The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

639. Til Henriette Collin.

Zrich den 18 Nov: 1869.

Kjre Fru Collin !

De er den af Veninderne som er den meest trofaste i at skrive; hvad kan det hjlpe med de Andre at de tnke paa mig, naar de ikke give Sort paa Hvidt for det. Forklar mig hvorledes det gaaer til at jeg siden min Afreise ikke har faaet et Brev fra Familien Drevsen, jeg skrev til Drevsen, til Fru Ingeborg, til Jonna Stampe, ogsaa Louise Lind har jeg skrevet til, ikke en Eneste har gldet mig med et Ord. Det maa De klare mig og saa maa De, bedst giennem Theodor, der lever med Theater-Folket, skaffe mig at vide om det er sandt at Scharffs Forlovelse er hvet. Hvorfor - Og fra hvis Side. Jeg er nu naaet ind i Schweiz og fler mig let i Bjergluften. Opholdet i Mnchen var uagtet den stadige Regn, meget behageligt. Jeg levede imidlertid kun med to Familier, den gamle Geheimeraad Gietl, i hvis Hofloge jeg hver Aften var indbudt og hos min bermte, geniale Ven Maleren Kaulbach. Hans Billede til mit Eventyr Engelen er blevet verdensbermt, han maa male det og atter male det. Kunsthandleren i Berlin der forlagte Kobberstykket er ved dette ene blevet en riig Mand. Hvor var der aandfuldt og lykkeligt i Kaulbachs rige Huus, hvor vare de Alle opmrksomme og hjertelige mod mig, Kaulbach ganske srdeles; og saa som dog engang Bjrnstjerne Bjrnson i Paris og sagde at Kaulbach var min Uven, at han til ham havde talt saa ondt om mig, at han, Bjrnstjerne, blev fornrmet paa mine Vegne. Det bedrvede mig meget, da jeg stiller Kaulbach saa hit. Jeg trngte da paa for at vide hvad Kaulbach have sagt og Bjrnstjerne yttrede at Kaulbachs Ord var: Andersen er et Barn og vil altid blive det! men de Ord maa man hre i Forbindelse med de Sagte, hre Ordene betonede. De kunne vre sagt i srdeles god Mening og det ere de vist, men Uret var det af Bjrnstjerne at ville stille mig mistnkelig mod en Kunstner-Natur som Kaulbachs. Alle Danske som i de sidste Aar kom fra Mnchen til mig talte om Kaulbachs venlige Udtalelse naar mit Navn blev nvnet og Bournonville som jeg gav Brev med til ham sagde at han med den hjerteligste Deeltagelse havde spurgt om mig og min Digter?Virksomhed. Nu fandt jeg som et Hjem hos ham, og han fortalte at han endnu vilde male et Billede efter eet af mine Eventyr, idetmindste skulde han gjre en Tegning og sende mig til Kjbenhavn. To Middage var jeg med hans Familie hos ham, Champagnen knalde[de], hans SkaalTale knalde[de] og der var velsignet godt, Bjrnstjerne burde ikke have talt saa uoverveiet. Den unge Konge af Bayern, som jeg ikke har seet siden han var Barn, var i Bjergene, hans Moder, derimod, da hun hrte jeg var i Mnchen, modtog mig saa hjertelig og huldriig, en heel Time talte vi sammen og meget om vort Kongehuus. Kronprindsessens Moder Enkedronningen af Sverrig, havde vret her i Sommer og talt meget om Hjemmet i Norden. Den unge bayriske Konge er meget smuk, efter Billederne og Folks Tale at dmme. Der var jo engang Tale om ham og Prindsesse Thyra. Ingen veed hvad imorgen skeer! synger H. C. Andersen. Siig til Jonas at skriver han mig et lille Brev til skal han faae et stort igjen! siig til Louise at jeg er fortvivlet over at jeg ikke kan lse hendes Banknoter, ellers bad jeg om een! Siig til Deres Broder at han endelig maa mlde mig at jeg har vundet i Lotteriet. Siig Deres Mand han er indrer vel Mennesket, Dr: Kiesevetter, der for mange Aar siden lste i Studenterforeningen: jeg kom i forgaars til den lille Bayrerby Kempten og ved Aftenbordet taler en ldre Herre til mig om Kjbenhavn, Christian den Ottende, Thorvaldsen og ehlenschlger, og saa er det Hr Kiesewetter. Han erindrede ikke mig fra Kjbenhavn, men vidste nu at jeg var verdensbermt. I Nizza, poste restante besger De og Deres mig i et Brev.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter