort Liv see og erfare at den Stærkeste regerer medens Løgn og Uret trives.
I Middags kom her et Rygte til Hellebæk om de Franskes Seier paa hele Linien, Rygtet syntes at komme fra gode og rene Kilder saa at Tilstanden brude var i høieste Grad febril og den ene efter den Anden styrtede afsted til Helsingør for at søge nærmere Oplysninger'ndash;Da Posten ankom viste det Hele sig som Intet og her sidde vi nu tamme og slappe efter den Spænding og det skuffede Haab'ndash;–De vil vist snarest faa Besøg af Jonas og han vil kunne sige Dem om os Alle at vi have det ved det Gamle; hvad Deres Udtryk om at vore Herre »Slide som Trælle« angaaer, saa passer det kun paa Jonas og selv der halter det Noget fordi Trællen slider fordi han skal slide Jonas fordi han vil'ndash;Theodor gjør aldeles Intet og Edvard kun hvad der morer ham.!
Onsdag.
Jeg kan begribe at De er glad ved at være hjemme i dette Øieblik, man kan i saadanneTider kun leve der hvor man har Forstaaelse i sine vexlende tilstande, Nu kom Aviserne og jeg synes at det seer saa sort ud i den franske Stemning »Tilstanden er kritisk men ikke fortvivlet« saaledes lyder Telegrammet fra Paris'ndash;Gud hjelpe os Alle i vore Bekymringer, Enhver har jo sine'ndash;de Verden see og dele, og de som vi bære Ene.
Lev vel
Deres
Jette C.
