The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. juni 1870
Fra: Martin Henriques   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 29 Juni 1870

Kjre Ven!

Jeg skylder Dem Svar paa 2de Breve, det sidste fra Holsteinborg, og er Grunden til min Taushed en saare strk Forkjlelse med Hoste, Hovedpine og tildeels stiv Hals? at denne Grund vel kan stemme med Deres [overstr: Antagelse] Formodning om, at Sygdom var Grund til Tausheden. Min Kone er ingen god Correspondent, hendes Befindende har varieret meget. Dog haaber jeg, at Forkjlelsen snart er borte, og skal Noget hjlpe, saa er det Glden over atter at see Dem og have Dem boende hos os. Forestil Dem et Tableau vivant: Scenen: Haven i Petershi i Solskin prydet af deilige Rosentrer. Hele Famlien Henriques med Tjenerskab opstillet 22 Arme udstrakte for at byde Dem Velkommen, 11 Hjerter bankende af Glde over Deres Ankomst, Kjresten jublende, saa seer De et Svar paa Deres Sprgsmaal om De kan komme til os og boe hos os. For at tale et Sprog som De bedre kan forstaae, saa bad min Kone mig om at skrive til Dem, at De var hjerteligen velkommen naarsomhelst De kom, at Vrelset er iorden, og at De kan blive hos os, saalnge som Opholdet behager Dem. Den samme Besked har jeg at melde Dem fra mig selv. Nu kommer det an paa hvorledes Petershis Jydepotter ville smage Dem efter Holsteinborgs Kjdgryder, dog een Ting kan De vre overbeviist om, det er at Hjertelaget er det Samme, og at vort nske er at gjre Dem Opholdet hos os saa behageligt som muligt.

Lille Marie beder 1000 Gange hilse, hun faldt i Sndags, hendes Fdseldag, og forslog sig slemt, lige ved iet vor Herre holdt sin Haand over hende, elles havde hun let mistet, sit ie dog er det bedre nu. Vor Tyv var forleden hos os med et Par Betjente for at vise hvorledes han havde baaret sig ad. De toge hjem med Jernbanen, paa Veien mellem Charlottenlund og Hellerup medens Toget var i strkeste Fart, sprang Fyren ud af Vognen (en aaben Vogn) med Betjenten var rask og sprang ligeledes ud og fik fat i ham i en Rugmark. Fra Magnus og Prices kan jeg hilse. Hedt seer jeg aldrig. Mine Brn og min Kone takker for Hilsenen og glde sig meget til at see Dem herude paa Landet. Bring endelig Varme med Dem, et varmt Hjerte har De jo, men vi trnge til Varmen i Veiret, elles faae De ingen Jordbr, der smage lige ned i maven. Lev nu vel til vi sees igjen.

Deres hengivne Martin R Henriques

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 91, 532-34)