The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn, Hibroplads, 14 Marts 1870.

Kjre Fru Melchior! Saameget har jeg at sige Dem, saameget at vre taknemlig for! ja, hvorledes skal jeg begynde. Jeg vil begynde med Begyndelsen, kntte Brevtraaden fat hvor den slap med forrige Brev som jeg den 25 Februar afsendte fra Brssel, og, det jeg seer af Deres Skrivelse, er naaet til Dem. Fra Brssel kom Collin og jeg til Cln, netop om Sndagen da Carnevalstiden begyndte, den varede i tre Dage og kulminerede om Mandagen. Det var srdeles morsomt! ja ligesaa livligt og broget som jeg har oplevet det i Rom. Nsten alle Byens Folk vare i Udkldning, de dandsede og jublede gjennem Gaderne. Festtoget var meget storartet og jeg var ude at see paa det i over to Timer. Fra Cln kom vi over Hanover til Hamborg, hvor jeg ingen besgte uden Deres Hr Broder Simon Henriques, ham saae jeg imidlertid ikke, men derimod hans Frue, de begge to, med Brnene, vilde den frstkommende Onsdag reise over Kjbenhavn til Gtheborg. Jeg var om Aftenen i Opera, kom seent hjem og frst til Ro efter Midnat, Morgenen derpaa stod jeg op Kl 4, da jeg med Collin vilde gaae gjennem Hertugdmmerne, trt kom vi ud paa Eftermiddagen til Fredericia, spiiste vor Middag og gik saa ud at see "Landsoldaten" og "Blows Monument"; det var vaadt og sneeslet, en strk Havgusse laae over det Hele, jeg kom aldeles hs og forkjlet hjem, drak noget varmt og krb iseng allerede halv ni, ogsaa Collin lagde sig. Vi sov; da bankede det paa Dren, Klokken kunde vre 10; ideligt bankede det, jeg foer op, aabnede Dren, der stod Vrten og meddeelte, at den borgerlige Sangforening var her for med Sang at byde mig velkommen, det var smukt og venligt af de gode Mennesker, men i frste ieblik blev jeg ganske fortvivlet, kunde ikke finde mine Klder, sprang om paa Gulvet, Collin gjr det ganske morsomt efter, og nu maatte jeg ned med glad Ansigt; Svnen sad mig i inene; der blev sjunget tre Sange, man siger at de vare af mig, jeg veed det ikke, saa svnig var jeg. Jeg udtalte min Tak, skyndte mig op og sov strax til den lyse Morgen. Det var Indtrdelsen i Hjemmet. I Odense blev jeg et heelt Dgn over, ind paa den flgende Morgen. Det var Onsdag jeg blev, men i det travle Reiseliv forvexlede baade Collin og jeg Dagene, vi troede det var Torsdag. Begge kom vi efter Middagsbordet hos Biskop Engelstoft til vort Vrelse, der laae et Telegram, det var fra Deres Mand, en hjertelig Hilsen og Meddelelse om at han reiste Fredag og Sprgsmaal om hvor vi kunde mdes. Jeg svarede strax, idet jeg vilde reise Dagen derpaa, "reiser imorgen Fredag

Klokken 10 fra Odense, Overfarten paa Beltet uvis, vi mdes i Nyborg eller Korser &" - "Hvorfor stter Du imorgen," sagde Collin, "naar der staaer Fredag er det jo tydeligt nok og eet Ord mindre." Jeg slettede imorgen ud og Telegrammet gik. Nste Formiddag vare vi i Nyborg og afventede paa Banegaarden Toget fra Kjbenhavn, men der var ingen Grosserer Melchior med. Ingen havde seet ham. Om Eftermiddagen tog jeg Vogn til Slipshavn og gik efter Klokken 6 over Beltet; frst henimod 8 naaede vi Korser, hvor jeg blev og var nede ved Aftentogets Ankomst, men Deres Mand var ikke med; jeg blev noget ngestelig frygtede at han eller Fru Johanne var blevet syg. Nste Morgen gik jeg med det tidlige Tog; ved Ringsted krydsede jeg det Tog som kom fra Kjbenhavn, jeg tnkte ikke at Deres Mand kunde vre med og ieblikkelig saasnart jeg naaede Byen og havde faaet to Smaavrelser i Hotel d'Angleterre, skyndte jeg mig hen til Hibroplads, De kan nok tnke Dem min Overraskelse, og srligt min Bedrvelse over at Feilen egen[t]lig laae hos mig! - Deres Mand havde endnu fr sin Afreise sendt mig et Telegram til Odense, det fik jeg da i Kjbenhavn men frst ud paa Eftermiddagen, da jeg spurgte hos Collins. Jeg fornam igjen det levende Beviis paa Deres Mands magelse Venskab og Godhed for mig; den srdeles Opmrksomhed og Betnksomhed, han saa rigelig ver. Jeg skulde ikke tage ind i et Hotel men fltte ind i hans to Stuer paa Hibroplads og blive der 4 6 Uger. Deres Svoger Hr Moses Melchior, sagde mig det ved Besget, jeg tog derimod, men da jeg kom ned paa Gaden, flte jeg mig forlegen derved, betnkte Situationen. Jeg gik op til Deres Jomfru og sagde hende ganske aabent at jeg dog foretrak at boe i Hotel, thi jeg vilde ndigt gaae ud om Morgenen at drikke Kaffe og om Aftenen trngte jeg ogsaa til lidt Smrrebrd, blev jeg hjemme! "men alt dette kan De ypperligt faae her og det er ogsaa Herrens Mening!" ja da jeg hrte det, jeg fortller det ligefrem, blev jeg beroliget og glad, thi helst vilde jeg boe i de rummelige, solbelyste Vrelser. Jeg blev to Dage i Hotellet og flttede ind, igaar Eftermiddag, i det kjre, hyggelige Hjem, men hvor der dog er underlig tomt! ude er det mange Graders Frost, Isen ligger tyk paa Vandet, men Solen skinner med varme Straaler ind i den varme Stue; Deres og Deres Mands Billeder see halv smilende, halvt alvorligt ned til mig; paa Bordet staaer en Blomster Bouquet der, som jeg hrer, er bragt af Deres Svoger. I Dag har jeg havdt Besg af Grev Frijs, iaften er jeg bedt til Bal hos den unge Scavenius og imorgen ligesaa hos Kammerherre Haffner, men jeg sidder halvt i Qvarantaine, jeg sidder tandls , mine kostbare Tnder ere hos Voss; jeg har frst Haab om imorgen at blive heelt Menneske igjen. Strax, medens jeg var i Hotellet skrev jeg til Deres Mand, Brevet er gaaet til Paris poste restante, gid at det der maa have naaet ham; han indtrffer vel i Algier samtidigt med denne Skrivelse, den han maaske lser og fornemmer mit Haandtryk og min hjertelige Tak. Men nu kommer jeg til en anden m Sag, som ret ligger mig paa Hjertet, at De ikke har faaet Brev fra mig i Anledning af Deres Fdselsdag. Det er utaknemligt, uret, ganske hsligt! undskyldes kan det ikke, men jeg kan forklare Sagen. De skulde have Brev fra mig paa Deres Festdag, og som De nok veed, ikke af Hflighed, men af inderlig Glde og Deeltagelse; jeg har en Almanak hvori er opskrevet Venners og Veninders Fdselsdage, den havde jeg glemt at faae med. Jeg havde et Par Gange Fdselsdagen i Tanke, men huskede ikke Dagen, kun det at den kom fr min Fdselsdag; jeg var temmeligt vis paa at det var i Martz, og jeg overfli da den 16 Februar, den jeg tilbragte i Paris og, som jeg seer af mine Optegnelser, netop da tilbragte med Tanken, om ikke paa Dem, saa paa Deres nrmeste kjre; jeg skrev da til lille Thea og lagt Brev deri til Fru Johanne der skulde modtage det paa sin Fdselsdag. De berrer saa mildt og venligt Deres Skuffelse at De ikke fik Tegn paa at den 16de var i min Tanke! hvor jeg er kjed og bedrvet, uagtet jeg veed at der hos Dem ikke er Skygge i Sindet over min Utaksomhed, men at jeg skal tage feil af Dag og Tid, baade med Hensyn til Dem og Deres Mand, hvad Telegrammet angaaer , er isandhed for galt. Jeg er imidlertid glad ved at vre kommet hjem, gladere end paa hele Reisen. Det er rigtignok endnu strng Vinter, men jeg synes nsten som om jeg var paa Alpevandring, oppe i Sneen, naar jeg vil, kan jeg stige ned i Dalen og finde Foraar. Hartmann er meget opfyldt af min Foraarssang og komponerer den for flere Stemmer og heelt Orchester, Folk synes at det er det bedste lyriske Digt jeg har skrevet i mange Aar. At Hertz's Dd betog mig en Deel, vil De forstaae, vi vare i de ldre Aar saa venligt mdtes og i Paris fik jeg et smukt Brev fra ham, det sidste. Da jeg nu paa Hjemreisen var i Hamm, lste jeg i Avisen at han var dd. Jeg nedskrev strax fire Stropher som jeg sendte Bille, de have staaet i Dagbladet:

H. Hertz.

I Kunstens Hal nu vaier Sorgens Fane,

Hvor Dine Rigdoms Caravaner drog.

Farvel! flyv hen, Du Sangens sjldne Svane,

Du hvded Danmarks Navn og Danskens Sprog.

Tak for Deres prgtige Brev, det var som et Stykke af 1001 Nat var lagt deri, Havet lyste, Lamperne lyste, Blomsterne mylrede frem i det varme Solskin, jeg fik et ieblik Lngsel efter det skjnne Algier, men jeg jog den bort og tnkte paa hvor godt jeg har det i Hjemmet, hvor Solskinnet kommer fra Hjerter og ine. Hils Deres Mand og Dttrene fra Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad