The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

668. Til Henriette Collin.

Basns ved Skjelskjr den 24 Juni 1870.

Kjre Fru Collin !

Det er lnge siden jeg hrte fra Dem, jeg maa nok skrive igjen, saa ryster jeg vel et beskrevet Blad af Hjertetret; Vinden vil725 bre det over Skjelskjr til Holsteinborg. Der er jeg, om Gud vil, paa Sndag Formiddag ved Frokosttid; kun een Uge bliver jeg paa den gamle Gaard hos de kjre Mennesker; det er den kjedsommelige Huusleilighed som kalder mig til Byen. Den gode Edgar Collin vil at jeg skal slaae til paa hans Anbefaling, men jeg maa dog selv see Vrelserne. Jeg har lovet at vre i Kjbenhavn, senest den 3 Juli, og saa maa jeg derind, uagtet jeg ikke har nogen Besked fra den gode Ven om det er for seent eller ikke. Paa den Tid indtrffer ogsaa Melchiors, men i de frste 14 Dage faaer Fru Melchior saa travlt med at ordne og indrette sig i sit saagodtsom nye Hjem, at hun foreslaaer mig at jeg fra Holsteinborg frst tager til Frijsenborg og derfra til Kjbenhavn, thi ikke fr den 16 eller 20 Juli vil der vre i Orden paa Rolighed, saaledes kan jeg nu ikke indrette det; jeg maa snarest see Huer leiligheden eller jeg faaer den ikke, det smagte mig ikke ret Besget hos Frknerne Rausing (eller hvad de nu kaldes), jeg flte ikke Sympati; jeg kommer altsaa seent Sndag aften den 3 Juli og tager ind i Hotel d'Angleterre hvor jeg bliver indtil videre; maaskee tilbringer jeg senere nogle to Dage ude hos Henriques paa Strandveien, kommer en Dagstid til Hellebk og saa ere de 12 a 14 Dage fline hen, kun alt for snart. Da aabner sig Rolighed hvor jeg bliver til ind i August, (et Par Uger), saa frst tnker jeg paa Frijsenborg; vandt jeg i Lotteriet, men det gjr jeg nu ikke, saa fli jeg lidt syd paa, det jeg har Lyst og ikke Lyst til. Jeg er nu saa temmelig vel, den Helvedes Ild er slukket, i det mindste synligt, om den skulde blusse op igjen veed jo Ingen. Jeg har levet saare stille herude, Humeuret har vippet op og ned, med Grund og uden Grund, jeg har faaet lst en stor Deel, saaledes af Ewald, Goldschmidt og flere Forfattere, lst rsteds Breve, Talmud og slige mere belrende Skrifter; men jeg har afbetalt en stor Brevgjld, jeg har i disse 5 Uger skrevet hele 67 Breve, dette De her modtager er netop det 67de. Gjr De mig dette efter? Den som har vret meest trofast i at glde mig med Brev er Hr. Martin Henriques og efter ham hans Sster Fru Melchior. Lad mig nu snart hre fra Dem hvorledes De lever og hvorledes alle Deres befinde sig. Jeg haaber at Gjenboens Huus ikke kaster for kold Skygge ind i Deres Stuer og at Forholdet er blevet mildere. Familien derovre har jo rigtig nok taget al Udsigten bort for Dem, men De vil faae den i strre Pragt naar Kukkeren kukker nste Foraar. Jeg holder ivrigt ikke af at det nye Huus ligger saa eensomt, lige som jeg slet ikke holder af den tossede Baad, jeg skal aldrig stte min Fod i den, det lover jeg, gid Deres Mand og Jonas ville gre det samme naar det blser. Hornemanns ere nok nu flttede ud paa Landet til Dem?; Om Billes iaar boe i Hellebk eller paa Klampenborg har jeg ikke forstaaet. Orla Lehmann har De derude. Hils ham venligt fra mig ! som unge Mennesker mdtes vi i Glde og Forstaaen; i den senere Tid saae vi hinanden sjldnere og ere blevne halv fremmede for hinanden. Jeg begyndte igaar et Eventyr Tante Tandpinen siden forandrede jeg Overskriften til Tante Mikkes Tnder. Det druer sig om Tandpine og falske Tnder, jeg maa jo see at faae Noget ud af de Plager der paalgges mig. Imidlertid mrkede jeg, under Skrivningen, at det ikke var saa let at behandle den Historie vilde jeg blive inden for Grndsen af det Skjnne. Jeg har ogsaa begyndt paa Lykke Peer, men med ham er der heller ikke Lykke. Det synes som Basns Luft og Jordbund, der ellers var saa god for Eventyr, ikke har samme Egenskab i dette Foraar. Paa Holsteinborg vil det neppe blive bedre, der er i alle de Aaringer jeg kom der, kun skrevet: Klokkedybet, Gjemt er ikke glemt og Ven og Glen, den sidste sprang frem ved en Skaaltale jeg holdt ved Middagsbordet, da der vare komne Folk som skulde inddige Strmningerne. Paa Holsteinborg faaer jeg neppe nogen ny Digtning, men jeg faaer Brev fra Fru Collin, det er saa vist som om jeg allerede havde det. Hils Deres Husbond, jeg haaber han finder en smuk Indskrift at stte over Dren paa at Huus, hils Frken Louise at jeg altid srger over at jeg ikke kan lse nde ellers hist vurderede Haandskrift, hils Jonas at jeg med min daarlige Huukommelse begynder at glemme hvorledes hans Haandskrift seer ud, mon ikke Erindringen kunde opfriskes? Hils min Ven Theodor, jeg haaber at Vappe har det godt ! Siig mig dog om Hr og Fru Lund ere reiste ! Fra Scavenius sender mange venlige Hilsener til Fru Collin og nsker at bekjendtskabet maa fornyes.–Frken Brandes er indtruffet til Basns, hun er en prgtig ldre Pige. De ynder ikke hendes Bog; hun betog Dem ikke med Triumph, maaskee hun skriver en ny Bog der tager Dem med en Trumph !–dette er altid et Ordspil. Om hun imidlertid skriver veed jeg ikke, men eet veed jeg, jeg har skrevet paa Viften og da jeg nu om otte Dage er, vil Gud, i Byen, tager jeg den selv med og lgger for Deres Fdder, vil De saa lgge den i Hnderne paa Eierinden. Nu er De vel726 trt af dette Skriveri, tilgiv! jeg bliver ikke trt af at blive

Deres hengivne, taknemlige

H. C. Andersens

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter