The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza, anden Juledag, 26 Decb 1869

Kjre Fru Melchior! Mit Brev afsendt herfra den 14 December, har De vel modtaget; to Dage senere kom Deres kjre Skrivelse! Jeg har senere ikke sendt Brev da jeg vilde fortlle Dem om hvorledes jeg tilbragte Juleaften og haabede tillige, at vistnok i Julen fik jeg et Brev fra Dem, det er ikke indtruffet og saa kan jeg ikke lnger udstte det med min Skrivning. Vi ere her i Hotellet henved hundrede Personer af alle Folkeslag. Klokken otte Juleaften traadte vi ind i den store Sal hvor et prgtigt Grantr besat med brogede Lys og Nipserier var opstillet. Alle Nationers Flag vaiede i Tret og det danske Flag var ikke glemt; det sad imidlertid saa omgivet af Lys, at jeg som et Barn sad og var angest for at det skulde brnde og det havde bedrvet mig, men det brndte ikke og holdt sig, som jeg haaber og troer vort danske Flag skal holde sig. Nu begyndte Lotteri og jeg fik til Damernes Fornielse, syntes det, en Kurv (fyldt med Bonbons), dernst en alabast Cigarholder; vi havde smuk Musik, Kapelmesteren fra Casino i Nizza gav os en Qvartet af Beethoven og en Phantasie over Gounods Faust. Midt under Festligheden reiste sig en ldre Herre og sagde: Her er imellem os en Mand, som vi alle, til hvilken som helst Nation vi end hre, kunne takke for mangen glad Time, vi Gamle maa takke ham og Brnene isr!" og nu traadte en lille Pige hen til mig og rakte mig en stor Laurbrkrands med flagrende Baand, de danske Farver. Siden blev der dandset til mod Midnat. Ogsaa ude fra Byen kom Hilsener til mig. Jeg fik fra en russisk Dame en smuk religis Bog med Indskrift og dernst et srdeles smukt dreiet Penneskaft med Pen. En Amerikanerinde sendte mig en magels deilig Rose, stor som en Pion, den stod i et praktfuldt Glas, som jeg desvrre ikke har Plads til i min Kuffert. De seer altsaa at Julen blev mig gldeligere end jeg troede det; men hvor ganske deiligere havde den vret om jeg kunde have tilbragt den med Dem og Deres. I Journal des Etrangers, som hver Uge udkommer i Nizza og hvor alle Fremmede nvnes og hvor de boe, stod jeg naturligviis som de Andre. Men netop i det Nummer som ved Juleaften udkom var trykt et Brev til Redacteuren, det ld saaledes:

"Monsieur le Redacteur,

"En parcourant l'autre jour votre liste, j'ai trouv, parmi le nombreux etrangers descendus l'hotel de la pension Suisse, le nom de "M. Andersen, conseiller d'Etat, Danois." Voil un haut fonctionnaire danois, me suis-je dit, qui vient se reposer de travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui sait? Les Danois aiment a passe[r] de ces sortes de titres leurs clbrits littraires et artistiques. Au lieu d'un fonctionnaire, ne serait-ce pas le pote? - - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Pouchettes, en pensant aux contes dlicieux du pote du Nord, le plus doux souvenirs de jeunesse se rveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer, et c'etait lui, le pauvre enfant da la Fioni, le bon, le grand Andersen , dont les contes et romans sont traduits dans toutes les langues civilises, dont le nom et vnr e(s)t beni par tous les enfants, par tous les amateurs du bon et du beau. Vous donnez ordinairement aux rois par la grace de Dieu, une place part dans votre liste; voila un pote par la grace de Dieu , et dont la royaut est sanctionne par la le suffrage universel le moins suspect.- N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feuille pour annoncer nos concitoyens et a nos htes d'hiver que nous avons le bonheur de posseder parmi nous:

Hans Christian Andersen

S.T." Her i Nizza er for ieblikket af Danske Kong Frederik VI Datter Wilhelmine, med sin Gemal Hertugen af Glcksborg, jeg mdte ham forleden paa Promenaden, kjendte ham ikke, men han kjendte mig og kom hen venligt at tale til mig; saa er her Naturforskeren Otto Mrch, Sn af Madam Mrch ved lille Strandstrde, han er saa venlig imellem at bringe mig Dagbladet og Aarhuus Avis. I Dag have vi det meget koldt. Imorges var det kun ti Grader og ved Middagstid kun 7; det var ikke noget for den kjre Anna. Jeg har opgivet at tage til Mentone, jeg seer der kun syge Mennesker og er nu blevet saa hjemme i Nizza, har Bekjendtskaber nok, og faaer ikke i Mentone en Bolig som den jeg har i Pension Suisse. Jeg bliver altsaa her til videre, og gaaer da rimeligviis til Cannes, det er en Times Jernbanefart ad Hjemveien, og til den staaer min Hu og ikke lngere bort. Fra Grevinde Frijs fik jeg imorges et langt, hjerteligt Brev; hun var i stor Virksomhed til Julefesten og ventede hjem sin Mand og alle Brnene, hun udtalte stor Glde over mine tre Eventyr og Historier og skriver at jeg har givet hende et klarere og bedre blik for Marie Grubbe end hun fr havde og man dmmer hende mildere.

Mandag-Morgen

den 27 December 1869 Iaftes fik jeg ikke Brevet sluttet, men har nu den Glde i denne Morgen at have for mig Deres og Frken Louises kjre velsignede Skrivelser; de bleve bragt mig for nogle Minutter siden og lste; Gud velsigne og glde Dem, som De altid glder mig ved Deres trofaste gode Sindelag. Det bedrver mig at den kjre Anna ikke har det saa godt og at Veiret er saa vexlende; men med Guds Hjlp, hun vinder Kraft og Sundhed. Jeg lgger her i Brevet en Blomster-Hilsen, to Blomster fra"Rolighed", som jeg fr Afreisen pressede og tog med for Juleaften at lgge paa Bordet, som en Hilsen fra Deres lykkelige danske Hjem, nu flyve de til det solbeskinnede Africa og sige: "Hilsen i det nye Aar! kom snart og glad til Hjemmet!" Nste Gang jeg skriver skal Frken Louise faae Brev; hils hende, Harriet og Anna! Tak og atter Tak for det gamle Aar. Deres taknemlige

H. C. Andersen

[i marginen, s.

4]: Vil De vre saa venlig, at adressere Deres Breve : Nice, pension Suisse..

Tekst fra: Niels Oxenvad