The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza dem 30 Januar 1870.

Kjre Fru Melchior!

I denne Morgen, det er neppe en Time siden, modtog jeg Deres velsignede indholdsrige Brev; jeg maa strax skrive igjen, thi imorgen Mandag den 31de reiser Collin og jeg herfra til Cannes, men Opholdet der bliver kun een Dag, saa at jeg ikke faaer aflagt Besg der hos nogen; Collin maa vre hjemme i Kjbenhavn til den 8. Marts og nsker meget at tilbringe nogle Uger i Paris; der hen reise vi, og om Gud vil naae vi der den 9 Februar, dette er imidlertid Reiseplanen. Jeg sidder alene i Dag, da Collin er kjrt til Monaco hvor han ikke fr har vret. Vi have imorgen vret sammen i Nizza hele to Uger, men han havde ved den anstrengende Reise og det daarlige Veir strkt forkjlet sig og maatte et Par Dage blive i Sengen, jeg var skrkkelig urolig og ngstelig, men det Hele havde Intet at Betyde, han er nu vel og vi kunne reise, dog beder jeg Dem, kjre Fru Melchior, at der i intet Brev til Hjemmet berres at han han har vret syg, det vilde gjre Forldrene ngstelige og de kunne, om et Brev forfeilede, troe at igjen een af os var syg og at vi skjulte det. Nu er, som sagt, Alt godt. Deres kjre Brev har jeg nu allerede gjennemlst to Gange, det er som alle Deres Breve saa rigt og levendegjrende, jeg har fulgt Dem til alle Besg, vret med i Kloster og paa Bjerge. - Anna gaaer altsaa, som jeg haabede, frem i Godtbefindende, jeg glder mig til i Hjemmet, naar vor Sommersol skinner, at see hendes venlige Ansigt, hils hende kjrligt og ligesaa Frken Louise og Harriet. - Det er mig ret kjedeligt at jeg har mistet et Brev fra Dem Brev, ligesaa er det Tilfldet med eet Deres Mand forundte mig, han skrev udenpaa kun mit Navn og Nice. Jeg henvendte mig [paa] Postcontoiret, men ingen Breve vare at finde til mig. De to Maaneder her i Nizza ere hengaaede meget hurtigt, men den halve Tid, i det mindste, har Veiret vret daarligt. Igaar laae endogsaa de nrmeste Bjerge med Snee og i Mentone er Sneflokkene faldet i Gaden. Her er i det Hele, i Sydfrankrige, aldeles siberisk Veir, fra Nimes ned mod Cette ligger Sneen flere Fod i Hiden, Jernbanefarten var forleden standset. Jeg er meget ngstelig for at vi faae stort Besvr paa Reisen til Paris, blive vi kun ikke, et eller andet sted, aldeles sneet inde. Jeg glder mig slet ikke til Paris, men lnges alene efter at naae Danmark. Hele denne Reise har lidt fyldt og gldet mig, jeg synes nsten, at jeg kun har henkastet Tid og en Deel Penge. Det vil nu vise sig, om Gud vil jeg naaer Hjemmet, om der dog kommer noget godt Udbytte. De ved Julen udkomne tre Historier have bragt mig Glde. Deres Mand var forleden, saa opmrksom og god at sende mig, udklippet af flere Blade, hist venlige Anmeldelser, srligt gldede mig een i Berlings Tidende og een i illustrerede Tidende. Dagbladets erholdt jeg ogsaa, men kjendte den alt ved Deres Sendelse. Det er saaledes Familien Melchior der af alle Venner og Veninder er utrttelig i at glde mig. Nylig fik jeg Brev fra Jules Jrgensen i Locle. Fru Ernst, Enken efter den bermte Violinspiller, havde vret der og i Neuchatel og Geneve holdt Foredrag, begge Steder havde hun lst paa Fransk mine to Eventyr Skarnbassen og Sommerfuglen; de bleve begge, skriver Jrgensen, modtagne med stormende Bifald; senere fik jeg sendende fra Lyon een Placat hvorpaa jeg seer hun ogsaa der har lst Eventyr af Andersen. Nu kommer hun til Nizza, men da er jeg borte; jeg fik Brev fra hende for to Dage siden, hun spurgte: hvorledes der var i pension suisse og om der var Plads for hende. Det var mig lidt kjedeligt at hun ikke er kommet paa den Tid jeg er her. De kan ellers troe, at jeg er glad ved at have faaet Jonas Collin herned; jeg er ret i disse fjorten Dage vi have levet sammen kommet til at forstaae ham, langt mere end i de mange Aar vi levede nr hinanden i Kjbenhavn; der er saa uendeligt meget godt og retskaffent hos ham, han er hist elskvrdig og trofast; vi tale tidt om den Melchiorske Familie og han sender hjertelige, rbdige Hilsener til Dem og Deres Dttre. Han er ogsaa Een af dem som seer op til og skatter Deres Svoger Moses Melchior, men det gjr da hele hans hjemlige Omgivelse. Jeg har tidt uendelig Lyst til at skrive Deres Svoger til, men jeg kan ikke faae Brevet i Stiil og har en Fornemmelse af at han ikke vil synes om at jeg ret udtaler mig, srligt om hans magelse, ja hvad vi Christne kalde "christelige Sindelag", mod den afdde Jrgensen: - Hvor flte jeg det ved Jrgensens Jordfrd, hvor inderligt tnkte jeg der; gid jeg var i "god Gjerning" stillet som ham. Af al den Naade og overvttes store Godhed Vorherre har forundt mig, der uden ham var en slle Stakkel, erkjender jeg at det er af bedste, at jeg har lrt at kjende Melchiors og er afholdt af dem. Et Brev fra Kjbenhavn fortller mig at Maleren Lund og Kone ville, for flere Aar, forlade Danmark. Hvorhen ville de? Kan det vre til Held? - Etatsraad Collin lever i Bygge-Planer; til Sommer skal Huset reise sig; tt ved den Kilde han har vrnet om, de boe imidlertid i den tidligere Leilighed ude i Hellebk. Paludan-Mller faaer i Aar det Anckerske Legat, Professor Hertz har skrevet til mig derom og vi ere enige. I Paris haaber jeg at finde Brev poste restante fra Dem og da skriver jeg strax een af de allerfrste Dage. Det er mig nu som et Glandspunkt i mit Liv at samles med Dem paa "Rolighed"; det er saa deiligt at vide at man er en velkommen Gjst og det veed jeg, at jeg er hos Dem og Deres! Gud velsigne Dem og Deres Brn og forunde Dem i riigt Maal det Allerbedste. Lev vel!

Deres inderlig, taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad