The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

667. Til Henriette Collin.

Basns ved Skjelskr den 13 Juni 1870

Kjre Fru Collin !

Igaar overraskedes jeg med et lille Brev fra Theodor; i samme overraskedes jeg ogsaa ved flgende Meddelelse : Jette forandrer sig over at Alle have faaet Brev fra Dig kun ikke hun !–Det er mig meget smigrende at De savner Brev fra mig og nsker et saadant, og De veed at De har kun at tale, befale, og jeg kaster Alt tilside og rister Runer paa Papiret, derfor kommer denne Skrivelse i Dag. Dog tillader jeg mig at antyde at jeg blev lidt forundret over at De ikke har faaet Brev, thi det er ikke lnge siden at jeg skrev, jeg seer af mine Optegnelser at jeg senest sendte Dem et Brev den 9de Juni og sendte det til Aalsgaard, Hellebek ved Helsingr, er det ikke kommet til Dem, vil De da ryste Postmesteren saalnge til han giver Brevet fra sig ! Nu faaer jeg vel snart at vide om denne Skrivelse er naaet til Hellebk. Jeg bliver paa Basns til den 25 Juni, tager da over til Holsteinborg og venter at indtrffe i Kjbenhavn den 2den eller 3die Juli, da ere vistnok Melchiors indtrufne og jeg boer hos dem paa Rolighed. I August gaaer jeg til Frijsenborg ! det er Sommer-Planerne. Under Opholdet paa Rolighed kommer jeg en Dag ud til Hellebk. I det Brev jeg den 9de afsendte gav jeg Dem Svar angaaende min Huusleilighed for Vinteren og raadfrte mig med Dem angaaende Edgar Collins Forslag; herom maa De endeligt udtale Dem i al Fortrolighed. Jonas lnges jeg ogsaa efter at hre fra. Her er meget eensomt paa Basns, og Veiret srdeles koldt; man ynder aabne Vinduer og aabne Dre, det jeg ikke gjr, saa at jeg, som gigtsvag tidt, fler mig geneert og da jeg plages stadigt af den fordmte Helvedsild op under Armene, har jeg det ikke saa fornieligt. H.P.Holst seer jeg er paa en stor Reise; det gav et Std i mig da jeg lste der om, jeg fik et ieblik Udvee. Efterretningen om Charles Dickens Dd stemte mig veemodig; han er kommet mig engang saa hjerteligt imde, jeg har vret lykkelig i hans Skrifter, har levet glad med ham og nu sees vi aldrig mere paa denne Jord. Da jeg efter Besget hos ham forlod Engeland, kjrte han selv Vognen som frte mig til Maidstone, der omfavnede han mig, trykkede mig et Kys paa Kinden, loe og spgte: og nu: forbi! forbi! blive alle Historier! Hvorledes gaaer det med Deres ny Huus?, Groer det godt - Boe Billes i denne Sommer i Hellebk - Hils da fra mig. Ere endnu Fru og Frken Petersen derude, da udstre ogsaa for disse mine Hilsener og ikke mindre for den kjre Frken Louise. Jeg har til riverside Magazine begyndt at samle og stte i Stiil et Par afvore smukkeste Folkesagn, det er endnu det Enes[te] af literairt Udbytte under dette allerede 3 Uger lange Besg paa Basns; og dog er jeg altid ene, altid flittig, ganske anderledes end inde i Byen, men jeg faae[r] lst en heel Deel, det maa jo ogsaa gjres. Mit Brev i Dag er tomt og trt, men da vi leve i saa vaadt Veir, som dette yndige, for Frer og Regnorme velsignede Veirligt frembyder, er altid det Trre noget nyt, om724 just ikke i min Brevstiil. Hils Deres Mand hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Viften sender jeg ikke til Hellebk, men til Dronningens Tvergade.

Fru Scavenius beder mig at hilse !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost