The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Nizza den 2den December 1869.

Kjre Ven!

Iforgaars Aftes naaede jeg her til og strax igaar sgte jeg efter Breve. Jeg fandt til mig ikke frre end tolv, deriblandt to fra Deres Sster i Algier og endeligt det fra Dem, saa rigt, saa fornieligt. De er en trofast Ven! tak derfor. Jeg er nu Gud skee Lov ved Maalet for Reisen, den jeg ventede mig saa megen Glde af og har fundet saa liden. Jeg har aldrig paa Reise fr flt som denne Gang, en Forladthed, en Uro og Angest og dertil forflger mig ideligt det slette Veir. Fra Zrich fik De senest Brev fra mig, derfra gik jeg over Bern og Genf, Sneen faldt, Vinden blste koldt. I Genf havde jeg gldet mig til at trffe vor Landsmand Jules Jrgensen, han var reist til Paris; jeg kom ind i Frankerige, Luften syntes mildere, men saa snart jeg naaede Lyon, begyndte en Regn, som i Syndflodens Tid; en heel Dag sad jeg inde og fangede Griller, rullede mig i mig selv, som et vissent Blad og det er ikke fornieligt. Nu foer jeg mere syd paa, saa begyndte det at snee og hele Strkningen fra Vienne til Valence laae Sneen hit; frst ud for Avignon blomstrede Roserne, Olietrerne vare grnne; nu skulde jeg da til at nyde Naturen og begav mig paa Vandring fra Hotellet i Avignon og paa den store Promenade hvor man har Skuet over en Deel af Rhonefloden; neppe er jeg paa Vei saa begynder med eet den her frygtelige Mistral (Nordvind) at storme i den Grad at jeg maatte vende om; det var en Storm hele Natten som jeg ikke har oplevet den. Nu gik det til Marseille, Blsten tog af, men Himlen blev graa,Regnen strmmede ned og da jeg netop indtraf Aftenen fr en Deel Skibe skulde afsted til China, Batavia o s v, var Hotellet overfyldt, jeg maatte op i femte Etage hvor jeg da af Frygt for Ildls sov meget febrilt. Efter tre ikke morsomme Dage i Marseille, kjrte jeg til Banegaarden; mit Ti var lagt paa Disken for at veies, jeg stod nr ved, da kom en Karl og tog udenvidere min Natsk og lb med ud paa Gaden, jeg satte efter ham og spurgte hvad det betd, det var jo mit Ti! Han svarede med et Grin: "Det er Deres!" leverede den tilbage og forsvandt. Jeg gik den Dag kun til Toulon, en ubetydelig Stad, mod Marseille som Helsingr mod Kjbenhavn. Ved Ankomsten til Nizza blste det koldt men alle Trer staae i Friskhed, Palmer og Cacter voxe frit, Roser og andre smukke Blomster prange i Haverne. Jeg boer i Pension suisse der ligger tt op til, ja ind i den store Klippe som deler Nizza i den nye og den gamle Deel. Ved Ankomsten maatte jeg ogsaa her i Hiden, ja heelt op i den sjette Etage, det jeg ikke havde gjort, naar jeg ikke betids opdagede at der fra femte Sal var Udgang til en Have Terrasse hvor jeg altid kunde komme ud om noget hndede; jeg var jo saaledes i min sjette Etage, som om jeg boede paa frste Sal. Nu er jeg kO:rnmet ned i Stuen i et eensomt Huus ud til Landeveien, her er en stiende Kjrsel fra den tidlige Morgen og Havet ruller som var det en altid varende Torden, hele den ny Deel af Staden med sin smukke Promenade ligger for mig og bag den de sneebedkkede Bjerge. Her er smukt og i Dag varmt Solskin, men iaftes frs jeg saa der maatte fyres [i] Kaminen. Jeg boer forresten i en Tilbygning af Hotellet, der er leiet ud, men Familien ikke endnu indtruffet. Den omhyggelige Vertinde har imidlertid givet mig een af Folkene, der sover udenfor min Stue, for at jeg ikke skal vre ganske forladt; saasnart. de som have leiet Huset komme vil jeg fa ae Vrelse i selve Hotellet. - Eensom fler jeg mig, glad er jeg ikke, var det ikke mod den strnge Vinter kom jeg helst hjem til Julen. Her bliver den slet ikke gldelig for mig. Naar jeg skriver igjen skal De maaske hre naar jeg, ind i det nye Aar, gaaer nord paa. Hils paa det hjerteligste Deres Kone og alle Brnene, ligesaa: Frknerne Price, Professor Hedt, P. Hansen og Hr Magnus. Jeg er meget begjrlig efter at lse hvad Hansen har meddeelt fra Suez. Jeg havde en ret morsom Idee allerede i Mnchen: at sende hjem et Storke-Brev fra gypten, med Efterretninger fr endnu Nogen havde sendt deres, men mit Humeur var ikke til at skrive. Tag nu tiltakke med dette Brev, der ikke har meget af Nizzas Solskin. Deres

hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 246-49)