The Hans Christian Andersen Center

653. Fra Henriette og Louise Collin.

Fredag 4de Februar [1870]

Nu er De altsaa i Byernes By kjere Andersen, thi saaledes har man vel Lov til at kalde Paris, naar man ved Ordet By forstaar den strst mulige Forening af Huse og Mennesker, Herlighed og Nd, Nydelse og Savn, Dyd og Last; det er jo en interessant Tid for de politiske Bevgelser, men husker jeg ret saa har hverken De eller Jonas nogen udviklet Sands i denne Retning.–Der er imidlertid en anden Sands som han mangler men som jeg saa vist tror at De har og det er Familie Sands og dermed forstaar jeg Lyst til at hre lidt om Familien Collin og derfor skal jeg nu fortlle det lidet vel ikke synderlig gldelige, der er at meddele.–

Ingeborg forekommer mig daarlig, og hendes Ntter beskriver hun selv som temlig kummerlige, Adolph har det Godt og Snnerne uforandret'ndash; Einar seer gnaven ud og jeg er bange for at han ogsaa er det'ndash;Harald som er i Constantinopel vntes hjem i Martz og hans Moder seer til hans Hjemkomst som Jderne saae til det forjttede Land.–

Stampes ere nu etablerede smukt og comfortabelt her i Byen, men agte ikke at gjre Huus og deres Gjsters Antal maa aldrig overstige 12.–I Onsdags var det deres 20 Aarige Bryllupsdag og vi havde en rar Dag hos dem'ndash;Pigebrnene ere rigtig sde og eindomlige, men saavidt jeg kan see vil de begge, hvr paa sinViis tage sig hist forunderlige ud i den fornemme Verden.–Hos Gotliebs er der mere Skygge end Lys, Prises Optrden i Qvindens Vaaben blev haardt og ubilligt kritiseret og hans Mangel paa elskvrdig Personlighed vil maaskee delgge hans Stilling og saa seer det jo srgeligt ud, den lille Dreng har 2 Gange havt Anfald af Krampe og stakkels Helga er gruelig angst ....

Linds ere raske og tilfredse, Marie Bye er lykkelig for Vilhelm som i Haderslew har fundet en Virksomhed og sit gode Udkomme, hun er isr glad over at kunne de rolig nu da han er forsrget.–De grnlandske Barn have nu opgivet Haabet om Embede her i Landet og forberede dem i lidt stille Fortviv[l]else til atter i Foraaret at drage til deres kolde mennesketomme Hjem.–

Breve fra Paris skal melde om haard Frost og i Lissabon fryser den unge Broberg og hans Kone Camilla Blom nsten knagende, herhjemme pines vi af stenvinden og 2 a 4 Graders Kulde.–Gid vi Alle sad ligemidt under Linien'ndash;jeg antager nemlig at der er allervarmest'ndash;har jeg prostituere mig ved denne Antagelse, saa forti det baade for Dem selv og Andre.

[ I Margen: ] . . . Lev vel kjere Andersen og tusinde Tak for Jonas

Deres

Jette Collin.

Kre Hr: Etatsraad !

Her sender jeg da de Linier, som De opfordrede mig til at skrive, hvilket jeg fler mig meget smigret ved. Endnu mere vilde det dog smigre mig hvis jeg fik at hre at De selv har lst dem.–Jeg kunde ogsaa fortlle om Solskin og blaa Himmel, for det er i disse Dage det nydeligste Veir, man vil see, men gaaer man ud i det, saa faaer man 4 Graders Kulde og en skarp stenvind at fle. Alligevel er jeg ikke saa misforniet med det danske Klima, at jeg ikke nok kan styre min Lngsel efter Syden.–Af hvad De skrev gldede det mig naturligviis mest at hre at Jonas arter sig vel; men det skal vre let, siger man, i Medgang, saa jeg vil ikke rose ham derfor.–Nu er den mig levnede Tid og Plads tilende'ndash;kan jeg end ikke vre stolt af mit Brevs Indhold, er jeg det desmere af min Skrift, som jeg haaber at faae Roes for.

Deres

Louise Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost