The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Paris den 14 Februar 1870.

Kjre Fru Melchior!

Imorgen har jeg allerede vret en heel Uge her i Paris, og vil derfor begynde paa Brev til Dem, mit seneste til Algier afsendte jeg den 29 Januar fra Nizza; Dagen derpaa gik Jonas Collin og jeg til Cannes hvor vi havde to smukke Solskinsdage, det var ganske foraarsagtigt, men ved Afreisen begyndte Regnveiret, det havde vi i Lyon, i Arles og Dijon, derimod slet ingen Snee paa Baneveien; nu derimod have vi den i Paris og dertil en ulidelig Kulde, som paa de strngeste Vinterdage i Danmark. Vi maa have et stort Baal i Kaminen og dog have Vinduerne Iisblomster, men vrst af Alt, her er saa bevgeligt! jeg har stor Angest hver Aften naar Collin bliver seent ude, at han uskyldig skal komme ind i den Uro og Folkestimmel der flere Steder have viist sig. De har nok af Aviserne hrt om dette for en fredelig Reisende uhyggelige Rre. Ved Ankomsten i Tirsdags Aftes kjrte vi fra Banegaarden til Hotellet og kom netop over Bastillepladsen, der og langs Boullevarden var saa forunderligt mennesketomt, og saa lidt belyst, Klokken var endnu ikke halv syv, jeg udtalte for Collin min Forundring herover. Dagen derpaa lste vi i Aviserne at der havde vret Optier, et Par Omnibus blevet vltede. Vi kunde uskyldigt have kommet lige ind i det. Helst reiste jeg strax herfra, men Collin har een af sine kjreste Venner Peder Mller her, desuden videnskabelige Interesser, og jeg vil derfor ndigt bryde overtvrt med at reise, men endnu nogle Dage see Tiden an. Glder De mig med Brev, send det da kun til Paris poste restante, er jeg afreist vil man paa Posthuset have min Adresse. Da jeg ikke holder af at gaae ude seent paa Aftenen har jeg kun vret eengang i Theatret, det varede dog til Midnat, jeg saae Offenbachs nyeste Farce: les brigands, Texten var tom og aandls, Musiken meget tynd, men der var, hvad man kalder meget Griin ved Udfrelsen. I Lyon traf jeg den unge Hr Dehn fra London, vi boede i Hotel sammen, han sagde at vi havde vret til Middag i det Melchiorske Huus i Kjbenhavn. I disse Dage er han indtruffet til Paris og boer, tilfldigviis ogsaa i Hotel bergres ligesom Collin og jeg, men reiser om faae Dage. Fra Deres Svigerinde Frken Jette Melchior, ligesom fra Sophie Melchior, fandt jeg Brev her ved min Ankomst, ja jeg fik i det Hele ikke frre end elleve Breve, men nu vil det nok drage ud med Brevenes Ankomst, eftersom de gaae med Iistransport over Beltet. Alt stiller sig ogsaa uheldigt paa denne Reise, megen Glde har den ikke bragt mig, bringer den kun ikke endnu noget ondt. Gid at jeg var i Hjemmet og Foraaret var der og De og Deres vare der! Ja, i Nat drmte jeg om Dem, men vi vare sammen paa Reise og srligt drmte jeg om Frken Louise, hun var blevet forlovet, jeg kunde ikke udstaae hendes Forlovede og udtalte det; da blev De vred og sagde: "Nu fortjente [De] at faae Bank! - Han er een af de hderligste Mennesker i denne Verden!" hvor man dog kan drmme. Men De vil see hvorledes De og Deres leve i min Tanke, selv i Drmmene. Den kjre Anna skrider jo stadigt frem i Bedring! Gud vre lovet, at De kom til Algier; i Europa havde Vinteren ikke vret til Gavn for hende. Nu kommer jo snart Deres Mand til Dem, Foraarstiden er vel allerede begyndt, jeg tnker at De bliver i Africas Land til ind i Mai, og da i Juni, Juli, naaer De Danmark og det foryngede "Rolighed", gid det omslutte al den Lykke, den gamle Bygning gjemte. Efter at have skrevet ovenstaaende har jeg gaaet en lang Tour i det kolde Veir, aflagt Visitter og er i bedre Stemning, Alt synes, Gud skee Lov, roligt og fredeligt, det jeg saa inderligt nsker for med nogen Tilfredshed at vre i Paris.

Overmorgen haaber jeg at hre Christine Nielsen i "Hamlet", det jeg srdeles glder mig til, ellers er her intet Nyt af Betydenhed, der drager til Theatrene. Af Landsmnd har jeg ingen seet uden Collins to Venner Peter Mller og Hoffmann-Bang fra Hofmannsgave i Fyen, og en sn af Alfred Hage, ved Navn Johannes, som skal vre et ganske fortrffeligt Menneske. Vi vare alle iaftes henne at see Clevermanns Kunster og jeg var meget overrasket ved disse. Saaledes puttede flere af Tilskuerne forskjellige Ting i en lille ske og Jonas Collin tog en dansk Fiirskilling og lagde derned, og nu tog Manden en Kikkert og saae i Afstand paa sken, nvnede hver Ting, han umuligt kunde see, og sagde da, der laae en fremmed Mnt, "Fiir-Skilling" og opgav da Aarstallet den var prget. Vi opskreve forskjellige Navne, uaabnet brndte han strax Papiret og sagde da alle Navne der havde staaet, kun ikke det jeg havde skrevet, men han vilde af Asken faae min Haandskrift ud, det skete og jeg lste "Shakspear", det jeg virkeligt havde skrevet ned, men med danske Bogstaver som han ikke kjendte.

Men alt dette morer Dem neppe, dog nu staaer det paa Papiret og De tilgiver! hils ret hjerteligt Anna, Harriet og Frken Louise! srdeles lnges jeg efter Dem, men det har lange Udsigter med Gjensynet. Gud glde og bevare Dem!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad