The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. juli 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Kjbenhavn Hotel d'Angleterre den 4. Juli 1870.

Kjre, velsignede Fru Grevinde!

Tak og atter Tak for de deilige Dage Deres Naade og Deres forundte mig paa det lykkelige Holsteinborg. Ja, der kunde sagtens Lykke-Peer trives, han voxede frem der meget mere i faae Dage, end han vistnok nu vil voxe i Uger. Bring alle Brnene min hjertelige Hilsen, ligesom ogsaa Baronesse Giildenkrone, Frken Zeuthen og Bellegarde (ja jeg veed ikke endnu ikke ret Navnet). Jeg har allerede i Dag til morgen vret hos Hr Greven, der, som altid, var god og elskvrdig. Jeg naaede netop Sor Station iaftes to Minutter fr Toget korn, men saaledes tidsnok, til at komme med; en lille Forskrkkelse havde jeg forud, Kudsken har vist fortalt Deres Naade det. Den ene Hest snublede og kom ned i Grften, den anden vilde ovenpaa og Vognen havde samme Tendens. Jeg havde netop lukket den til da det begyndte at blive koldt; i min Befippelse havde jeg svrt ved at faae Glasset op, og det var mig umueligt at knappe Lderet fra, Kudsken maatte holde paa den Hest som endnu stod oppe og jeg voltigerede ud over mit Indelukke. Deres Naade skulde have seet min Ubehndighed da jeg skulde lsne Skaglerne for den ene Hest, som Kudsken ikke kunde slippe, jeg vidste aldeles ikke Beskeed, men kom dog tilsidst ud af det, saa lb jeg efter en Mand som hjalp os; og to Mllersvende som vist fra Mllen havde seet Begivenheden rakte os Haand. Kudsken var aldeles uskyldig og jeg tr kjre med ham til Verdens Ende. Han fortjener al Roes, det gjorte mig kun ondt, jeg syntes han var lidt kjed over det ringe Uheld. Imorges stod allerede i Avisen at jeg havde vret i Fare, hvor det var hurtigt meddeelt. Jeg sagde paa Stationen at det lille Uheld var mdt og strax er det gaaet med det som med Hnsefjeren260. Imidlertid tr jeg ikke skjule at jeg var blevet forskrkket, isr dirrede det i mig da jeg lste Skaglerne i det jeg frygtede at Hesten skulde sparke bag ud og knuse min Pande. Saa liavde det vret forbi med Lykke-Peer. I Dag kun disse faae Ord, men jeg kunde ikke udstte det med at skrive. Ogsaa Husets Folk min venlige Hilsen.

Deres Naades taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus