The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. oktober 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 27de October 1838.

Jeg vil idag begynde et Brev endskjnt det vel neppe kommer bort fr Onsdag Morgen; det var saa smukt af Dem saa hurtigt at besvare mine sidste Linier, at det gjerne kunde have fortjent jeblikkelig Gjengjld; men hvad skal jeg egentlig skrive om der kan have nogen srdeles Interesse for Dem? Det bevgelige Hovedstadsliv, tusinde Ting kan give Dem Stof til skriftlig Meddelelse, medens mit stille Liv frembyder saa aldeles intet der er vrd at optegne, jeg vil som De bad mig skrive alt hvad der falder mig ind og De vil jo nok tage tiltakke! Det undrer mig at De frst Mandag Aften i Skumringen faaer mine Breve, jeg tnkte mig at de kom ved Middagstid; en halv Time efter Postens Ankomst har jeg Deres det er dog een god Ting der er ved en mindre By ! Mandagaften vare Deres sidste Linier skrevne, hvor er det muligt? Naar De frst samme Aften paa den beskrevne originale Maade der ret har moret mig, modtog min Pakke, og derefter gik paa Comedie med den hvorfra man jo frst kommer seent, det begriber jeg ikke? Datoer ere det eneste af al Chronologie jeg har Interesse for, derfor vil jeg altid gjerne vre paa det Rene med dem. Det har forniet mig meget at alt er jevnet med Wulffs, thi jeg forudstter at den Haardhed fra Deres Side som De omtaler nu ogsaa har tabt sig, De siger i den Anledning "de jeg elsker maae forstaae og kjende mig!" Det er en Fordring vi Alle gjre, og blive dog saa ofte misforstaaede, jeg troer, fordi vi naar vi ret fle os tiltrukne af et andet Vsen saa let gjre dets Indre til vort eget Speilbillede uden at lgge Mrke til at det maaskee seer saa ganske anderledes ud. Dette andet Vsen laaner os igjen Trk af sit Jeg eller Phantasie og Venskab forskjnner begge Billeder i den Grad at vi kun see Virkeligheden igjennem et forskjnnende Sler; gaaer det nu pludseligt tilside, saa vide vi ikke hvordan vi ere farne, og var da ikke den gjensidige Godhed den Tillid der aldrig burde strande, ja da saae det galt ud med os Mennesker ! Da jeg lagde Papiret tilrette for at tilskrive Dem, foresatte jeg mig at det skulde blive et stivt og fornemt Brev, jeg var lidt stdt paa Dem for en Ting som De siden skal faae at vide, men da jeg vilde hente Skrivertjet kom jeg forbi Deres Portrait, som jeg (af en Hndelse) kom til at kaste jnene paa, det saae uagtet det geniale Udtryk saa godt og rligt ud, og jnene saae saa melancolske paa mig som om de vilde sige: "Har jeg fortjent det af Dig !" at jeg foresatte mig, at skrive saa aabent og venligt som altid. Efter denne Indledning kan De nok ikke begribe hvilken en Majestetsforbrydelse De har gjort Dem skyldig i - Ja vidste Sstrene at jeg skriver noget derom saa gik det mig ikke godt, jeg skulde maaskee ogsaa vre saa stolt ikke at gjre det; men Siig mig, hvorfor har De under Janes Ophold i Kjbh. slet ikke besgt hende, De, der dog vist daglig kommer paa stergade - Ere de fyenske Venner bleven Dem saa aldeles ligegyldige at de ikke engang ere en Visit vrd. "Jeg traf H. C. Andersen daglig hos Henriette Andersen", har Thomsen sagt til Caroline, og han havde ikke en halv Time tilovers for Jane tnkte jeg, Betty S?s Ord da hun frste Gang besgte Kjbenhavn! "De fyenske Bekjendteres Addresser ere Andersen for smaae i Hovedstaden , de blive borte for ham, og han finder dem frst igjen paa fyensk Grund," faldt mig med Bitterhed i Tankerne; men jeg har forjaget denne Bitterhed, jeg troer paa Dem, og endskjndt der er adskilligt jeg ikke forstaaer hos Dem, skal det dog ikke rokke min Tillid! Den Aften jeg modtog Deres sidste Brev var Schleppegrell just hos os jeg kunde da i Brevet vise hende den Hilsen De havde sendt, den blev modtaget med megen Glde; men hendes Nrvrelse forhindrede mig i at afskrive den Notits om Festen i Studenterforeningen og jeg kunde jo dog ikke sende Thomsen Brevet ind, jeg tog derfor mod Faders Tilbud at skrive den smukke raske Sang af som vi alle syntes saa godt om for at han idetmindste kunde faae den inden Avisen blev sluttet, den har her ligesom i Kjbenhavn hos de Fleste gjort srdeles Lykke!

Det maae have vret en smuk livlig Fest i Studenterforeningen De blev der dog til Bordet? Siig mig var De med at flge Thorvaldsen hjem? Deres Eventyr har jeg faaet for lngere Tid siden, de ere nydelige , den standhaftige Tinsoldat gjr jeg mindst af endskjnt der ere flere Vittigheder i, det forekommer mig, ja, nu leer De vist af mig, som om Forfatteren medens han skrev den maae have vret ganske grusom indtaget af Jfr Grann175! De vilde Svaner har alt hvad man kan forlange af et Eventyr, og desuden den yndige poetiske Indledning, der er noget saa rrende ved Ssterens urokkelige Hengivenhed for Brdrene isr behager det mig srdeles at den yngste og kjreste Broder beholdt Svanevingen. Den lille Gaaseurt er og bliver dog blandt alle min Yndling, den synes Fader ogsaa bedst om! Naar De igjen tager fat paa Deres Roman da fortl mig lidt om den; det morer mig saa meget, vil De ikke nok? Jeg har ikke vret i noget fremmet Huus her i Byen siden min Tante Anna kom ud, Faders Sygelighed forknytter mig saa meget at jeg ikke er i Humeur dertil, min egen Svaghed og senere mit Ophold paa Landet har desuden gjort, at der har opdynget sig saa meget Haandarbeide for mig, saa jeg maae vre saa flittig fra Morgen til Aften at jeg ikke engang har Tid til at lse lidt, naar jeg nu bliver frdig dermed vil jeg ogsaa dovne af Hjertens Lyst. Hvad jeg har hrt om min lille Bog er kun paa anden og tredie Haand, det har vret fordeelagtigt, da naturligviis Ingen skjtter om at sige mig det Modsatte. Nogle faae Dage efter at den var kommen til Byen havde Milo udsolgt alle Exemplarer hvilket jo vistnok ikke er Bogens Fortjeneste, man har formodentlig gjttet Forfatterinden, og deels af Nysgjerrighed, maaskee ogsaa som jeg haaber af lidt Godhed for hende og Familie kjbt den. I Lrdags da jeg havde skrevet nogle faae Linier paa dette Brev kom Deligencen, kort derefter Postbudet med et stort Brev med Udskrift til mig, Haanden udenpaa var fordreiet, jeg aabnede det hurtigt og det indeholdt en Recension over: "Tante Anna" paa 21 skrevne Sider, den var skreven i en livlig Herre Stiil, adskilligt i min Bog var og som jeg troer med Rette dadlet; men i det Hele var den ret godt behandlet, dog ikke saa godt som jeg selv, saaledes siger Resencenten blandt andet: "De er alt for god, De har lagt saa meget Adelsind og mild Venlighed i alle Deres Personer, at De derved har givet et behageligt Billede af Dem selv; men herved har De overskredet Tilladelighedens Grndse. En Forfatterinde har Lov til at lgge sin Individualitet ind i een af de handlende Personer; men damit Basta !" Denne Bemrkning gav mig virkelig en ydmygende Flelse, thi jeg fler godt at jeg ofte ikke er nr saa god som den Sletteste af mine Personer. Han mener videre at min Bog lige saa godt kunde hedde: Maleren som Tante A? da denne jo nsten er behandlet med strre Forkjrlighed end Hovedpersonen, hvad der giver det Hele et lidt comisk Anstrg er at han bestandig tiltaler mig: "min Naadige!" og underskriver sig, Deres underdanige Kritikus "At De er en Ungme mrker man strax!" siger han i Begyndelsen. At Pakken ikke er kommet fra Hovedstaden er jeg overbeviist om hvem skulde vel der gjre sig den Uleilighed saaledes at gjennemgaae et saa ubetydeligt Aandsprodukt, jeg har gjttet frem og tilbage og troer endelig med temmelig Vished at have udfunden Forfatteren. Jeg kunde indbilde min kjre Broder Andersen at det er en hemmelig Tilbeder; men da jeg frygter at det ikke vilde finde Tiltro hos ham at hans gamle Sster skulde vre saa farlig, saa maae jeg tilstaae at Heftet er skrevet af en aldrende Mand sandsynligviis af Biskop Faber ! At De ikke har faaet Brev fra Tante A? maae De for Strstedelen skylde paa den Uro Procurator Fichs srgelige Endeligt176 har sat hende i, han var hendes Consulent, ogsaa Elines177 Formynder, hvor det er srgeligt og uhyggeligt at tnke sig, at hans Forlovedes Pleiemoder gjorde stort Selskab i Kjbenhavn for at hjtideligholde Forlovelsen, at Bruden var lystig og fornjet, medens Brudgommen laae i sin kolde, vaade, selvvalgte Grav Aaen. Han efterlader sig en ikke ubetydelig Formue, alle hans Ting er i den ypperligste Orden, man siger, man siger at han har druknet sig i et Slags Delirium; men i et Brev til Magistraten, som laae efter ham og som indeholdt flere med Rolighed affattede Bestemmelser, stod mod Slutningen: "Gud hjelpe mig og dem jeg bedrver, hvor er det dog muligt at noget Menneske kan gjre sine Efterladte saa grusom ulykkelige !" Med Jane fik jeg to nydelige Breve fra Kjbh. et heelt lille Hefte fra min kre Fr Less som det vist ret har angrebet hendes smukke jne at skrive, og et fra min Barndomsveninde Hanne Selmer178 , begge indeholde en Indbydelse til at besge dem i Kjbh. Hanne skriver: "Du skal faae et net lille Vrelse, min Logeplads paa Comedien, og jeg skal gjre det saa hyggeligt for Dig som det staaer i min Magt !" Det er sandt gode Ada dette Brev var skrevet, havde hun ikke faaet min Bog, hun omtaler den idetmindste slet ikke, jeg frygter derfor at jeg har opgivet Dem en utydelig Adresse, dog maaskee den nu er i hendes Hnder. Seer De hvis jeg til Foraaret kom til Kjbenhavn, som jeg rigtignok slet ikke troen da jeg jo som oftest paa den Tid fler mig meget svag , og jo desuden ikke kan beqvemme mig til at tage over Bltet fr Fader er fuldkommen rask saa har jeg skrevet til Hanne at jeg kom til hende, thi endskjndt mit Hjerte jo rigtignok trkker mig mere til Fr Lsse, saa troer jeg dog at det vilde vre forbunden med Opofrelse fra hendes Side, da hun jo boer mere indskrnket. Vil de forelbig takke hende for hendes venlige Brev, som jeg skal besvare med en Bekjendt af mig der i nste Maaned reiser til Kjbh. De maae ikke glemme det gode A? Siig mig hvis jeg nu virkelig til Foraaret kom til Kjbh. vilde De da heller ikke imellem besge mig? Har De endnu intet hrt fra Fr Brmer? Hun tr vist ikke skrive for sin Professor, "Gudskeelov at jeg ingen Professor har!" vilde jeg sige hvis det passede sig. Strstedelen af disse Linier har jeg skreven Mandag Aften medens De formodentlig var i Skuespilhuset, hvor vist den ene af de omtalte Sange til Dronningen er bleven afsungen, jeg maae see at faae fat paa de kjbenhavnske Blade. Hvordan gaaer det med Tandpinen? Det urolige Veir vi have havt, har vel neppe vret den god. Tag nu tiltakke med dette uforskammede Jaskeri af et Brev, det indeholder dog ret mange og venlige Hilsner fra de fyenske Venner, de bedste fra

Deres Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost