The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk, fransk.

Nizza anden Januar 1870

Kjre, fortrffelige Ven!

Gud glde og bevare Dem i det nye Aar! min hjertelige Hilsen til Dem og alle Deres, som ogsaa til vore flles Venner, Professor Hedt, Naboerne i Theatret og hver som tnker lidt venligt paa mig. Jeg blev usigelig glad ved at modtage Deres Brev; Dagen derpaa kom Deres Bog: "Erindringer fra Bakkehuset", den jeg ret takker Dem for, jeg vil troe at De har megen Glde af den. Den og min egenl ille Bog ere de enste jeg har modtaget hjemmefra og lige til de sidste Dage har jeg savnet Aviser, endeligt fik jeg en heel Slump "Aarhuusavis" og "Dagbladet", som vor Landsmand Naturforskeren Mrk, forleden laante mig, han er her for sit Helbred og synes at vre en elskvrdig, venlig mand. I de sidste Breve jeg har faaet siger man at min lille Bog bliver srdeles vel omtalt i Bladene, man vil ikke sende mig disse, da jeg vist har lst dem alle, men hvor skulde / jeg lse disse. Man skulde heller vre saa betnksom at sende mig Samme. Til Reitzel skrev jeg for en 14 Dage siden, "send mig i Krydsbaand, hvad godt der siges om min Bog", men Intet er sendt og jeg maatte altsaa tro, naar ikke Andres Breve sagde det modsatte, at der ikke var sagt et godt Ord om Bogen. Det er ikke betnksomt af Vedkommende; jeg fler mig imidlertid nu mere hjemlig her i Nizza, men Veiret er daarligt, vi have en Vinter som i mange Aar var ukjendt hernede. Det vxler med Regn, Storm og to Graders Kulde, Isen ligger paa Vandbasinerne, i Marseille har maattet bryde Isen for at faae Skibe ud af havnen og i Lyon har det vret elleve Grader under Nul. Jeg har naturligviis i Kaminen, men Vinduer og dre ere uttte, Viinden blser ind i Stuen; tidt tager jeg Vinterfrakke paa og sidder saa foran Ilden. Hotellet er aldeles overfyldt af Fremmede, alle Nationer. Juleaften havde vi et stort smukt Juletr, et virkeligt Grantr. Det var srligt pyntet med alle Nationers Flag, det danske tog sig isr / godt ud, syntes jeg. Jeg fik et Par Presenter og under Festen traadte Een af Selskabet frem og sagde at her var en Mand tilstede, som Enhver af dem, til hvilket Folkefrd de end hrte, havde at takke for glade Timer ved de Skrifter han havde givet, og nu traadte en lille Pige hen til mig med en stor Laurbrkrands omvundet af Baand i de danske Farver. Hele det talrige Selskab tilklappede Bifald. i Journal des Etrangers som udkommer her i Nizza og altid leverer Listen over de Fremmede her indtrffe, havde samme Dag et Brev til Redactionen, det jeg vil afskrive:

Monsiuer le Redacteur!

En parcourant l'autre jour votre liste, j'ai trouv, parmi les nombreux trangers descendus a l'hotel de la pension Suisse, le nom de M. Andersen, consseiller d'Etat, Danois.

Voila un haut fonctionnaire Danois, me suis-je dit, quie vient se reposer de ses travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui sit? Les Danois aiment a passer de ces sortes de titres leurs celibrites litteraires et artistiques. Au lieu un fonctionnaires, ne serait-ce pas le pote? - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Ponchettes, en pensant aux contes delicieuex du pote du Nord, le plus doux souvenirs de jeunesse se rveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer, et c'etait lui, le pauvre enfant de la Fionie, le bon, le grand Andersen, tout les contes et romans sont traduite dans toutes les langues civilises, dont le nom est vnr et beni par tous les enfants par tous les amateuers du bon et du beau.

Vous donnez ordinairement aux rois par la grace de Diu une place a part dans votre liste: voila un pote par la grace de Dieu, et dont la royaut est sanctionne par le suffrage universel le moins syspect. N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feulle pour annoncer a nos concitoyens et a nos ntes d'hiver, que nous avons le bonheur de posseder parmis nous:

Hans Christian Andersen.

---

Nytaarsaften havde atter alle Gjster her i Hotellet samlet sig, Damer og Herrer, vi drak Punsch og legede. Min Skaal blev smukt Udbragt; alle ere saa venlige / mod mig saa velstemte - og dog jeg er lset ikke i Humeur, lnges nordpaa, hvor min Musa boer, hun vil her slet ikke besge mig, intet Eventyr, intet Digt har jeg skrevet, men utallige Breve og lnges efter at de blive gjengjldte med Hjertets Solskin hjemmefra, Nizzee, "Solskinnets By" ligger svbt i Regnkappe og havet ruller, aa at jeg tidt om Natten vaagner og troer at det er en forfrdelig Orkan. -

Fra Etatsraad Collins , Henriques og Melchiors faaer jeg oftest Brev, de andre kjre Venner og Veninder have nsten alle hver sendt mig eet. Hver Aften (ved Middagsbordet) kommer Hotellets Secretair og omdeler de mange Breve der ere komne, De kan troe det er da underligt at see Nogle faaae hele fire, fem og selv ikke et eneste! - En fjorten Dage bliver jeg ganske vist endnu her i Nizza men den strnge Vinter og den megen Snee, der ligger lige ned mod Arles vil bestemme om opholdet bliver forlnget; jeg lgger Veien hjem / over Paris og glder mig til det danske Foraar, til Sommeren til Vinteren med og alle de kjre venlige Ansigter og trofaste Hjerter. Det er sundt og godt at flyve ud og tumle sig med alle Folkefrd, lre at skatte dem, men man lrer ogsaa end mere at skatte alt det gode og herlige man har hjemme. Jeg vilde gjerne have vret med ved Suez Kanalen men troer at det havde blevet mig for besvrligt. Dog med stor Deeltagelse og Glde har jeg fulgt denne betydende Begivenhed i vor Tid, derimod er jeg isandhed paa en anden Maade overrasket ved hvad Rom frembyder for ieblikket. Paven kan jo umuligt selv tro paa sin egen Ufeilbarlighed. At i vor Tid Sligt kan stilles frem!

Dette mit Brev tnker jeg naar til Dem den syvende, alle Breve fra Kjbenhafvn har jeg hidtil erholdt paa fem Dage, men maaskee ligger Sneen nu over Jernbanen, maaskee Isen har lagt sig mellem Korser og Kiel, saa at Brevet bruger mange flere Dage, men selv om det kommer nok saa seent lad det ikke hindre dem i at sende Brev til "Nice, pension suisse. Hils Deres Frue og Brnene. Hjerteligst H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus