The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Brssel den 25 Februar 1870

Kjre Fru Melchior! Mit Brev fra Paris, den 14 Februar, vil De have modtaget; jeg fik faae Dage derefter, Deres indholdsrige Skrivelse med den levende Skildring af Bryllupsfesten; jeg havde stor Deeltagelse for den stakkels Brud, jeg var i hendes Sted blevet nerveus og daanet. De vil have smukke Erindringer fra Vinter-Opholdet i Algier, jeg har faae saadanne fra denne Reise, der tilvisse er den magreste af alle Udflugter. I Paris blev jeg med Collin 16 Dage, helst havde jeg kun blevet der en tredie Deel af denne Tid, men han havde en af sine kjreste Venner Candidat Mller der i Byen og nskede at blive. Jeg har aldrig syntes saa lidt om Paris som denne Gang, aldrig saaledes lngtes efter at komme derfra. Jeg besgte ivrigt Ingen. En Middag var jeg hos vor Konsul Callon, han fortalte mig om et stort Hofbal der skulde vre een af de frste Dage og spurgte om Grev Moltke havde sendt mig Indbydelseskort dertil, jeg svarede nei og fortalte at jeg aldrig havde vret forundt Leilighed til at see Hoffet ; det vilde vre Moltke saa let meente han. Jeg tog mod en Middags Indbydelse hos Hr Greven, meest fordi jeg haabede at samles med hans Moder, som jeg fik at hre var i Paris. Jeg kom, men hun var syg. Den unge Grevinde Moltke talte dansk og var som altid venlig og net. Der var Billedhuggeren Saaby og de to Grever, Mogens Frijs og Bernstorf. Moltke var srligt opmrksom mod Frijs, den eneste han drak et Glas med. Jeg kjrte Dagen derpaa ud til den gamle Grevinde Moltke, der var kjrt ud, senere besgte jeg Ingen. Meget glad var jeg ved at det lakkede mod Afskeden og gldede mig til at komme ind i Belgien og her fler jeg mig srdeles tilfreds. Aftenen fr min Afreise fra Paris, var jeg i digterisk Stemning og skrev frste Gang paa denne Reise et Digt, som jeg vil sende Hartmann den ldre at componere, men frst sender jeg Dem det.

Foraarssang.

End ligger Jorden i Sneens Svb,
Lystigt paa Sen er Skitelb,
Trerne prange med Riimfrost og Krager,
Men imorgen bestemt det dager,
Solen bryder den tunge Sky,
Vaaren rider Sommer i By,
Pilen kaster de uldne Vanter.
Spil op Musikanter,
Alle Smaafugle, stem i, stem i,
Nu er Vintertiden forbi!

O, hvilket Kys af den varme Sol!
Kom, pluk Skovmrke og Martsviol;
Det er som Skoven sit Aandedrt holder,
Nu, i een Nat, hvert Blad sig udfolder,
Kukkeren synger, Du den forstaaer,
Hr, Du skal leve i mange Aar!
Verden er ung! Vr ung med de Unge,
Lad Hjerte og Tunge
Juble med Vaaren, frejdig og fri:
Aldrig er Ungdomstiden forbi!

Aldrig er Ungdomstiden forbi!
Jordlivet er et heelt Trylleri:
Solskin og Stormveir, Glde og Smerte;
der er en Verden lagt i vort Hjerte,
Den svinder ei som et Stjerneskud.
Mennesket skabtes i Billed af Gud;
Gud og Naturen staae evige unge,
Vaar, lr Du os sjunge,
Hver lille Fugl stemmer med der i:
Aldrig er Ungdoms Tiden forbi!

Strax efter jeg modtog Deres kjre Brev skrev jeg fra Paris til lille Thea , dog vil hun neppe fr Dagen efter sin Fdselsdag have modtaget Brevet, derimod vil et andet, jeg [har] lagt deri til Fru Johanne og som jeg bad Thea besrge paa Fdselsdagen som kom, vist naae hende i rette Tid. Igaar Eftermiddags henimod fire, forlod Collin og jeg Paris og fli med et usdvanligt jagende Tog, i sex Timer til Brssel hvor vi kom Kl 10 og boe srdeles godt i Hotel de Suede, her er koldt, Sneen laae hit paa Siden af Jernbaneveien, men i Dag ter det; vi have allerede seet os om i den interesante By, hvor man faaer Lyst til at kbe Alt, saa billigt er det. Paa Sndag, vil Gud, reise vi til Kln, der haaber jeg forvist at finde Brev fra Dem i de to Dage vi blive her; vi indtrffe netop der i Karnevalstiden og vente paa Mandag at see smukke Optog i Costume i Gaderne. Skeer det skal jeg fortlle derom, men hvor kan jeg nu bede Dem om Brev, jeg veed ikke om jeg fra Kln gaaer til Dresden eller med Jonas lige hjem, det sidste troer jeg bliver Tilfldet, tillader kun Snee og Kulde det; vil De derfor helst sende det [over linjen tilfjet: Brev] til Kjbenhavn til Etatsraad E. Collin, Dronningens Tvrgade No 19, han veed stadigt hvor jeg er og da erholder jeg det sikkrest. Jonas Collin beder mig hilse Dem og Dttrene. Gid at jeg nu snart skulde samles med Dem Allesammen, jeg glder mig srdeles dertil. Dette Brev naaer Dem i Sommervarme, deiligt Solskin og under grnne Trer, hos os staae endnu disse med Riimfrost og Skyerne drysse Snefnokke. Ak hvor bitterligt at vi ikke mdtes denne Vinter.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen [i marginen, s. 4:] Hils Frken Louise, Harriet og Anna

Tekst fra: Niels Oxenvad