The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza den frste December 1869.

Kjre Fru Melchior!

Iaftes naaede jeg her til og tog ind i "Pension suisse" der ligger op til een med Kacter og Myrter bevoxet Klippe. Jeg maatte heelt op i femte Etage, men een Trappe dybere nede, er Udgang til Have-Terassen ellers blev jeg ikke saaledes i Hiden, dertil har jeg for stor Angst for Ildls; overmorgen er der lovet mig et bedre Sted i Huset. Strax imorges gik jeg da til Posthuset og fandt ikke frre end 12 Breve, af hvilke to vare fra Dem, kjre Fru Melchior! Hvor De dog er trofast og hjertens god! Fra lille Thea var ogsaa Brev og denne Gang meget indholdsrigt; Tante Jette, ligesom Deres Svoger Moses Melchior havde med Emil og Carl, hver skrevet et Par Ord. Reisen fra Schweiz herned til Nizza har vret ubehagelig og jeg har aldrig flt mig saa trykket i Sindet, saa lidet reisestemt, som denne Gang; nr var jeg ved at vende om igjen lige til Kjbenhavn, men jeg stod dog imod. Mit seneste Brev skriver De har De modtaget fra Bern , men jeg finder ikke optegnet at have sendt nogen Skrivelse der fra, men ganske sikkert fra Genf ; vr saa venlig at see om ikke Brevet er sluttet der. Jeg sgte forgjves hos Jules Jrgensen, han var reist til Paris. Veiret er bidende koldt; Sneen laae rundt om og da den ved Lyon smeltede hen, begyndte en saadan Skylregn, som var det i Syndflodens Tider; hele nste Dag, da jeg vilde see mig om, maatte jeg blive i Stuen; nu gik det da afsted til Avignon men i hele Strkningen fra Vienne til Valence laae atter hi Snee og da jeg kom til Avignon og vilde op paa Terrassen begyndte den frygtelige Mistral (Nordenvind) at storme saa voldsomt at jeg neppe kunde staae paa Benene, hele Natten rasede den, som var det en stadigt rullende Torden. I Marseille regnede og blste det, her var meget ubehageligt og i Grand Hotel royal de la paix maatte jeg den frste Nat sove oppe i femte Etage, da netop samme Dag en Masse Reisende vare indtrufne for med Skibe, der afgik nste Middag, at gaae til China, Batavia og Gud veed hvorhen. Mit Sind var saa trykket, den hele Reise forekom mig som en Bods-Reise, jeg fortrd og fortryder endnu, at jeg er rejst ud. Selv i Drmme lider jeg, det er altid hslige, skrkkende Phantasie Billeder. Jeg gik fra Marseille til Toulon, det er en srdeles ringe By og koldt var her! frst nu er jeg lidt lettere i Sindet, og vistnok klinger det underligt, jeg er glad ved ikke at skulle reise lnger, jeg er ved Maalet for Reisen, jeg har naaet Nizza. Da jeg kom iaften var her saa koldt at jeg sad i min Stue med to Par Uldsokker og min tykke Overfrakke. I Dag skinner Solen smukt og varmt, men her vilde isandhed ikke have vret et Sted for Anna at vre Vinteren over, nu er jeg glad ved at De kom til Algier. Alt hvad De fortller derfra ruller levende op for mig. Hvor deiligt at vre der, og vre der sammen med Dem og Deres. Det skeer nu ikke! og deri ligger ogsaa en Smerte, som De maaskee ikke kan forstaae. Jeg er aldeles ikke reisestemt og seer intet andet Udbytte af hele denne dyre Reise end at jeg ved Hjemkomsten, om Gud vil jeg oplever den, vil have faaet Bisselderet af Skoene og fle endmere hvor godt der er i Hjemmet. Tak for hver venlig Meddelelse, og just for alle Enkeltheder, hver lille Familie-Sag. Er det Jomfru Levin, som ikke lngere er i Huset hos Deres Datter? - Mellem de mange Breve jeg fik hjemme fra var et ret livligt fra Bloch og eet fra Deres Broder Martin, han mener jeg skulde komme hjem til Julen, men i hvor smukt det kunde vre, det skeer ikke, men hvorlnge jeg bliver i Nizza maa Gud vide, dog De er saa elskvrdig at sende Deres Breve her til poste restante. Fru Collin bekrfter at Scharffs Forlovelse er hvet og han skal synes lettet og glad. Bergses Roman: "Fra den gamle Fabrik" bliver vel omtalt. Gamle Conferentsraadinde Holten er dd i en Alder af 92 Aar og efterlader nok mange Penge. Fra Watt har jeg paa hele denne Reise ikke hrt et Ord, danske Blade seer jeg ikke, veed aldeles Intet om Skildringerne fra Suez, jeg vil troe, at Peter Hansen har givet de meest farverige. Det vilde have gldet mig om jeg havde truffet de to og srligt Deres Mand, da de vare i Marseille, vi have jo alle boet i samme Hotel og jeg maa vre indtruffet saa temmeligt paa samme Tid, men denne Reise bringer slet intet Lys-Punkt. Jeg troer at jeg er den eneste Danske her i Nizza; thi ikke een Eneste finder jeg fra Danmark nu jeg har gjennemlbet Listen paa Fremmede for den sidste Uge. Gid at jeg, naar jeg nste Gang skriver, maa have lidt mere indre Solskin og jeg da ikke skal trtte Dem som i Dag med et Graa-Veirs Brev skrevet i Nizzas Solskin. Sen ruller svrt, den lyder som et mgtigt Vandfald. Her har for faae Dage siden stormet saaledes, sige de at Serne slog op paa Promenaden. Hils nu ret hjerteligt Deres Brn og gratuleer Anna til at hun er paa den varmere Side af Middelhavet, her vilde hun ikke have fundet sig vel. Og nu Gud glde og velsigne Dem for Alt hvad De har bidraget og bidrager til mine gode Dage. Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad