663. Fra Henriette Collin.
Søndag 22 Mai [1870]
Kjere Andersen
Kan De huske at De gjennem mig tilbød den lille Frøken Vilhelmine Hecksher den store Glæde at De vilde skrive paa en Vifte for hende – Her er den og naar De engang imellem er oplagt saa tag den frem. – Jeg haaber at De ikke bliver vred fordi jeg sender den efter Dem – Med Undtagelse af den Omstændighed at vi ere Ministerløse – er Alt som det var da De reiste – Sommer Uroen i Skikkelse af Taarnhøie Omnibusser med Flyttelæs der næsten forsvinde i Skyerne, bevæge sig langsomt giennem Gaderne ud ad Strandveien[;] paa Toppen staar altid en Kurv med rystende Planter som med deres Herskab skal nyde Landlivets Fryd og Hestene see ud som smaa Hunde i Forhold til den Kolos der følger efter dem.
Paa Lørdag er det vort Haab og Ønske at flytte ud – gid den Akt var vel overstaaet, jeg føler mig hvert Aar mindre skikket til dette besværlige Foretagende, men det bliver maaskee bedre naar vi komme i vort eget Huus–om det virkelig skeer ! – og faar det nogenlunde forsynet – –
Hvis De for Alvor tænker paa nogle dages Ophold i Hellebæk–som bestemt vilde behage Dem naar Veiret var godt–saa lad mig det vide lidt betids saa skal jeg gjøre hvad jeg formaar for Deres Velbefindende der og hvis Kroen, som er meget lille, ikke er at faae, saa er der maaskee privat logis som723 De nok kunde finde Dem i, naar De vil lade være at tænke for meget paa Rolighed og Fru Melchior !–
God Nat kjere Andersen
Med mange Hilsner
Deres Jette C.
