The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. november 1869
Fra: Martin Henriques   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d 13 Novbr 1869

Kjre Ven!

Tak for Deres Brev fra Mnchen, det morede mig at hre om Kaulbach og Labatt, dog beklage jeg, at Sidstnvnte ikke behagede Dem, hvilket muligen ligger dels i Rollen deels i ngstelighed ved Debuten. Det glder mig, at De befinder Dem bedre, og have jeg halvt om halvt troet, at De en smuk Dag stod i vor Stue paa Kongens Nytorv, idet de havde opgivet Resten af Deres Reise, da lader det til, at denne Teori ikke holde Stik. At Melchiors ere i Algier veed De vel nu, de ere henrykte over Byen og blive der i Vinter. Melchior har forladt dem og er vist idag i London, hvorfra han snart vender tilbage hertil. Bergses nye Bog "Fra den gamle Fabrik" er udkommet og har jeg lst den med megen Fornielse. Den er tildeels fortrffeligt skrevet og interesserer den helt igjennem, saa at jeg stter den meget over Piazza del popolo. Dog er der et Par Personer, en gammel Jde og en Baptist, som ere grimt beskrevne og som meget heller maatte vre borte. Da den frst er udkommet for nogle Dage siden, er der endnu ikke kommet nogen Kritik over den, vi faaer nu see hvad / den siger. Professor Hedt forelste 2 Kapitler af den i Studenterforeningen, hvor den gjorde Lykke, isr da de blev mesterligt foredragne. I Theatret kommer jeg meget sjldent, der er Intet, som trkker, dog skal Rosa og Rosita gaae snart med Frken Dehn og Schmidt i Hovedrollerne. Dette Stykke vil jeg see. Henry Holmes er her for ieblikket med sin Kone, en ret meget beleven Dame, de ere meget bervede over ikke at trffe Dem. Han spiller fortrffeligt og var idag paa Fredensborg for at spille med Dronningen og skal igjen derud paa Mandag. Han vil give Concert paa Mandag 8 Dage, dog troer jeg ikke han vil faae Huus. Imidlertid give vi imorgen Sndag Aften en soire musicale, bestaaende af en Sonate af Beethoven af min Kone og Holmes, Trio af Samme af Neruda, Holm og Holmes. Sange af Tolderlund og Solostykker af Holmes. Der kommer hele vor musikalske Omgang, Gades, Hartmanns, Pauli, Lehmanns, Hammeriks, Dr. Adler, Bournonvilles, Rubens, Grieg, Liebmann Bendix. Vi have ogsaa inviteret Frken Raaslf og hendes Moder, som Begge i denne Uge have vret i Besg hos os. De skulle til Slvbryllup, men komme frst til os.

Grieg og Kone nskede saa meget at see Dem. Vor Leilighed see saa nydelig ud, naar den er oplyst. Bloch og Kone komme ogsaa paa Mandag aften giver Holmes en lille Soire for sig i Hotel Phnix for sine Venner. Ellers er her tyst og stille. Paa Tirsdag giver Musikforeningen sin frste store Concert. Jeg hrte forleden Prven paa Hartmanns UniversitetsCantate, den var melodis og smuk. Jeg skrev Dem vist sidst om et Foredrag jeg hrte af Rasmus Nielsen, hvor han lagde til Grund Hvad Fatter gjr er det Rigtige? Jeg seer, at Solskinshistorier er udkommen i et Bind Digte udgivne af Thorkildsen. Marie lader hilse 1000 Gange, hun har faaet Deres Kys og er sd som altid. Min Kone lader ogsaa hilse tilligemed alle Brnene, vi lnges Alle meget efter Dem, og synes, at De godt kunde komme og besge os et Par Gange om Ugen, saa kunde De jo rejse pr Telegraph igjen. Edmond har skrantet lidt, men er nu G.v.L. bedre. De seer, at jeg samme Dag, jeg faaaer Brev fra Dem strax besvarer dette, lad mig nu snart igjen faae Leilighed til at skrive. Igaar havde vi den frste Snee, idag ter det igjen.

Har De skrevet Noget paa Deres Reise? Cabiro skriver morsomme Breve fra Paris, han er nu paa Veien til Cairo. Jeg hrte en god Vittighed her er den. Hvad kan man sige om en Mand, der gaaer med opslaaet Paraplui? Han er overspndt og utilregnelig. Ei ilde. Marstrand er kommet hjem fra Italien, han var indbuden til imorgen, men kommer ikke. Prverne paa Bournonvilles nye Ballet ere begyndte. Frken Cetti gjorde Lykke i Toreadoren. Jeg hrte til min Forbauselse at Scharffs Forlovelse var gaaet overstyr, veed De Noget derom? Eckardts har jeg ikke seet Noget til. Fra Prices og Hedt samt Magnus Hilsener med Tak Fordi De mindes dem. Lev nu vel og skriv snart til Deres hengivne

Martin R Henriques

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 91, 494-97)