The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. april 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 16 April 1870.

Kjre Fru Melchior! Det er ikke mange Dage siden jeg sendte Brev til Deres Mand, det maa nu vre naaet Algier, men i Dag fler jeg Trang til at skrive igen, skrive til Dem, uagtet jeg intet Nyt veed, ikke engang kan mlde at Vaaren er kommet. Vel er Isen drevet bort og Sneen smltet, men det fryser jvnligt om Natten, Vinden blser kold og knugende, Trerne staae bladlse, ikke en Knop er at see, og med Skovbunden er det ligesaa fattigt. Det er en lang Vinter, doppelt lang for mig, der troede at overflyve den, Vinteren har jeg fornummet fra October til nu midt i April og den vil holde ud flere Uger endnu. Jeg begynder at lnges efter - ikke at reise, men at fornemme de varme Solstraaler, see igjen de grnne Spirer, vre i det Frie; men man kan de mange Gange fr den Tid kommer og Dd og "Gammelhed" tnker man paa naar man ideligt fler Tryk af Legemet; denne Gang er det jo rigtignok et fremmet Legeme, kunstige Tnder, der generer mig, men det er en vedvarende Tortur, paa femte Uge lider jeg endnu, man lider som Barn, naar man faaer Tnderne, man lider som Gammel, naar de gaae og man ikke vil vise sin Mangel for Verden. - Meget fortryder jeg at jeg ikke tog Bestemmelse til at gaae over Middelhavet og blevet i Algier til disse Dage og da frst, maaskee i Selskab med Deres Mand, i Mai at reise hjem til Danmark,men jeg tog Bestemmelse mod Nord og ikke mod Syd. Hyggeligt og godt har jeg det vel i Kjbenhavn, det maa jeg takke Deres Mand og Dem for, men her er tidt noget underligt trist, naar jeg om Aftenen, som altid, sidder ene i Deres Vrelser, Alt staaer der som i de tidligere Dage, selv Blomsterne prange friske og duftende, Portrtterne see med milde stumme Ansigter ned paa mig, men det "Egentlige" i Huset ,"Livet" er borte. Jeg savner Dem, Deres Mand og Dttrene; i hvor godt jeg har det, her er dog ikke "Huset paa Hibroplads."Jeg kan ret fle og forstaae hvor endnu mere tomt og eensomt det maa have vret for Deres Mand, de Maaneder han levede alene her, medens De og Dttrene sad i Africa. Naar De faaer dette Brev har De vel af Aviserne seet at Salget af de vestindiske er ikke vil finde Sted. Kongressen har aldeles forbigaaet Sprgsmaalet om Kjbet. Forleden var jeg til Middag hos Geheimeraad Fenger, det var nok en Middag til re for Dr Meyer og hans Frue (forrige Fru Emmerson), han kom, men ikke hun, idet hun ligger af Meslinger . Disse grasserer en Deel. Et nyt Stykke: "et rigt Parti", er antaget ved det kongelige Theater; som Forfatter nvnes Fru Magdalene Thoresen. Den forrige Skuespiller Eduard Hansen anlgger et nyt Theater paa Nrrebro, der skal gives Vaudeviller og Farcer. Man siger at Skuespiller Madsen med sin Frue (forrige Fru Recke) gaae til Casino-Theatret. Breve fra og til H. C. rsted ere udkomne og intereserer meget. I Sndags blev den yngste Frken Puggaard konfirmeret, man siger at imorgen (Sndag) skal hendes Forlovelse med Brchner (?) offentligtgjres, om det er sandt veed jeg ikke. Jonas Collin har udgivet sin Priisafhandling: "Danmarks Frer og Tudser" som ikke fandt Paaskjnnelse hos Steenstrup, denne faaer nu i det Trykte flere Sidehug; der er i det Hele et stort Rre hos Naturvidenskabens Dyrkere; Bladene svulme med Kampraab, for ieblikket er det Bergse der hugger til Steenstrup som forsvares af Hr Wall, Forfatteren til de morsomme Parodier paa Grundtvigs Versemaade. - Udstillingen besger jeg jvnligt; her ere smukke Ting, srligt maa fremhves de to af Bloch,"den forstyrrede Svn" og "Munken". De kjender vel det sidstnvnte, det frste er en Scene foran en Seng hvor den opvaagnende reiser sig rgerlig idet en And ved sit Skraal har vakt ham, Anden er imidlertid i sin lovlige Ret, thi den klemmes om Benet af en stor Hummer der er faldet ud af Kurven hvor de gloende gabende Fiske ligge. Fru Jerichau, der forresten har stor Dygtighed synes mig uheldig med Portrttet af Dronningen af Grkenland, det seer ud som var det lavet af Rosenblade, dyppede i Fldeskum. Men Papiret slipper! hjertelige Hilsener til Deres Mand og Brn.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad