The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Nizza den 7 December 1869

Kjre trofaste Ven!

Julen nrmer sig! det er paa Tiden at De hre fra mig; nu frst er jeg i Ro, har naaet Nizza, ja allerede vret her en Uge. Min Fest den sjette September lyste saaledes ind i mig, at Reiselivet, som ellers fylder mig, er traadt ganske i Skygge; Veiret har dertil vret forfrdeligt slet og virket ind paa Humeuret, saa at jeg meer end eengang fortrd at jeg var reist ud. Fra jeg naaede Prag har Regn, Snee og stormenede Veir fulgt mig, ja selv her i Nizza, hvor Roserne blomstre, Orangetrerne prange med Frugt, er netop Regntiden indtraadt, just nu den skulde vre forbi. Jeg boede daarligt og uhyre dyrt i Wien, alle Hoteller vare overfyldt, og med Hensyn til Dyrhed kan Wien nok maale sig med London. imidlertid nd jeg stor Velvillie. Theaterintendenten Excellense Munch-Bellinghausen, der som De veed har skrevet "Griseldis" og "rkenens Sn" tilstillede mig for hver Aften / en god Parqueteplads saa vel i den store Opera, som i Burgtheater. Den unge Julius Price, Broder til Carl Price og af stor Betydning for Balletten i Wien, bragte mig en Dag en stor deilig Bouquet af Roser og Violer, den yndende Skuespiller Hartmaqnna samlede en Aften, ved et Gilde for mig, flere af Scenens bedste Krfter. Her var Gesandt Falbe og den engelske Minister, en Sn af Digteren Bulver nd jeg den hjerteligste Modtagelse og srligt flte jeg mig vel hos den svensk-norske Minister Due, hvis Bekjendtskab jeg gjorde i Rom 1833 og nu ikke havde seet i 20 Aar, senest var det i Stockholm; men Sneeen faldt, Banetogene laae et helt Dgn stille paa Veien til Venedig, jeg besluttede da at gaae over Salzburg og Mnchen ind i Frankerige forat naae Nizza. I Mnchen regnede det stadigt den Uge jeg var her; min bedste Tid var hos Kaulbach i hvis Huus jeg altid er blevet modtaget som en kjr Gst. De kjender i Kobberstik det smukke Bilede han har givet til mit Eventyr "Engelen"; det er blevet verdensbermt, / og findes i alle Lande, han fortalte mig at den Kunsthandler han solgte det til i Berlin, var ved dette ene Billede, i et Par Aar, blevet en rig Mand; Kaulbach har stadigt Bestilling paa at gjenmale det, jeg saae tre af disse Billeder hos ham. I Schweiz kom jeg ind i Vinteren, Sneen laae rundt om og vrst var den kolde Vind i Genf; saa snarat jeg kom paa hiin Side Jurabjergene var luften mildere men altid Regn, saa at jeg i Lyon ikke kunde komme udenfor en Dr. Sydpaa fik jeg Snee og i Avignon en Orkan, den voldsomme Mistral, der saalede s foer hen,a t jeg troede at den maatte tage Husene med. I Marseille var vaadt og graat, i Toulon lige saa og nu da jeg har naaet "Solskinnets By", som man jo kalder Nizza, begynder netop Regntiden. Jeg boer forresten srdeles godt i Pension Suisse hvor jeg har et smukt Vrelse ud til Havet, som ruller lige under mine Vinduer. Det er i Stue Etage i en Sidebygning til Hotellet; de to frste Dage var jeg den eneste som boede her i denne store Bygning, da de Fremmede som havde her leiet sig ind endnu ikke / vare indtrufne; her var noget eensomt og uhyggeligt, med de lave Vinduer ud til Landeveien, hvor alskens Skikkelser bevgede sig, man lod ogsaa een af Husets Folk staae udenfor min Dr for at jeg ikke skulde vre aldeles forladt. Pension Suisse ligger op til den store Klippe som skiller Nizza fra Havnen; i femte Etage af Huset gaaer man ud paa en Terrasse der frer heelt op til Fjeldtoppen, her er en storartet Udsigt over By og Hav. Orangetrerne staae fulde af Frugt, Palmerne vifte, men Veiret er vaadt og graat og Humeuret har heller ikke Solskin, jeg nsker at Een eller Anden af mine Kjre fra Hjemmet var her. Breve fik jeg ved min Ankomst ikke frre end 12, nu varer det vel en Tid fr jeg igjen hrer hjemme fra og et Brev er noik 6 Dage om Reisen. Det har vret mig en stor Skuffelse at Melchiors ikke kom her, men efter Lgernes Raad maa overvintre i Algier, der hen byde dig mig komme, men jeg har aldeles / ikke Reiselyst, nu bliver jeg om Gud vil, her i Nizza ind i Januar tager da en Uges Tid til Mentona og er vel sidst i Februar paa Veien til Paris. Det er nok, for ieblikket meget koldt og megen Snee; jeg gad vide hvorledes det staaer til i Danmark, maaske er der en mild Vinter. At den gamle Konferensraadinde Holten har fulgt sine Forudgangne, er meddelet mig; hun naaede en hi Alder saa at hendes Bortgang er mindre smertefuld for hendes Kjre: Jeg har i tidligere Tid, hos Dem, seet hende og talt med hende, men kjendte hende egentligt ikke. Hils paa det hjerteligste Deres Frue, Datter og Snnerne, jeg tnker tidt paa Dem Allesammen. hils Professor Hedt ret meget, og hver som venligt erindrer mig. Nu har De vel den ny Ballet? Jeg glder mig til, om jeg lever, at see den. Bournonville der og en udmket Mand, jo mere man seer af hans Kunst-Art i Udlandet, desmere kommer man til, skjnne paa hans / store Betydning. hils ham naar han kommer i Parquettet hos Dem. Her er i Vinter ikke saa mange Fremmede i Nizza og Mentona, som ellers, den store Skare har deelt sig i to Strmninger, til Suez og til Rom. Ved Juletid hjemme kommer et lille hefte Eventyr og Historier: Hnsegrethes Familie, Tidslen, Lykken kan ligge i en Pind og "Hvad man kan hitte paa!" give Gud jeg maa have Glde af den, da kommer Glden igjen hjemme fra. Her ude faaer jeg nok en stille Juul; imidlerTid ere vi stort Selskab nok her i Hotellet, Tydskere, Engelndere Amerikanere og Franske, jeg er den eneste fra Danmark. Alle kjende de mine Skrifter og vise mig Venlighed. Forleden reiste Tvermose her igjennem for at naae Rom, han er den eneste Landsmand her, jeg endnu har seet. Og nu: gldelig Juul! lykkeligt Nytaar"

Deres inderligt hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus