The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

[p skr over ventre hjrne: Til Hr Jonas Collin.

Basns ved Skjelskjr

den 2den juni 1870.

Kjre Ven!

Dit kjrkomne Brev var skrevet i stor Misstemning, den jeg saa godt forstaaer, da jeg nu tilfulde kjender dit rlige Hjerte. Brevet har jeg brndt, det jeg ellers aldrig gjr, det er min Flelse imod at brnde til Aske skriftlige Minder fra kjre Venner. Gid jeg med et Par Ord kunde lyse lidt ind i det Humeur, dog det vil lysne naar Situationen lysner. Du forstaaer mig. Jeg takker for Hilsenerne, som Du vil gjengjlde. Dine Forldre er vel nu tagne til Hellebk og Du er i din Virksomhed inde i Byen. jeg lnges imellem efter Dig; Du er mig kjr som en Sn, eller rettere, hvad jeg hellere vil kalde Dig, en yngere Broder. Dagene herude / flyve hurtigt hen just ved deres Eensformighed; Otto Scavenius er inde i Kjbenhavn og her paa Gaarden komme i denne Tid ikke Fremmede. Jeg tilbringer Formiddagen med at skrive Breve, og faaer saaledes en Deel af min store Brevgjld afbetalt; efter Frokosten gaaer jeg i Haven eller Skoven, kommer saa hjem og lser til Spisetid, saa ryger jeg en halv Cigar og faaer sdvanligt nogen Udvee, i det jeg seer hen over Sen og tnker paa Lyspunkter i Reiselivet, men snart slukkes igjen disse, jeg fler den gamle Mand i Benene og skrmmes ved den trttende Jernbane Kjrsel; om Aftenen lser jeg hit en Times Tid og sger saa Kl 11 min Ro og Hvile i Sengen. Saaledes gaae Dagene, Vinden blser kold, Regnen falder, det skal jeg vre glad for, siger man da det er en Velsignelse for Jorden,/ og saae faaer jeg vel vre glad. Melchiors ere nede i Ems, hvor de finde det meget koldt. Ved Overfarten til Marseille, gik Sen hit, Skibet slingrede saa Hr Melchior gled ned fra Sophaen hvor han om Natten sov og stdte da sit Skinnebeen, som er daarligt endnu, jeg vil imidlertid haabe at det ikke bliver lang varigt som mit Been-Std blev. I juli komme Melchiors til Kjbenhavn og jeg er da indbudt til Rolighed; jeg opgiver derfor at reise dem i mde, jeg kunde jo nok have Lyst til at forfriskes lidt ude, men det er en urimelig Udgift og jeg bekjmper min Lyst. Vil Du hilse dine Forldre! jeg vil haabe at de fle sig tilfredse i Hellebk og at din Sster ikke fryse altfor meget deroppe nrmere Nordpolen. Jeg har fra din Moder modtaget Viften,/ jeg skal gjerne skrive Vers paa den, men veed ikke hvem den tilhrer, i hendes Brev staaer "Hechster" troer jeg, det er mig ikke mueligt at erindre at jeg efter min Hjemkomst har talt med den unge Frken, end mindre lovet hende Vifte vers, men det maa nu din Moder vide og hun siger vistnok - "men sde Andersen, kan De dog ikke huske o s v!"

Ja, naar hun befaler, husker jeg! Viften skal blive uddelig, saalnge den holder! hils Theodor, jeg gad vide hvorledes han nu lever efter at den danske Scene har lukket sine Porte og Landet med Vandet vinker ham og hans fiirbenede Svende! Naar Du en Dag er i Stemning da gld mig med Brev, der kan sige at Du seer og kan see Verden gjennem det rde Glas og ikke gjennem det sorte./p>

Din trofaste

H.C. Andersen

E.S.

Skriv mig op din Tittel!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 122-25)