The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn, Hibroplads, 24 Marts 1870.

Kjre Fru Melchior! Mit forrige Brev, afsendt den 14de, vil jeg haabe er naaet til Dem, og hvad jeg endnu mere nsker at Deres Mand, i bedste Velbefindende, er indtruffet, ja er i Algier idet jeg her hjemme skriver dette. Vi have i Dag Solskinsveir og der er en Beaandelse af Foraaret i Luften, men Kanalen udenfor er belagt med Iis, der ligger Snee paa Slotspladsen, og nu de seneste Dage have vi gaaet og ltet i Sneen. Folk som mde mig, sige, med Beklagelse, "det er jo ret uheldigt at De skal finde saa slem Vintertid her i Hjemmet!" men jeg svarer: "her er ikke stort koldere end jeg har prvet det ude og her er jeg glad og har det deiligt". Hvor kan dog Stuen blive varm, her er hyggeligt og godt; det jeg srligt skylder Deres Mands venlige Opmrksomhed. Jeg fler mig saa srdeles glad og hjemlig i Deres Huus; Blomster har jeg faaet af Deres Hr. Svoger Moses Melchior og af Fru Hirschsprung. Jeg er daglig udbudt, har allerede paa min Maade, vret paa 2 store Baller, hos Ministeren Haffner og hos Grev Fritz Moltke-Bregentved, nste Onsdag er jeg hos Grev Frijs-Frijsenborg. Iforgaars var jeg hos Kronprindsen, der viiste mig flere smukke Sager, deilige Tr-Udskjringer; ja han boer nydeligt! Igaar spiiste jeg hos Kongen i Dag skal jeg til Taffels hos Enkedronningen og hver Dag fremdeles i de frste 8 Dage ventes jeg i stort Selskab. Hvad dog et Menneske kan holde ud! jeg fortller Alt dette for at De kan hre at jeg ogsaa, paa en Maade, ligesom De og Dttrene, er revet ind i Selskabslivet og at Alle herhjemme kappes om at vise mig Velvillie og Opmrksomhed. Jeg er dog et Lykkens Barn! kan det bare vare ved! jeg troer altid "nu er den Historie ude", og saa bringer nste Dag, nste Uge og Maaned altid noget nyt Godt og Velsignet. Maa jeg nu bare kunde bre de tunge Tider naar de komme. Min Foraarssang har tiltalt Dem, det har ret gldet mig; Professor Hartmann er meget opfyldt af den, han komponerer den for flere Stemmer og stort Orchester; den vil blive opfrt i Musikforeningen, dog neppe i dette Foraar. Jeg har skrevet en lille Historie: Livet er det deiligste Eventyr, det er skrevet ved Deres Bord, i Deres Stue, i det jeg ret flte det Livsens Solskin Vennerne forunde mig. Solen selv skinnede ude fra ind i Stuen og Deres og Deres Mands Billeder saae mildt ned til mig. Stundom, isr i Morgenstunden, besger Deres Svoger Hr Moses Melchior mig; jeg tilbragte forleden en livlig Middag hos ham og hans Sster, Moltke-Hvitfeldt var med. Thea besger mig jvnligt naar hun skal ind at spille, Emil og Carl have ogsaa gldet mig med et Par venlige "god Dag". Carl er blevet meget stor; De finder nsten en heel udviklet ung Mand i ham, naar De kommer hjem. "Dagbladet" seer De jo, De veed altsaa om de uhyggelige Scener i Folketinget, her er megen Tale om denne Sag, ligesom i Anledning af Bergses Angreb paa Etatsraad Steenstrup; dette stod i illustrerede Tidende og da Steenstrup svarede med Vrede og Foragt har Bergse, Punkt for Punkt gjennemgaaet sit Angreb, det er klart og roligt skrevet, jeg vil nske at Steenstrup maa kunde modbevise det. De vil i Berlings Tidende kunde flge den hele Sag. Det er et eget Trf, at de to Brdre Steenstrup saaledes samme Dag komme for Orde. Topse vilde nok reise med sin unge Kone, Gud veed nu om han kommer afsted fr hans Sag er drftet og sluttet. Det er hsligt med al den Strid, og vrst naar man gaaer over Skjnheds Linien. Det nye Stykke af Clara Andersen: "Hr Grns Fdselsdag" er smukt og underholdende, frste Akt kun falder lidt bred, og Stykkets Oplsning er ikke ganske behndig, ja lidt uskjn. Forleden jeg var i Rosenvnget gik jeg ind i Haven ved "Rolighed" og gldede mig ved at see den forvandlede Bygning, gid De og Deres ret fle Dem lykkelige der, som i den gamle; i Juli tnker jeg mig boe De der, i Juli haaber jeg at De seer mig under det gjstfrie Tag, til den Tid er min Opholds Plan saaledes lagt; jeg bliver som Deres Mand forunder mig til mod Udgangen af April, i Vrelserne paa Hibroplads, er til den Tid endnu Vinter og mine landboende Venner, Grev Holsteins eller Fru Scavenius endnu ikke flttede til deres Gaarde tager jeg hen i et Hotel, til jeg hen i Mai kan komme paa Landet og bliver da, riimeligviis paa Basns og Holsteinborg til Juli. Min Musa som ikke besgte mig paa Reisen er jo nu igjen hos mig og, som jeg ovenfor har sagt, har fortalt "Livet er det deiligste Eventyr", jeg tnker at i Skovmrke- og Jordbrtiden klinger andre glade Historier og Sange ud i Verden. Flyv nu ret glad og lykkelig med Deres Mand og Brn om i Afrikas Foraars Sol, viis ham al den Farvepragt og solbelyste Deilighed De der, nu som hjemme, veed. Det havde vret godt om jeg havde taget en rask Beslutning og draget over Havet derhen, men Havet saae i denne Vinter saa truende ud, det ligesom istemte en varslende Ddssang. Jeg havde ude altid en Flelse af at noget Ondt vilde hnde mig at jeg aldrig gjensaae Danmark; underligt nok, flere af mine Veninder her hjemme sige, at de havde en lignende Tanke og ere nu glade ved at jeg er her. De udstter det jo ikke lnge med at skrive? Jeg lnges efter Brev, men endnu mere efter Dem Alle. Hils Deres Mand, Frken Louise, Harriet og Anna.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad