Dato: 2. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

[på skrå over ventre hjørne: Til Hr Jonas Collin.

Basnæs ved Skjelskjør

den 2den juni 1870.

Kjære Ven!

Dit kjærkomne Brev var skrevet i stor Misstemning, den jeg saa godt forstaaer, da jeg nu tilfulde kjender dit ærlige Hjerte. Brevet har jeg brændt, det jeg ellers aldrig gjør, det er min Følelse imod at brænde til Aske skriftlige Minder fra kjære Venner. Gid jeg med et Par Ord kunde lyse lidt ind i det Humeur, dog det vil lysne naar Situationen lysner. Du forstaaer mig. Jeg takker for Hilsenerne, som Du vil gjengjælde. Dine Forældre er vel nu tagne til Hellebæk og Du er i din Virksomhed inde i Byen. jeg længes imellem efter Dig; Du er mig kjær som en Søn, eller rettere, hvad jeg hellere vil kalde Dig, en yngere Broder. Dagene herude / flyve hurtigt hen just ved deres Eensformighed; Otto Scavenius er inde i Kjøbenhavn og her paa Gaarden komme i denne Tid ikke Fremmede. Jeg tilbringer Formiddagen med at skrive Breve, og faaer saaledes en Deel af min store Brevgjæld afbetalt; efter Frokosten gaaer jeg i Haven eller Skoven, kommer saa hjem og læser til Spisetid, saa ryger jeg en halv Cigar og faaer sædvanligt nogen Udvee, i det jeg seer hen over Søen og tænker paa Lyspunkter i Reiselivet, men snart slukkes igjen disse, jeg føler den gamle Mand i Benene og skræmmes ved den trættende Jernbane Kjørsel; om Aftenen læser jeg høit en Times Tid og søger saa Kl 11 min Ro og Hvile i Sengen. Saaledes gaae Dagene, Vinden blæser kold, Regnen falder, det skal jeg være glad for, siger man da det er en Velsignelse for Jorden,/ og saae faaer jeg vel være glad. Melchiors ere nede i Ems, hvor de finde det meget koldt. Ved Overfarten til Marseille, gik Søen høit, Skibet slingrede saa Hr Melchior gled ned fra Sophaen hvor han om Natten sov og stødte da sit Skinnebeen, som er daarligt endnu, jeg vil imidlertid haabe at det ikke bliver lang varigt som mit Been-Stød blev. I juli komme Melchiors til Kjøbenhavn og jeg er da indbudt til Rolighed; jeg opgiver derfor at reise dem i møde, jeg kunde jo nok have Lyst til at forfriskes lidt ude, men det er en urimelig Udgift og jeg bekjæmper min Lyst. Vil Du hilse dine Forældre! jeg vil haabe at de føle sig tilfredse i Hellebæk og at din Søster ikke fryse altfor meget deroppe nærmere Nordpolen. Jeg har fra din Moder modtaget Viften,/ jeg skal gjerne skrive Vers paa den, men veed ikke hvem den tilhører, i hendes Brev staaer "Hechster" troer jeg, det er mig ikke mueligt at erindre at jeg efter min Hjemkomst har talt med den unge Frøken, end mindre lovet hende Vifte vers, men det maa nu din Moder vide og hun siger vistnok - "men søde Andersen, kan De dog ikke huske o s v!"

Ja, naar hun befaler, husker jeg! Viften skal blive udødelig, saalænge den holder! hils Theodor, jeg gad vide hvorledes han nu lever efter at den danske Scene har lukket sine Porte og Landet med Vandet vinker ham og hans fiirbenede Svende! Naar Du en Dag er i Stemning da glæd mig med Brev, der kan sige at Du seer og kan see Verden gjennem det røde Glas og ikke gjennem det sorte./p>

Din trofaste

H.C. Andersen

E.S.

Skriv mig op din Tittel!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 122-25)